Gå til indhold
Audi Revolut F1 Team - bremselys

Pressemeddelelse -

Audi Revolut F1 Team afslører officielt navn og lanceringsdato

Audi Revolut F1 Team har afsløret sit officielle navn og logo samt annonceret, at den globale lancering af bl.a. Formel 1 racerens bemaling finder sted i Berlin den 20. januar 2026. Denne milepæl markerer et vigtigt skridt for Audi Revolut F1 Team’et frem mod indtrædelsen i Formel 1 i 2026. Teamnavnet og logoet forener Audi F1 og den globale fintech-leder Revolut efter bekræftelsen af titelpartnerskabet i juli 2025.

Partnerskabet med Revolut er en strategisk hjørnesten i holdets identitet. Som global frontløber inden for finansiel teknologi deler Revolut ambitionen om innovation, performance og at skabe kontakt til et mangfoldigt, internationalt publikum. Dette samarbejde rækker ud over traditionelle sponsorater og skaber en stærk alliance, der har til formål at udfordre konventioner og skabe nye måder at engagere fans på gennem aktiveringer, adgang til løb og eksklusive app-baserede fordele for Revolut-brugere. Alliancen omfatter også nøgleområder i Audi Revolut F1 Team’ets drift i form af integration af Revolut Business i de finansielle processer og Revolut Pay i holdets onlinebutik for at sikre en problemfri betalingsoplevelse.

Audi Revolut F1 Team’et vil præsentere sin fulde identitet ved lanceringen i Berlin den 20. januar. For at sikre, at holdets indtog i Formel 1 får genklang uden for paddocken, vil den eksklusive lancering blive fulgt op af en offentlig åbning den 21. januar, så fans kan være en del af det første store øjeblik.

Et centralt element ved lanceringen i Berlin er den officielle præsentation af bilens fulde 2026-bemaling efter afsløringen af Audi R26 Concept i november. Med mindre end 50 dage til det første løb vil teamet vise, hvordan den visuelle identitet vil forme debutsæsonen og omsætte Audis designprincipper til en markant tilstedeværelse på Formel 1-startgridden.

Som en del af dannelsen af Audi Revolut F1 Team’et vil Sauber Motorsport AG blive omdøbt til Audi Motorsport AG. Holdets Technology Centre i Bicester, UK, vil også blive omdøbt til Audi Motorsport Technology Centre UK, men virksomheden ærer sin fortid ved at beholde navnene Sauber Holding AG og Sauber Technologies AG.

Gernot Döllner, CEO for AUDI AG og bestyrelsesformand for Sauber Motorsport AG: "Afsløringen af Audi Revolut F1 Team’ets navn og logo markerer endnu en vigtig milepæl på vores rejse mod motorsportens fornemste serie. Både navn og logo giver vores ambition en klar identitet, der afspejler en stærk vision og en innovativ ånd. Vi ser nu frem mod Berlin i januar, hvor vi officielt vil præsentere verden for dette spændende nye kapitel for Audi-mærket."

Mattia Binotto, Head of Audi F1 Project: "Denne offentliggørelse giver et navn og et ansigt til det fantastiske arbejde, som teamet udfører. Teamet tager form, drevet af en kultur af præcision og kompromisløs ambition. Lanceringen i Berlin bliver det første øjeblik, hvor vi står sammen som én enhed og inviterer vores globale fanbase til at slutte sig til os forud for vores debut i 2026."

Jonathan Wheatley, teamchef for Audi Revolut F1 Team: "I dag får vores projekt sin officielle identitet. Navnet Audi Revolut F1 Team er et symbol på den samlede styrke hos vores teams i Tyskland, Storbritannien og Schweiz sammen med vores partnere. Det giver os et fælles banner, som vi alle kan samles under, mens vi arbejder frem mod sæsonstarten i 2026. Dette er en afgørende milepæl, der giver energi til hele projektet og gør vores langsigtede ambition håndgribelig for alle involverede."

Nikolay Storonsky, CEO og grundlægger af Revolut: "Revolut og Audi forenes i Formel 1 med et partnerskab baseret på en fælles passion for ingeniørmæssig ekspertise og en global ambition om at udfordre status quo. Audi Revolut F1 Team’ets navn og logo er de første symboler på denne stærke alliance, der vil accelerere Revoluts globale vækst."

__________

Om Revolut
Revolut er en global fintech-virksomhed, grundlagt i Storbritannien i 2015 med fokus på pengeoverførsel og valutaveksling. I dag tilbyder virksomheden en bred vifte af finansielle tjenester til både private og erhvervskunder og har over 60 millioner registrerede brugere på verdensplan.

Revoluts løsninger omfatter blandt andet betalingskort, konti, valutaveksling og budgetværktøjer. Virksomheden har i de seneste år udvidet sit produkttilbud og oplevet betydelig vækst, særligt inden for områder som digital bankdrift og finansiel teknologi, og har status som Europas mest værdifulde private finteknologivirksomhed.

Om Audi i Formel 1
Audis engagement i Formel 1 er et vigtigt strategisk flagskibsprojekt for brandet. Indtrædelsen sker under klart definerede rammer: Fra 2026 vil motorsportens kongeklasse benytte en højere andel af elektrisk drivkraft, bæredygtige brændstoffer og et bindende omkostningsloft. Med omkring 820 millioner fans og 1,6 milliarder tv-seere i 2024 er Formel 1 verdens mest populære sportsserie og en attraktiv global platform til at nå nye målgrupper med stort vækstpotentiale.

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2024 solgte Audi på verdensplan 1,7 millioner biler.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Kontakt

  • Audi Revolut F1 Team
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Copyright:
    Audi Sport
    Størrelse:
    1920 x 1080, 816 KB
    Download
  • Audi Revolut F1 Team
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Copyright:
    Audi Sport
    Størrelse:
    1080 x 1920, 4,43 MB
    Download

Relateret materiale

  • Audi løfter sløret for Formel 1-design

    115 dage før Audis debutløb i Formel 1 løfter virksomheden sløret for designet på Formel 1-raceren. Med fokus på teknologisk innovation, stærke internationale partnere og en ambitiøs plan om at sætte et varigt aftryk i motorsportens absolutte top sætter Audi scenen for mærkets kommende entré i Formel 1.

  • Revolut bliver titelpartner for det kommende Audi F1 Team

    Det kommende Audi F1 Team og Revolut, den globale fintech-leder med over 60 millioner kunder, har indgået et omfattende partnerskab. Fra og med 2026 sæsonen i Formel 1 bliver Revolut titelpartner for teamet.