Gå til indhold
Audi tager 5 priser ved Connected Car 2015

Pressemeddelelse -

Audi tager 5 priser ved Connected Car 2015

Audi er for tredje år i træk det mest succesfulde mærke i Connected Car Award konkurrencen arrangeret af Auto Bild og Computer Bild. Mærket med de fire ringe vandt i alt fem ud af ni priser, hvilket er én mere end i 2013 og 2014. Audi e-tron quattro concept vandt kategorien ”New Mobility”, men Audi tog også førstepladsen i kategorierne Navigation, Internet-integration, Multimedie/underholdning og Telefon.

Audis integration af Google-tjenester sejrede i Navigations-kategorien. LTE Wi-Fi hotspot, som tilbyder hurtig dataoverførsel mellem op til otte enheder, vandt i Internet-integrations-kategorien. Audi phone box til tilslutning af mobiltelefoner og trådløs opladning tog førstepladsen i kategorien Telefon. Sejren i kategorien Multimedie/underholdning gik til 3D-lyd fra Bang & Olufsens sound system. Og endelig tog Audie-tron quattro concept førstepladsen i "New Mobility" kategorien for sit visionære elektriske drivsystem.

"Efter vores fire priser i 2014 gør det os mere stolte end nogensinde at vinde i yderligere en kategori i år. Dette er belønningen for Audi teamets hårde arbejde og motiverer os til fremtiden. Vi arbejder også på næste år at tackle mange milepæle på vejen til connected mobilitet og til løbende at forbedre trafiksikkerheden," siger Ricky Hudi, Executive Vice President Electronic Development.

Det er tredje gang, at Auto Bild og Computer Bild magasinerne har præsenteret Connected Car Awards. Eksperter fra begge magasiner valgte kandidaterne i alle ni kategorier, og læserne stemte derefter på deres favoritter. Priserne for Connected Car Award vinderne vil blive præsenteret i løbet af Consumer Electronics Show (CES) i januar 2016 i Las Vegas.

Se flere billeder af Audi e-tron quattro concept her: www.audi-mediacenter.com

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark