Pressemeddelelse -
Audi vil være markant til stede på Auto Shanghai
- Audi og partnere gør klar til at vise i alt 19 modeller på Auto Shanghai 2025 fra 23. april til 2. maj
- Det nye mærke kun til det kinesiske marked – AUDI – vil vise sin første produktionsmodel: AUDI E5 Sportback
- Fire yderligere debuter: Audi A6L e-tron, Audi A5L, Audi A5L Sportback og Audi Q5L
Det kinesiske marked fortsætter med at føre an i overgangen til elektrisk mobilitet. På Auto Shanghai 2025 vil Audi fremvise den portefølje, der placerer virksomheden i spidsen for denne udvikling lokalt og globalt, samtidig med at Audi bygger videre på sin stærke position på markedet for biler med forbrændingsmotor.
Efter introduktionen af det nye søstermærke AUDI (hvor navnet skrives med versaler og bruges som logo) og præsentationen af den første konceptbil sidste år, afslører AUDI sin første produktionsmodel i Shanghai: AUDI E5 Sportback. AUDI navnet signalerer: nye, men formet af Audis DNA, og mærket følger maksimen "det bedste fra begge verdener". E’et står for den rent elektriske drivlinje, tallet 5 markerer positioneringen i mellemklasse-segmentet, og Sportback er Audis signatur coupé-design. Mærke og model er skræddersyet til en ny generation af kinesiske kunder. AUDI E5 Sportback lanceres på det kinesiske marked i sensommeren 2025.
På en af verdens vigtigste årlige biludstillinger viser Audi i alt 19 modeller sammen med partnerne FAW og SAIC, og afslører samtidig Audi A6L e-tron, Audi A5L, Audi A5L Sportback og Audi Q5L.
På Audi-standen kan besøgende desuden få en interaktiv oplevelse omkring elektrificering og performance, quattro, design og teknologi. Standen inviterer besøgende til at opleve Audis ekspertise inden for rækkevidde og ladehastighed, førerassistentsystemer, aerodynamik og mærkets førende lysdesign.
Derudover introducerer Audi den næste generation af det intelligente cockpit, der er skræddersyet til det kinesiske marked. Takket være en ny elektronikarkitektur kan Audi fuldt ud tilpasse holistiske digitale brugeroplevelser i Kina, herunder brugergrænsefladen.
Related links
Emner
Kategorier
___________________________________________________________________________________________
Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.
Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.
Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 12 lande. I 2024 solgte Audi på verdensplan 1,7 millioner biler.
Følg Audi Danmark her: