Gå til indhold
Audi viser den nyeste lysteknologi på IAA i Frankfurt

Pressemeddelelse -

Audi viser den nyeste lysteknologi på IAA i Frankfurt

  • Matrix-OLED-teknologien får debut i en konceptbil på IAA
  • Lys med homogenitet på et helt nyt niveau
  • Flade lyskilder giver nye muligheder inden for design

Audi tager næste skridt inden for lysteknologi til biler på IAA i Frankfurt. De nye Matrix-OLED-lygter giver mulighed for en hidtil uset lyshomogenitet og åbner dermed et nyt, kreativt spillerum inden for design.

Som det førende mærke inden for lysteknologi til biler har Audi gennem mange år arbejdet på alle aspekter inden for OLED-teknologien. Matrix-OLED-lygter kombinerer hightech og design på ideel vis – og der eksisterer allerede de første projekter med en målsætning om at bringe OLED-teknologien i baglygterne i serieproduktion. De vises for første gang i en konceptbil på IAA.

OLED er forkortelsen for det engelske begreb „Organic light emitting diode“. I hver OLED-enhed omgiver to elektroder, hvoraf mindst en skal være transparent, en lang række tynde lag af organisk halvledermateriale. En lav jævnstrømsspænding – mellem 3 og 4 V – får lagene, der er mindre end en tusindedel millimeter tykke, til at lyse. Farven retter sig efter beskaffenheden af molekylerne i lyskilden.

I modsætning til punktformede lyskilder som fx lysdioder af halvlederkrystaller er OLED'er flade lyskilder: Deres lys opnår en homogenitet på et helt nyt niveau og kan dæmpes trinløst. Det kaster ingen skygger og har ikke brug for reflektorer, lysledere eller lignende optiske elementer – det gør OLED-enhederne effektive og lette. Desuden har de næsten ikke brug for køling.

Fremskridtet inden for OLED-teknologien går hurtigt – også takket være drivkraften fra Audi. Når lystætheden stiger yderligere, vil OLED'er også snart kunne udgøre blink- og stoplyset. De tynde glasskiver, som i dag omgiver det organiske materiale, erstattes med kunststoffolier. Disse nye fleksible bærelag kan formes tredimensionelt, og dermed giver de designerne helt nye muligheder for udformningen.

Audi har allerede i flere modeller og udstillingsobjekter vist, hvilket potentiale der gemmer sig i OLED-teknologien. Her kan man især fremhæve „OLED Lighting“ med transparente, flerfarvede OLED'er i silhuetten af en bil og „The Swarm“ med tredimensionelt OLED-display.

En anden fordel ved OLED'erne er, at de kan opdeles i små segmenter, som kan aktiveres med forskellige lysstyrker, og derudover vil der kunne fås forskellige farver og transparente OLED-enheder. Det giver mulighed for nye lysscenarier med ekstremt hurtige skift, og de belyste delflader er afgrænset fra hinanden med stor præcision. Det gør OLED-teknologien til Matrix-OLED-teknologien hos Audi – et supplement til Matrix-LED- og Matrix-laser-teknologien til forlygterne.

På Audi Media Center findes der flere informationer om lysteknologi hos Audi: www.audi-mediacenter.com/de/lighting-and-design

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Audi OLED Technology, Structure of an OLED
    Audi OLED Technology, Structure of an OLED
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3508 x 2472, 512 KB
    Download
  • Audi OLED Technology
    Audi OLED Technology
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 2887, 489 KB
    Download

Relateret materiale

  • Audi viser drivlinjekompetencer fra ultra til e-tron på IAA

    Audi viser drivlinjekompetencer fra ultra til e-tron på IAA

    På den internationale biludstilling IAA i Frankfurt præsenterer Audi en lang række nyheder. De centrale elementer er den nye A4-modelrække og Audi e-tron quattro concept – en sportslig SUV med rent elektrisk drivlinje. Derudover giver Audi et indblik i fremtiden for mærkets fire fokusområder – Audi Sport, quattro, Audi Technologies samt Audi ultra – og viser hele spektret for drivlinjekoncepterne.