Gå til indhold
Audi viser laserforlygterne til den nye R8

Pressemeddelelse -

Audi viser laserforlygterne til den nye R8

Audi afslører forlygterne til den nye R8 og viser dermed de første tekniske højdepunkter fra supersportsvognen. R8 har LED-forlygter, og som ekstraudstyr kan de udstyres med et laserfjernlysmodul.

Den nye R8 kommer til at sætte nye standarder blandt supersportsvogne – også inden for lysteknologi. Som ekstraudstyr fås den med den nyeste udvikling fra Audi – laserspottet til fjernlyset. Det særlige ved laserlyset er, at de kraftfulde laserdioder danner en stor mængde lysenergi ud fra en meget lille komponent. Laserfjernlyset har således en næsten dobbelt så lang rækkevidde i forhold til LED-fjernlyset.

Hver forlygte er udstyret med et lasermodul, som igen indeholder fire højtydende laserdioder. Modulet samler de fire laserstråler, som udstråler et intensivt, blåt lys. Herefter omdanner en fosforkonverter det blå lys til rent hvidt lys. Som kendetegn bærer laserforlygterne en blå lyssignatur. Som standard er den nye R8 udstyret med LED-forlygter, og alle lysfunktioner leveres med 37 lysdioder pr. forlygte.

Laserspottet til fjernlyset fik debut i sommeren 2014 i Audi R8 LMX, som er en specialversion af R8-forgængermodellen. Umiddelbart forinden blev det anvendt i racerbilen Audi R18 e-tron quattro i forbindelse med 24-timers-løbet i Le Mans. Laserspottet er den nyeste teknologi, der indgår i serieproduktionen, fra en lang række af lysinnovationer. I 2004 lancerede Audi som de første LED-teknologien – med dagskørelyset på Audi A8 L W12. Lysteknologier som LED-dagskørelys, Matrix-LED-forlygter og laserfjernlysspot visualiserer på perfekt vis kerneværdierne hos mærket Audi – progressiv, sporty og sofistikeret.

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Ny R8 in disguise
    Ny R8 in disguise
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3508 x 2338, 1,36 MB
    Download
  • Ny R8 sneak peak til laserforlygte
    Ny R8 sneak peak til laserforlygte
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 3,73 MB
    Download

Relateret materiale

  • Audi præsenterer 7 verdenspræmierer på Geneve Motor Show

    Audi præsenterer 7 verdenspræmierer på Geneve Motor Show

    ​Fra 5.-15. marts 2015 præsenterer Audi syv nye modeller på den internationale bilmesse i Geneve. På den indledende pressekonference bidrog Tom Kristensen til præsentationen af den nye Audi R8, der tæller 4 modeller, og derudover præsenterede Audi den nye konceptbil Audi prologue Avant, en Q7 e-tron quattro, samt en ny RS 3 Sportback.