Gå til indhold
Dansk Audi 80 starter i Rallye Monte-Carlo fra Rådhuspladsen den 29. januar

Pressemeddelelse -

Dansk Audi 80 starter i Rallye Monte-Carlo fra Rådhuspladsen den 29. januar

Den danske start til verdens største og hårdeste rally for klassiske biler, Rallye Monte-Carlo Historique, går fra Rådhuspladsen i København på torsdag den 29. januar kl. 11.00.

Store danske forventninger knytter sig til Toni Hansen og Per Brodersen. De stiller op for tredje gang i løbet, og efter placeringer som nr. 19 og 11 kan de tillade sig at have realistiske forhåbninger om at komme i top 10. Deres Audi 80 GLE fra 1979 er gennemgået fra A til Z og yder nu over 150 hestekræfter. Efter også at have søgt om tilladelse tidligere stiller de i år for første gang op med startnummer 80, så det matcher deres Audi 80.

Ud af løbets 315 deltagende mandskaber er de syv og et halvt danske, og af dem har fem valgt at starte fra København, der er en af løbets fem startbyer. Præcis klokken 11 flages deltagerne af sted på den 3.000 kilometer lange tur af Københavns kulturborgmester Carl Christian Ebbesen, der ved sin side har vinderen af Rallye Monte-Carlo 1967, den finske kører Rauno Aaltonen. Han fik sit tilnavn, rallyprofessoren, på grund af sin videnskabelige tilgang til forberedelser og køreteknik i et rally, og hans rallykarriere strakte sig fra slutningen af 1950'erne frem til 1987. 

Rallye Monte-Carlo Historique er ikke et hastighedsrally, men et pålidelighedsrally, hvor det gælder om mest præcist at overholde en given gennemsnitshastighed. For hvert sekund, man kommer for tidligt eller for sent forbi en hemmelig tidskontrol, tildeles man strafpoint. Gennemsnitshastighederne kommer aldrig over 50 kilometer i timen, men på en smal, snedækket bjergvej i mørke eller tåge er det en uoverkommelig opgave, og derfor fungerer visse dele af løbet som et hastighedsrally. Ingen kan overholde tiden, uanset hvilken bil man kører i. Rallye Monte-Carlo Historique er åben for alle typer af biler, der har deltaget i Rallyes Automobiles Monte-Carlo mellem 1955 og 1980.

Rallye Monte-Carlo starter i år fra København, Reims, Barcelona, Torino og Glasgow torsdag den 29. januar og slutter i Monaco onsdag den 4. februar efter 3.000 kilometers kørsel.


Program:

Onsdag den 28/1: Teknisk kontrol i alle byer og starten går fra Glasgow
Torsdag den 29/1: Starten går fra København
Fredag den 30/1: Starten går fra Reims, Barcelona og Torino
Lørdag den 31/1: Alle deltagere mødes i Saint-André-les-Alpes, hvor den første af i alt 14 specialetaper køres som prolog
Søndag den 1/2: Der køres klassifikation
Mandag den 2/2: Etapekørsel første del
Tirsdag den 3/2: Etapekørsel anden og tredje del (tredje del køres tirsdag nat)
Onsdag den 4/2: De første deltagere kommer i mål på havnen i Monaco


Yderligere info:

Læs mere om Toni og Per og deres Audi 80 på http://audi80-rally.dk
Læs mere om Rallye Monte-Carlo Historique på http://acm.mc/en/rallye-monte-carlo-historique/2015-edition/presentation/

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark