Gå til indhold
Danske Nicolaj Møller Madsen mistede førstepladsen i Audi Sport TT Cup

Pressemeddelelse -

Danske Nicolaj Møller Madsen mistede førstepladsen i Audi Sport TT Cup

Fjerde løbsweekend ud af seks i Audi Sport TT Cup blev kørt på Oschersleben banen 12.-13. september. Nicolaj Møller Madsen ankom som førende i klassementet men tog derfra som nr. 2 efter en hård weekend. Til gengæld er han nu topmotiveret for at generobre førstepladsen i den kommende løbsweekend på Nürburgring.

Nicolaj Møller Madsen viste ellers tempo under træningen og satte anden hurtigste tid. Men under kvalifikationen blev han sat tilbage efter et forkert dækvalg og tæt trafik på banen, og han endte med at starte som henholdsvis nr. 12 og 9. "Jeg var ude af stand til at sætte en ordentlig omgangstid i kvalifikationen," sagde Nicolaj. "Det er svært at komme videre fra midten af feltet i en one-make cup, så for mig var det et spørgsmål om damage control."

På trods af hans startposition var Nicolaj i stand til at køre sig op gennem feltet. I det første løb avancerede han seks positioner og sluttede på en sjetteplads, og i andet løb kørte han sig fem positioner frem og endte på en fjerdeplads efter en fantastisk kamp mellem ham og Dennis Marschall om det sidste trin op på podiet.

Nicolajs imponerende kørsel op gennem feltet var dog ikke nok til at opretholde føringen i den samlede stilling. "Jeg ser nu frem til Nürburgring. Der er stadig en masse point på højkant i denne sæson."

Mikaela Åhlin-Kottulinsky

Heller ikke svenske Mikaela Åhlin-Kottulinsky havde meget held med sig i fjerde løbsweekend. Allerede på første omgang under den frie træning gik det galt for hende, og Mikaela kørte sin TT #89 af banen, så mekanikerne måtte bruge resten af tiden frem til kvalifikationen på at få bilen klar igen.

Til trods for hendes manglende træning på banen kørte Mikaela sig til en startposition som nr. 8 og 10, men hun endte med at udgå af første løb og sluttede som nr. 10 i andet løb.

"Tilsammen har det bare været en weekend, som jeg helst vil glemme. Jeg vil tage det positive fra weekenden og komme videre. Det første løb sluttede tidligt for mig, og derefter ødelagde et forkert valg af opsætning også mit andet løb. Jeg holder hovedet højt og ser frem til Nürburgring," sagde Mikaela.

Ny nr. 1

Polske Jan Kisiel vandt begge løb i Oschersleben og sluttede weekenden som den nye nr. 1 i klassementet med 149 point. Nicolaj Møller Madsen ligger nr. 2 med 140 point, og Dennis Marschall (D) er nr. 3 (121,5 point).

Næste løbsweekend af Audi Sport TT Cup køres på Nürburgring den 26.-27. september.

Se mere info om Audi Sport TT Cup og den samlede stilling på Audi Motorsport.
Se flere billeder fra løbsweekenden på 
Audi MediaCenter.

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Audi Sport TT Cup Oschersleben 2015 - #89 Mikaela Åhlin-Kottulinsky
    Audi Sport TT Cup Oschersleben 2015 - #89 Mikaela Åhlin-Kottulinsky
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3508, 1,81 MB
    Download
  • Audi Sport TT Cup Oschersleben 2015 - #17 Nicolaj Møller Madsen
    Audi Sport TT Cup Oschersleben 2015 - #17 Nicolaj Møller Madsen
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 1,61 MB
    Download
  • Audi Sport TT Cup Oschersleben 2015 - Mikaela Åhlin-Kottulinsky skriver autografer
    Audi Sport TT Cup Oschersleben 2015 - Mikaela Åhlin-Kottulinsky skriver autografer
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 1,68 MB
    Download
  • Audi Sport TT Cup Oschersleben 2015 - Nicolaj Møller Madsen skriver autografer
    Audi Sport TT Cup Oschersleben 2015 - Nicolaj Møller Madsen skriver autografer
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 1,54 MB
    Download

Relateret materiale

  • Succesfuld første halvdel af Audi Sport TT Cup

    Succesfuld første halvdel af Audi Sport TT Cup

    Seks løb med seks forskellige vindere. Halvvejs gennem Audi Sport TT Cup har en tredjedel af de 18 faste deltagere allerede vundet et løb. Det viser, at Audis one-make cup står for afbalanceret og konkurrencedygtig motorsport. Det internationale felt har også stor relevans, og de seks vindere kommer således fra seks forskellige nationer. Danske Nicolaj Møller Madsen ligger stadig i spidsen.

  • Nicolaj Møller Madsen vinder i Audi Sport TT Cup

    Nicolaj Møller Madsen vinder i Audi Sport TT Cup

    De to unge talenter, som Audi i Danmark bakker op om – danske Nicolaj Møller Madsen og svenske Mikaela Åhlin-Kottulinsky – klarede sig flot i den anden løbsweekend af Audi Sport TT Cup den 27.-28. juni på Norisring.

  • Verdenspremiere på Audi Sport TT Cup i weekenden

    Verdenspremiere på Audi Sport TT Cup i weekenden

    Arrangørerne af Audi Sport TT Cup vil se tilbage på tolv måneders forberedelse, når den nye Audi one-make cup debuterer på Hockenheimring den 2. og 3. maj. Der køres løb både lørdag og søndag som en del af sæsonpremieren på dette års DTM. Blandt de 18 faste unge kørere er danske Nicolaj Møller Madsen og svenske Mikaela Åhlin-Kottulinsky.

  • Tre kørere kan stadig nå at vinde Audi Sport TT Cup mesterskabet

    Tre kørere kan stadig nå at vinde Audi Sport TT Cup mesterskabet

    I den kommende weekend afholdes den store sæsonfinale af Audi Sport TT Cup på Hockenheimring. Tre kørere har stadig en chance for den 17. og 18. oktober at vinde den første mesterskabstitel i den nye Audi one-make cup, og danske Nicolaj Møller Madsen er en af dem.