Gå til indhold
Fremtidens bil designes indefra og ud

Pressemeddelelse -

Fremtidens bil designes indefra og ud

  • Den teknologiske omstilling revolutionerer formgivningen af biler
  • Interiøret bliver fokusområdet i bildesign

”Som designer har tiderne aldrig været mere spændende for mig. Lige nu er tidspunktet optimalt til at nytænke og nyudvikle bildesign – kort sagt til at føre bildesignet ind i fremtiden”, fortæller Audis chefdesigner Marc Lichte. Bag hans begejstring og de følelsesladede ord ligger en af de største forandringer i bilens historie.

Nye teknologier forandrer mennesker og den måde, de bevæger sig rundt på – fx omstillingen til e-mobilitet, autonom kørsel i den nærmeste fremtid, den om sig gribende digitalisering og den dermed forbundne opkobling af bilerne og omverdenen. Alt dette har ikke kun stor indflydelse på den tekniske konstruktion, men revolutionerer også formgivningen af fremtidige Audi modeller og dermed udviklingsprocessen.

Hos Audi er designet en kerneværdi og et synligt symbol på ”Vorsprung durch Technik”. Designet giver mulighed for en følelsesbetonet identifikation med mærket og er derfor altid et centralt købsargument.

Permanent forandring i bildesign
Før i tiden var den store forbrændingsmotor, som for det meste var placeret forrest i bilen, afgørende for karrosseriets grundlæggende proportioner. Og dermed også kundernes æstetiske ideal – i årtier. Kabinen var så flad som muligt og udformet ved hjælp af vindtunnellen. Kabinen var funktionel og i høj kvalitet – en betjeningscentral, som ofte var kompakt og opdelt af midtertunnellen og betjeningselementerne. En symbiose af modstridende parametre: siddekomfort til lange køreture vs. tværacceleration, plads til passagerer vs. tilstrækkelig bagagerumsplads, et hjemligt interiør vs. multifunktionalitet i alle afkroge.

I fremtidens bil er de meget mere kompakte elmotorer nu placeret på akslerne, og batterierne er placeret under bilens bund, hvormed kabinepladsen øges. Inde i fremtidens bil vil man i fremtiden køre helt eller delvist autonomt, rat og pedaler kan i hvert fald undværes midlertidigt, og derfor kan de forsvinde. Intuitiv betjening og opkoblingsmuligheder med inspiration fra smartphones får større og større betydning, og disse parametre har allerede længe været relevante for især de yngre kundegruppers købsbeslutning. Derfor udvikler ”Car Design“ sig i stigende grad til ”Experience Design“ med det formål at skabe oplevelser for brugerne. Audis chefdesigner Marc Lichte stiller de afgørende spørgsmål: ”Hvilke krav stiller brugerne til os? Vil de fx kunne arbejde, læse eller sove i bilen? Hvilket formål udvikler vi bilerne til – lange køreture, bykørsel, fritid? Hvordan skal det passende interiør så se ud?”

Kabinen i fremtidens Audi skal altså ikke længere kun være en funktionel transportform for brugerne, men afspejle de individuelle behov og integrere utallige funktioner på en komfortabel måde. Adskillige betjeningskoncepter – stemme- og bevægelsesstyring samt berøringsfølsomme overflader – erstatter de traditionelle kontaktpaneler og drejekontakter. Fremtidens kabine sætter dermed nye standarder for integreringen af teknologi, plads og komfort. Audi vil i fremtiden bogstaveligt talt byde på mere frirum, hvor personerne i bilen kan udfolde sig under kørslen. Også – og frem for alt – når der ikke længere er brug for én til at føre bilen.

Derfor bliver kabinen i fremtiden fokusområdet for hele bildesignet. ”Både når det gælder formgivningen og mærkets kerneværdier”, fortæller chefen for interiørdesign Norbert Weber: ”En vellykket symbiose af arkitektur, formsprog og materialer i kabinen er kendetegnet for enhver Audi – og det skal det i endnu højere grad være i fremtiden.”

Fra idé til endeligt design
Grundlaget for alle designprojekter hos Audi er en forudgående konceptfase, hvor brugere over hele verden er omdrejningspunktet. Det er grundlaget for designudvikling og en innovationsportefølje, der konsekvent er målrettet brugerne. Det handler om at kende de individuelle behov og omsætte dem til krav med det formål at skabe mulighed for en komplet mobilitetsoplevelse. På den måde opstår nye intelligente og helhedsorienterede produkter og tjenester. På baggrund af den viden opstår så de første, meget målrettede designskitser.

Det starter for det meste med en enkel skitse, som tegnes digitalt på en grafiktablet, eller nu og da også på traditionel vis med papir og blyant. De digitale værktøjer har længe været standardudstyr i samarbejdet mellem de forskellige designfaciliteter. Den store forbedring af digitale databriller, der længe har været et nicheprodukt og ikke har været udviklet nok, er blevet udslagsgivende for det teknologiske gennembrud.

Før i tiden var modeller i ler det faste holdepunkt for de teams, der arbejdede med design og aerodynamik, og på den måde har de digitale teknologier som fx virtual reality grundlæggende forandret samarbejdet. I de virtuelle rum samles de forskellige teams på tværs af fagområder – uanset om de arbejder i den tekniske udviklingsafdeling i Ingolstadt eller et helt andet sted i verden. Alle er udstyret med VR-briller og en controller. Forskellige koncepter og versioner af både eksteriør og interiør kan ændres efter behag – i realtid. I den analoge tidsalder varede denne proces ofte flere uger. Denne tidsbesparelse giver de implicerede personer mere frihed til at perfektionere den pågældende model. Anvendelsen af 3D-visualiseringer giver dermed meget mere gennemarbejdede udkast og således også et forbedret beslutningsgrundlag med større sikkerhed.

Designcentre i hele verden
I Audi Design samarbejdes der på tværs af kontinenter. På den måde er kunderne i centrum med det formål at udvikle et produkt, som fascinerer, holder længe og giver køreglæde lige fra start – det er altid den største udfordring for designteamet hos Audi.

450 designere fra 25 lande er beskæftiget med at udvikle kreative idéer. Koncernens designcentre i Ingolstadt, Beijing og Malibu udvikler kimcellerne til fremtidens modeller. Her samarbejder forskellige fagområder om visioner, designs og prototyper. Designcentret i Ingolstadt kræver hurtige og integrerede design- og arbejdsprocesser mellem design, modelopbygning og teknik. Store LED-vægge og arbejdsflader med fræsemaskiner til udarbejdelse af modeller er placeret side om side og gør det muligt direkte at sammenligne 3D-modellen og referencemodellen.

Digitalisering møder håndværk
De færdige digitale datasæt fra centrene i Beijing og Malibu overføres direkte til designcentret i Ingolstadt, hvor der ved hjælp af fræsemaskiner udarbejdes modeller i ler i det ønskede målestoksforhold. En fysisk model er altså stadig uundværlig for Audi på trods af den digitale udvikling inden for design. Designerne kontrollerer proportionerne og forskellige afstande for at få en bedre fornemmelse af, hvordan det hele passer sammen. ”Intet kan erstatte følelsen af at stå over for en model i virkeligheden. Så er synsvinklen for det menneskelige øje virkelighedstro”, fortæller chefen for interiørdesign Norbert Weber.

Går ikke på kompromis med eksteriør
Hos Audi er udviklingen altid en proces, som finder sted med ligevægt mellem interiør og eksteriør, også når udviklingen i fremtiden sker indefra og ud: ”Vi ønsker at skabe the-best-of Audi på begge sider”, forklarer chefen for eksteriørdesign Philipp Römers. ”Autonom kørsel med Level 4 og de deraf følgende tekniske muligheder giver i fremtiden også muligheder for at skabe prestigefyldte silhuetter – med perfekte proportioner og iøjnefaldende æstetik.”

Læs mere i pressekittet om Audi Design

Få styr på design-lingo i ABC'en om Audi Design

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 87.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2020 solgte Audi på verdensplan knap 1,7 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på produkter og teknologier, der har tanke på miljøet.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Norbert Weber, Head of Interior Design; Marc Lichte, Head of Design; Philipp Römers, Head of Exterior Design
    Norbert Weber, Head of Interior Design; Marc Lichte, Head of Design; Philipp Römers, Head of Exterior Design
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3308, 4,72 MB
    Download
  • Philipp Römers, Head of Design Exterior; Marc Lichte, Head of Design; Norbert Weber, Head of Design Interior
    Philipp Römers, Head of Design Exterior; Marc Lichte, Head of Design; Norbert Weber, Head of Design Interior
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3308, 4,47 MB
    Download
  • Norbert Weber, Head of Design Interior and Philipp Römers, Head of Design Exterior
    Norbert Weber, Head of Design Interior and Philipp Römers, Head of Design Exterior
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3310, 3,86 MB
    Download
  • Audi lermodel med værktøj
    Audi lermodel med værktøj
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1995 x 2124, 3,51 MB
    Download
  • Norbert Weber, Head of Design Interior; Philipp Römers, Head of Design Exterior and Josef Schlossmacher, Communications Product and Technology
    Norbert Weber, Head of Design Interior; Philipp Römers, Head of Design Exterior and Josef Schlossmacher, Communications Product and Technology
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3149, 2,5 MB
    Download

Relateret materiale

  • Audi præsenterer innovative konceptbiler

    Audi præsenterer innovative konceptbiler

    I de kommende måneder vil Audi bruge tre innovative konceptbiler – skysphere, grandsphere, og urbansphere – til at illustrere, hvordan mærket vil designe fremtiden for luksusklassen. Det delte ord "sphere" i deres modelnavne understreger alle tre designs fokus på det nye interiørkoncept og det holistiske digitale økosystem for en ny verden af oplevelser inden i bilen.

  • Audi CEO Duesmann: Hurtigere overgang til e-mobilitet - fra 2026 lanceres kun nye elbiler

    Audi CEO Duesmann: Hurtigere overgang til e-mobilitet - fra 2026 lanceres kun nye elbiler

    Produktionen af Audis sidste helt nyudviklede model med forbrændingsmotor starter om bare fire år. Og fra 2026 lancerer premium-mærket kun nye modeller på det globale marked, der drives udelukkende af elektricitet. Som en del af sin strategiske tilpasning accelererer virksomheden overgangen til e-mobilitet. Audi vil gradvis afvikle produktionen af forbrændingsmotorer frem mod 2033.

  • Verdenspremiere på Audi skysphere concept – 10. august kl. 19

    Verdenspremiere på Audi skysphere concept – 10. august kl. 19

    Audi viser skysphere-konceptbilen, der er det første medlem af en ny familie på tre konceptbiler, som mærket med de fire ringe bruger til at fremvise sin vision for fremtiden for progressiv luksus. Den eldrevne roadster afslører, hvad fremtiden byder på for Audi-design, hvor interiøret bliver et interaktivt rum, og bilen en oplevelsesenhed. Verdenspremieren finder sted den 10. august 2021.

  • Verdenspremiere på Audi grandsphere concept – 2. september kl. 19

    Verdenspremiere på Audi grandsphere concept – 2. september kl. 19

    Efter Audi skysphere-konceptbilen præsenterer Audi det næste medlem af en ny familie på tre konceptbiler: Audi grandsphere. Audi illustrerer med grandsphere sin vision om progressiv luksus til morgendagens mobilitet og fremtidens Audi design. Verdenspremieren på den eldrevne luksuslimousine finder sted den 2. september kl. 19 på Audi MediaTV.

  • Audi skysphere concept – to biler i én

    Audi skysphere concept – to biler i én

    Audi har netop løftet sløret for det første medlem af en ny familie på tre konceptbiler. Audi skysphere er en spektakulær, fuldelektrisk roadster, hvis linjer viser morgendagens Audi-design. Med skysphere fremviser mærket sin vision for fremtidens progressive luksusklasse, hvor interiøret bliver et interaktivt rum. En variabel akselafstand giver mulighed for meget forskellige køreoplevelser.

  • Audi grandsphere – mod fremtiden på første klasse

    Audi grandsphere – mod fremtiden på første klasse

    Audi viser konceptbilen Audi grandsphere concept på IAA 2021. Som på første klasse i et fly kombinerer den 5,35 m lange limousine luksus fra en rejse med komfort i topklasse og et omfattende udbud af oplevelser om bord. Mange teknologier og designfeatures vil om få år være i serieproducerede Audi modeller.