Gå til indhold
Innovative virtual reality-briller udvider rådgivningen hos Audi-forhandlere

Pressemeddelelse -

Innovative virtual reality-briller udvider rådgivningen hos Audi-forhandlere

Audi tager det næste store skridt med integreringen af digitale teknologier i forbindelse med bilsalg: Med Audi VR experience får kunderne i fremtiden mulighed for at konfigurere deres drømmebil og opleve den på en hidtil uset realistisk måde via virtual reality-briller, når de besøger forhandlerne. Den kompakte brille viser alle Audis modeller inklusive alle tilgængelige udstyrskombinationer. Som den første bilproducent i verden har Audi i den forbindelse udviklet sin egen softwareløsning til virtual reality-applikationen.

Luca de Meo, som er øverste chef for salg og marketing hos AUDI AG, præsenterede Audi VR experience i januar i forbindelse med bilmessen i Detroit: "Sammen med vores forhandlere bringer vi digital innovation ind i bilhuset. Det giver mere komfort og endnu bedre rådgivning. Med Audi VR experience beviser vi endnu en gang, at mærket med de fire ringe er førende på dette område".

Kunder og interesserede vil med den innovative teknologi opleve Audis virtuelle verden på et helt nyt niveau – i tre dimensioner, med alle lydeffekter og næsten som i virkeligheden. De kan virtuelt tage plads på førersædet i deres individuelt konfigurerede drømmebil eller tage et kig på bagagerummet. I den forbindelse følger et kamera brugerens bevægelser af hovedet, og systemet tilpasser billedvisningen i overensstemmelse hermed. Kunderne kan se hele Audi modelprogrammet og tilhørende individualiseringsudstyr fra farver, lædertyper og dekorindlæg til infotainmentsystemer. På den måde kan forhandleren på en komfortabel måde vise Audi modellernes mangfoldighed.

Takket være det store synsfelt og den meget præcise registrering af bevægelser giver virtual reality-brillerne en fremragende indlevelse – seeren føler sig helt integreret i de viste scenarier. Hos Audi forhandleren henter VR-brillerne de ekstremt detaljerede data om bilmodellerne fra en højtydende computer, som sikrer en billedvisning med en meget høj frekvens. Audi VR experience er desuden udstyret med highend-hovedtelefoner fra Bang & Olufsen. De gengiver alle akustiske informationer, fra lyden af dørene, der lukker, til lyden fra det 14-kanals Advanced Sound System i Audi A8 samt samtalen med kunderådgiveren.

De nye virtual reality-briller testes i øjeblikket men bliver allerede i år taget i anvendelse hos de første forhandlere med fokus på vækstmarkederne. I fremtiden vil det også være muligt at anvende systemet mobilt uden for bilhuset – fx hjemme hos kunden.

Audi City

Allerede fra 2012 har AUDI AG som pioner anvendt virtual reality i forbindelse med bilsalg, hvor koncernen forener digital innovation med styrkerne og serviceydelserne i de stationære forretninger: Audi City præsenterer således som ægte cyberstores mærkets biler på digitale powerwalls i hele rummets højde og næsten realistisk i fuld størrelse. Der har de besøgende mulighed for at konfigurere deres individuelle drømmebil trin for trin.

Med et lille pladsbehov og eksklusive services supplerer Audi City mærkets forhandlernetværk på prominente adresser i centrum af store internationale metropoler. Efter London, Beijing og Berlin åbner den fjerde Audi City i Moskva i 2015. Desuden har AUDI AG videreudviklet teknologiske komponenter fra de digitale showrooms til brug i de klassiske bilhuse, og i 2014 blev teknikmoduler fra Audi City taget i brug hos de første 16 europæiske pilotforhandlere. I år skal yderligere 200 forhandlere over hele verden efter planen digitaliseres.

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark