Gå til indhold
Ken Block og Audi S1 Hoonitron er klar med Electrikhana-video

Pressemeddelelse -

Ken Block og Audi S1 Hoonitron er klar med Electrikhana-video

Når den amerikanske drifting-ekspert Ken Block i dag offentliggør sin længe ventede Electrikhana-video, så er det med Audi S1 Hoonitron i en af hovedrollerne. Den fuldt elektriske prototype er blevet udviklet og opbygget hos Audi Sport i Neckarsulm og har et design inspireret af et Audi ikon udført af Audi Design. Se filmen på YouTube.com/thehoonigans

Et drift langs det berømte Eiffeltårn, et spektakulært hop fra parkeringshuset ved nabohotellet eller donuts på den legendariske Strip foran Le Mans-legenden Tom Kristensen: Ken Block, Audi S1 Hoonitron og en række andre modeller fra skatkammeret hos Audi Tradition tiltrak sig stor opmærksomhed under de natlige filmoptagelser i Las Vegas. Gennem flere dage elektrificerede den amerikanske stjerne spilleparadiset i ørkenen i Nevada i sin Audi S1 e-tron quattro Hoonitron. Nu har Ken Block offentliggjort resultatet af filmoptagelserne.

”Med S1 Hoonitron er vi gået helt nye veje hos Audi”, siger Oliver Hoffmann, som er øverste chef for den tekniske udvikling hos AUDI AG. ”At udvikle en rent elektrisk prototype til de helt særlige krav fra vores partner Ken Block var en stor og spændende udfordring, som hele teamet har klaret til topkarakter. Det er skønt at se, hvordan ”Vorsprung durch Technik” ser ud i helt nye omgivelser.”

Audi S1 Hoonitron er udstyret med to elmotorer, firehjulstræk, masser af kræfter, et chassis af kulfiber og opfylder de komplette sikkerhedsstandarder fra den øverste motorsportsmyndighed FIA. Den er blevet udviklet af Audi Sport specielt til Ken Block i kun ét eksemplar. Dens ydre, som er blevet skabt af Audi Design under ledelse af Marc Lichte, vækker straks minder om den legendariske Audi Sport quattro S1, som mærket med de fire ringe dengang drønede op ad det berømte Pikes Peak i. Ken Block og hans team var i tæt kontakt med Audi designafdelingerne under udviklingen af bilen.

Ud over S1 Hoonitron spiller en række andre modeller fra Audi Tradition også mindre gæsteroller i Electrikhana-filmen. Man kan eksempelvis se Audi 90 IMSA GTO (1989), Audi 200 Trans Am (1988), Audi Sport quattro S1 Pikes Peak (1987), Audi quattro Gruppe B A2 (1984) samt Audi R8 LMP og Audi R18 e-tron quattro fra Le Mans.

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram. I 2021 oplevede Audi et rekordhøjt salg, hvor 50% af alle leverede biler på det danske marked var elbiler eller plugin-hybrider.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale, og at premiummærket har flere end 20 fuldt elektriske modeller i porteføljen. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050. 

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 12 lande. Dertil har Audi omkring 87.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2021 solgte Audi på verdensplan knap 1,7 millioner biler.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark