Gå til indhold
Den nye skov ved Ølsted kaldes en undervisningsskov og består af 3.000 træer - der er plantet 100 træer i hvert stort "blad".
Den nye skov ved Ølsted kaldes en undervisningsskov og består af 3.000 træer - der er plantet 100 træer i hvert stort "blad".

Pressemeddelelse -

Ny skov ved Ølsted er udformet som et kæmpe træ

Den nye skov ved Ølsted er noget af et særsyn – særligt fra luften, hvor det bliver tydeligt, at skoven er formet som et kæmpe, stort træ med stamme, grene og 30 kronblade.

Skoven skal være med til at sikre grundvandsressourcerne i området mellem Søften og Lisbjerg, bidrage med mere rekreativ natur til lokalområdet og selvfølgelig binde en del af den CO2, der udledes på f.eks. E45, som er nærmeste nabo til skoven.

”Skovrejsning er et afgørende parameter i vores CO2-målsætning. Derfor er jeg meget glad for samarbejdet med AutoMester E+. At skovens udformning så gør, at man lægger mærke til den, når man flyver over Aarhus, det er bare prikken over i’et, der understreger, at skov og træer er en stor og uundværlig del af vores kommune”, siger rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek.

Serviceeftersyn konverteres til træer

Når kunderne foretager en online booking til et serviceeftersyn på et AutoMester E+ værksted, donerer værkstedskæden samtidig et beløb svarende til ét træ til landsorganisationen Plant et Træ.

”Som Danmarks største værkstedskæde mener vi, der følger et ansvar. Vi arbejder med biler – og biler er kendt for at udlede CO2. Vi er dog ikke herre over, hvilken type bil den enkelte forbruger køber og hvor meget CO2, den udleder. Vi kan derimod hjælpe til med at nedbringe vores kunders CO2 aftryk ved at indgå i samarbejder som dette og plante træer”, siger kædechef i AutoMester, Tommy Stuckert.

De 3.000 træer ved Ølsted er første skovrejsningsprojekt for AutoMester E+. De håber at kunne plante meget mere skov i fremtiden og på den måde bidrage til at sænke kundernes CO2-aftryk.

Udendørs undervisningslokale

Landskabstræet ved Ølsted fylder cirka en hektar. I hvert af de 30 blade er der plantet 100 træer. I 12 af bladene er der kun plantet én art, så hvert blad repræsenterer en enkelt træsort. På den måde skabes der en flot og lærerig træsamling af Danmarks mest almindelige træer på ét sted. Derfor betegner Landsorganisationen Plant et Træ også skoven som undervisningsskov.

”Landskabstræet bliver et hands-on undervisningslokale under åben himmel. Grupperingen af træerne gør den til et oplagt udflugtsmål for skoler, fordi eleverne i undervisningsskoven kan introduceres til de mest almindelige danske træer på meget kort tid”, siger Landsformand i Plant et Træ, Jens Døssing.

Skoven ved Ølsted er den 10. i rækken af undervisningsskove, som Plant et Træ står bag. Træerne vil springe ud indenfor en måned, hvorefter man tydeligt vil kunne se forskel på arterne.

Fakta

De 12 arter, som er plantet i skoven, er: 

  • Hyld
  • Naur
  • Vildæble
  • Solbær
  • Mirabel
  • Alm. hæg
  • Tørst
  • Fuglekirsebær
  • Slåen
  • Alm. røn
  • Stilkeg
  • Vild pære 

Skoven er bygget op på den måde, at de største træarter er plantet tættest på stammen, og de mindre bryntræer er plantet yderst, så skoven får en naturlig opbygning som almindelige skove. Aarhus Kommune har som mål at være CO2-neutral i 2030. Et af tiltagene, for at nå målet, er en fordobling af kommunens skovareal til i alt 8.000 hektar i samme periode.

Kontakt:

Tommy Stuckert, kædechef i AutoMester, 63 41 89 88

Jens Døssing, landsformand i Plant et Træ, 31 47 40 02

Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, 21 94 72 57

Peter Søgaard, projektleder i Teknik og Miljø, 51 17 87 01

Related links

Emner

Kategorier


Automester blev grundlagt i 1993 og har fulgt med udviklingen i autobranchen lige siden. AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med over 420 mærkeuafhængige værksteder i hele landet, der beskæftiger mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan og servicerer til sammen over 300.000 kunder.

AutoMester kan servicere alle bilmærker og årgange og håndterer alle former for værkstedsarbejde lige fra service og reparationer til karrosseri- og skader, ruder, stenslag samt dæk og aircondition m.v. og løbende efteruddannelse er et naturligt krav i kæden.

AutoMester vandt titlerne "Årets Værkstedskæde" og "Årets Tiltag" ved Auto Awards 2019.

AutoMester Danmark ApS er et datterselskab af FTZ Autodele og Værktøj A/S – og har 9 medarbejdere på hovedkontoret i Odense.

Kontakt

Lena Britt Pedersen

Lena Britt Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager 63418988

Relateret materiale

AutoMester Danmark ApS

Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med over 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

AutoMester Danmark ApS
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV
Danmark