Pressemeddelelse -
Outstaffing er ikke fremtiden - det er nutiden
I en tid hvor mange IT- og teknologivirksomheder opererer med en profitmargin under 10 %, og i nogle tilfælde med underskud år efter år, kan det undre, at man fastholder enorme lønomkostninger i Danmark – især når der findes veldokumenterede og professionelle alternativer, som både frigiver millioner og styrker organisationen.
Mange virksomheder sidder fast i gamle antagelser og vaner, når det kommer til organisering og bemanding af deres udviklingsteams. Og mens konkurrenterne skærer markant i deres omkostninger og samtidig øger deres fleksibilitet og leverancekapacitet, kører andre stadig i det samme dyre, ufleksible gear. Spørgsmålet er: hvor længe har man råd til det?
Outstaffing – når det rent faktisk virker
Outstaffing er ikke en ny idé – men det er først nu, flere og flere virksomheder får det til at fungere. Mange har tidligere forsøgt sig med udenlandsk arbejdskraft uden at opnå de ønskede resultater. Ofte skyldes det manglende struktur, utilstrækkeligt setup og fravær af partnerskab. Resultatet er løsninger, der godt nok leverer – men ikke imponerer.
Nogle benytter freelancere via portaler som Upwork eller Fiverr. Det kan fungere i visse sammenhænge, men i mange tilfælde er det et uprofessionelt setup uden overblik over team, ansvar, ejerskab eller sikkerhed. Det er i bedste fald et lotteri – og altid en risiko.
Dedikerede medarbejdere – på lige fod med dine egne
Når outstaffing fungerer, bliver medarbejderne en integreret del af virksomheden. Den danske virksomhed Malayo, arbejder i en model, hvor de personer, kunderne får ombord, er dedikerede medarbejdere, der arbejder fuldtid for virksomheden og indgår i processer, møder, kultur og teams – præcis som øvrige ansatte. Forskellen er blot, at Malayo håndterer alt det praktiske og fungerer som kundens kontor i udlandet.
Et professionelt outstaffing-setup handler ikke kun om lavere lønomkostninger. Flere kunder hos Malayo fortæller, at deres danske udviklere oplever større arbejdsglæde, øget ansvar og mere tid til de opgaver, der giver mening – fx tæt kundedialog, arkitektur og innovation. Samtidig bliver samarbejdet mere dynamisk med et internationalt team.
Outstaffing giver fuld kontrol og fleksibilitet – uden at skulle bruge tid og ressourcer på rekruttering, administration, compliance, opsætning eller daglig ledelse.
Klar til at tage næste skridt?
Outstaffing handler i høj grad om at få mere for pengene. Enten ved at få større kapacitet for samme investering – eller ved at reducere omkostningerne markant og samtidig styrke leverancer og trivsel.
Malayo er specialiseret i at bygge og drive effektive teams, der fungerer i praksis – ikke kun på papiret. Modellen giver kunderne fuld kontrol, enkel administration og et samarbejde, hvor medarbejderne – uanset hvor de sidder – bliver en integreret del af organisationen.
Hvis du kunne reducere dine udgifter til IT-ressourcer med op til 60 % – hvad ville du så investere de frigjorte midler i?
Fordelene ved IT-outstaffing for danske virksomheder
IT-outstaffing tilbyder en række fordele, som gør det til en attraktiv løsning for både etablerede virksomheder og vækstvirksomheder. Blandt de mest centrale gevinster er:
- Kraftig reduktion af den største omkostningsdriver: Lønomkostninger er ofte den største faste udgift – især i IT og teknologi. Med outstaffing reduceres denne post med op til 60 % uden at gå på kompromis med kvalitet.
- Frigør dyre nøglemedarbejdere: Danske udviklere kan fokusere på forretningskritiske opgaver og kundevendte projekter, mens resten løses effektivt af et outstaffing-team.
- Strategisk løft i konkurrenceevne og vækstparathed: Med et outstaffing-setup kan virksomheder byde på større projekter, tage flere kunder ind og signalere skaleringsparathed overfor investorer og kunder.
- Styrk teamet med globalt udsyn: Et internationalt team tilfører ikke kun kapacitet, men også nye perspektiver, teknologier og arbejdskulturer – til gavn for både innovation og kundetilfredshed.
Plug-in IT-afdeling – en fleksibel udvidelse af teamet
Flere virksomheder vælger i dag en plug-in model, hvor et eksternt udviklingsteam arbejder tæt sammen med den interne organisation. Malayo tilbyder netop denne løsning – med teams, der følger kundens metoder og værktøjer, og som fungerer som en naturlig forlængelse af den eksisterende struktur.
Virksomhederne bevarer kontrol og indblik – og får samtidig udvidet deres tekniske kapacitet uden behov for nye fuldtidsansættelser.
Lær endnu mere om IT-outstaffing
Malayo er en dansk leverandør af fleksible IT-løsninger med speciale i IT-outstaffing og CTO on demand. Virksomheden hjælper danske kunder med at realisere digitale projekter og sikre stabil IT-drift ved at kombinere lokal forståelse med international kapacitet. Malayo samarbejder med erfarne udviklingsteams i Østeuropa og leverer skræddersyede løsninger, der matcher kundernes tekniske og forretningsmæssige behov.
Læs mere på Malayo's egen hjemmeside og kontakt dem for at høre mere.
Related links
Emner
Kategorier
Aveo.dk er et full service webbureau, der hjælper erhvervsdrivende med at få online succes.