Pressemeddelelse -
Azets udnævner Group COO
Richard Yerbury bliver en del af Azets og skal stå i spidsen for den overordnede drift i den internationale rådgivningskoncern
Den internationale rådgivningskoncern Azets er glade for at kunne byde velkommen til Richard Yerbury som medlem af direktionen og nyudnævnt Group Chief Operating Officer (COO).
Richard er en kyndig virksomhedsleder med 25 års erfaring i ledende stillinger inden for professionelle services. De seneste ti år har han arbejdet hos forsikringsspecialisten Charles Taylor, senest som Chief Executive Officer (CEO) for Charles Taylor Claims Solutions International. Han har også været Global Chair for Charles Taylor Adjusting og Group COO i 2020-2022.
Før Richard startede ved Charles Taylor, arbejdede han hos Bain and Company som leder af Financial Services-teamet, hvor han beskæftigede sig med vækst- og transformationsstrategier for forsikringsselskaber, banker og private equity-kunder. Han har desuden tidligere arbejdet for Lloyds Banking Group og har en kandidatuddannelse i Manufacturing Engineering fra University of Cambridge.
Som Group COO skal Richard stå i spidsen for Azets’ Group Operations-team i Storbritannien, Irland, Norge, Finland, Sverige, Danmark, Rumænien og Estland. Han skal også være leder for Azets’ Business Unit CEO’s og den nordiske COO Arne Norheim – med fokus på at sikre driftseffektivitet og fortsat høj performance, mens Azets vækster i takt med koncernens femårsplan om at vokse sig dobbelt så stor til mere end 1 mia. GBP i 2027.
Richard Yerbury, nyudnævnt COO for Azets Group, siger: "Jeg ser frem til at blive en del af Azets på dette stadie af deres vækstrejse og til at bygge videre på den fantastiske platform, som koncernen har bygget op. Jeg vil sætte fokus på fortsat at prioritere effektivitet og operationel ekspertise, så vores medarbejdere kan levere et godt stykke arbejde til vores kunder. Azets er en formålsdrevet organisation, og det er vigtigt, at vi i takt med vores vækst har den rette strategi og de rette værktøjer, så vi kan sikre, at vi kan forbedre tilværelsen for vores kolleger, kunder og lokalsamfund på en bæredygtig måde. Azets’ styrke ligger helt klart i medarbejderne og kvaliteten af services, og jeg vidste med det samme, at vi var et stærkt kulturelt match.
Richard er den seneste udnævnelse i Azets’ koncernledelse efter Paula Darvell, der tiltrådte som Group Chief Marketing Officer (CMO) i oktober 2024, og Neil Martin, hvis rolle som midlertidig Group Chief Financial Officer (CFO) også blev permanent i oktober 2024.
Chris Horne, CEO for Azets Group, siger: "Vi er glade for at kunne byde Richard velkommen til Azets Group. Richards store erfaring med at lede komplekse selskaber og stå i spidsen for en transformation på tværs af internationale markeder er uvurderlig, når vi fortsat skal føre vores ambitiøse vækststrategi ud i livet og levere bæredygtige resultater til vores kunder. Richards stærke fokus på operationel ekspertise og kulturel overensstemmelse gør, at han er en fremragende tilføjelse til lederteamet, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med ham."
Azets så dagens lys for syv år siden som et svar på digitaliseringen af finansielle compliance-processer for virksomheder og deres ejere. Azets er en del af de førende private equity-investorer PAI og Hg. Koncernen er siden da vokset betydeligt og er i dag en af de største teknologibaserede udbydere inden for forretningsrådgivning, regnskab og finansielle services på verdensplan.
Emner
Kategorier
Fakta om Azets
Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.
Azets i Danmark
Kontor i Herlev, Odense og Aarhus
350+ medarbejdere
Azets som koncern
Ejet af den engelske kapitalfond HgCapital
7,600+ medarbejdere
100.000+ kunder
700 GBP i omsætning
Til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Estland, Litauen og Rumænien