Gå til indhold
Troax har forenklet sine sikkerhedsprocesser og sparet arbejdstimer med Barracudas værktøjer

Blogindlæg -

Troax har forenklet sine sikkerhedsprocesser og sparet arbejdstimer med Barracudas værktøjer

Ved hjælp af Barracudas backup-produkter har den globale stålproducent Troax sikret sine globale data hurtigere og mere smidigt. Det har ført til en større ro og bedre produktivitet, afslører Anders Wijland, systemadministrator for Troax.

I mere end 65 år har den globale stålproducent Troax produceret gittervægge til pulterumssystemer samt sikringsløsninger til lager- og materialehåndtering for skabe større sikkerhed for sine kunder. Den svenske virksomhed har i dag produktionsfaciliteter på fem lokationer rundt om i verden samt salgskontorer i over 40 lande, herunder Danmark. For en virksomhed som Troax er det afgørende for compliance- og risikomanagement at have stærke og omfattende backup- og gendannelsessystemer på tværs af alle faciliteter og lokationer især i lyset af den voksende cybertrussel.

Tidligere outsourcede Troax ansvaret for vedligeholdelse og drift af deres processer og funktioner til en Managed Service Provider. Det var ganske vist nyttigt, men det betød også mindre kontrol og en mere indviklet proces, da det krævede kontakt med flere tjenesteudbydere på tværs af forskellige lande.

"Mit mål var at tage kontrollen tilbage over vores sikkerhedskopier på verdensplan og sikre, at de virker, og at vi har det samme system overalt," siger Anders Weijland, systemadministrator for Troax.

"Min største bekymring er ransomware-angreb og utilsigtet sletning af brugere, men også phishing-angreb, hvor angriberne potentielt kunne få fat på data fra en vigtig inbox, og vi efterfølgende ville have brug for at gendanne den. At vi nu har vores data sikret i en cloud, giver mig mere ro i maven."

En enkel 3-2-1 tilgang
Barracudas backup-produkter gjorde det muligt for Troax at tage kontrollen tilbage over deres sikkerhedskopier til en lav pris med ubegrænset kapacitet. I sidste ende valgte de en løsning med fem appliances – En til hver produktionsfacilitet, der alle har behov for lokale servere for at forhindre udfald i cloud-tjenester. Dette blev suppleret med en Cloud-to-Cloud Backup-løsning til virksomhedens Microsoft 365-løsning, så administratorerne kan gendanne Microsoft Teams, Exchange, Sharepoint, OneDrive og OneNote med en høj grad af granularitet. Troax har fået etableret sine sikkerhedskopier ved hjælp af en 3-2-1-tilgang med i alt tre kopier af data, hvoraf to kopier opbevares on-site på forskellige medier og den sidste opbevares offline.

"Indtil videre er jeg meget tilfreds med resultatet. Barracuda hjalp med at implementere de første bokse, men jeg fangede hurtigt, hvor enkelt det var at opsætte, og derefter gjorde jeg bare resten selv," siger Anders Weijland.

Nem opsætning og stor kundekontakt
Det overraskede Weijland, hvor let det var at få appliances op at køre, især med hensyn til at oprette forbindelse til virksomhedens Hyper-V-miljø. Han anslår, at det fem-mand-store IT-team kan spare op til otte timer om måneden med Barracuda i forhold til den tid de brugte, ved deres tidligere løsning. Han spår også, at partnerskabet vil give stor gavn i fremtiden:

"Jeg havde et møde med en af Barracudas senior projektledere for nylig, hvor han fortalte om de spændende, nye funktioner, som er i køreplanen," siger han og fortsætter: "Jeg synes, at det var en rigtig fin gestus fra Barracuda at dele information om, hvad der er på vej. Derudover var det også en god anledning for mig til at dele eksempler på funktioner, som jeg gerne vil se mere til."

“Vi er glade for, at vi har været med til at simplificere og give kontrollen tilbage til Troax over deres sikkerhedskopier. Jeg håber, at dette er et eksempel til andre virksomheder på, at det ikke behøver være besværligt og svært at få samlet sine sikkerhedskopier på tværs af lande,” siger Peter Graymon, chef for Barracuda i Norden.

Emner

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014