Gå til indhold
Barracuda investerer i avanceret teknologi til bekæmpelse af bots

Pressemeddelelse -

Barracuda investerer i avanceret teknologi til bekæmpelse af bots

Barracuda styrker nu sine tjenester inden for applikationssikkerhed og automatiserede cybertrusler yderligere. Erhvervelsen af det indiske selskab InfiSecures teknologi giver Barracuda Networks adgang til avancerede maskinlæringsløsninger. Den nye teknologi skal integreres med Barracudas eksisterende it-sikkerhedsløsninger, der allerede inkluderer WAF-as-a-Service og Barracuda Web Application Firewall-platforme.

InfiSecures teknologi er specielt udviklet til at bekæmpe avancerede bots, der risikere ikke at blive opdaget med traditionel teknologi. Den nye teknologi beskytter for eksempel mod såkaldte "low-and-slow bots", som langsomt indsamler data og hyppigt ændrer IP-adresse.

”Med erhvervelsen af denne teknologi bliver vores portefølje inden for sikkerhedsløsninger til applikationer endnu stærkere. InfiSecures teknologi er et perfekt supplement til vores nyligt lancerede Advanced Bot Protection og betyder, at vi kan tilbyde den næste generation af WAF-as-a-Service og Web Application Firewall,” siger Peter Gustafsson, der er ansvarlig for Barracuda Networks i Norden.

>> Læs mere om Barracudas erhvervelse af InfiSecures teknik.

>> Læs mere om InfiSecure.

Emner

Kategorier


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014