Gå til indhold
E-mails er fortsat blandt de største it-trusler

Pressemeddelelse -

E-mails er fortsat blandt de største it-trusler

Ifølge en analyse af it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks har angreb og ulovlig indtrængen via e-mails aldrig været en større trussel end nu. Analysen omfatter 145 organisationer inden for EMEA og viser, at 80 pct. af dem var mål for e-mail-angreb det seneste år, samt at over 70 pct. af virksomhederne oplever et øget antal angreb.

Analysen viser desuden, at knap 80 pct. af de adspurgte ser medarbejderne og virksomhedsledelsen som de svageste led i sikkerhedsarbejdet – altså hverken teknikken eller it-sikkerhedsløsningerne. Til trods for det er andelen af medarbejdere, der ikke forbereder sig selv på internetangreb helt oppe på 35 pct.

”Eftersom angrebene sker mere og mere hyppigt, kan det blive vældig dyrt, hvis man ikke træner, garderer sig eller involverer sine medarbejdere i sikkerhedsarbejdet. For at følge med udviklingen er det nødvendigt for flere og flere virksomheder at kombinere it med både intern uddannelse og effektive værktøjer, der gør det nemmere at modstå e-mail-angreb,” siger Peter Gustafsson, ansvarlig for it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks i Norden.

Samtidig med at flertallet af virksomhederne angiver, at de ikke betaler hackerne penge for såkaldte ransomware-angreb, så stiger virksomhedens omkostninger ved et angreb alligevel. Et angreb kræver fx mange ressourcer af it-afdelingerne, ligesom det også forstyrrer produktiviteten i virksomheden.

”Hele 70 pct. af de it-ansvarlige er mere urolige for e-mail-sikkerheden i dag end for fem år siden. I 2018 har man regnet sig frem til, at der sendes over 280 milliarder e-mails hver dag, hvorfor virksomhederne har utrolig meget at vinde ved at arbejde mere aktivt for at fremme it-sikkerheden, ikke mindst når det handler om at træne og uddanne medarbejdere internt i organisationen,” afslutter Peter Gustafsson.

Barracuda Networks analyse og whitepaper “The Email Threat: Key Concerns of EMEA IT Stakeholders and the Vital Role of Staff Training” beskriver den seneste udvikling inden for e-mail-sikkerhed og kan læses her.

Har du spørgsmål til sikkerheden eller lyst til at vide mere om e-mail-sikkerhed, er du velkommen til at kontakte Peter Gustafsson, Barracuda Networks, på tlf. 0709-17 80 14 eller pr. e-mail pgustafsson@barracuda.com.

Emner


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014

Relateret materiale