Gå til indhold
Fem forudsigelser om cybersikkerhed anno 2022

Pressemeddelelse -

Fem forudsigelser om cybersikkerhed anno 2022

Ransomware-angreb vil følge os ind i 2022, og kritisk infrastruktur vil fortsat være i skudlinjen. Til gengæld vil vi se en styrket international indsats mod cyberkriminalitet, XDR-platforme bliver det nye sort og cybersikkerheds-helte vil indtage virksomhederne.

Sådan lyder budskabet fra Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks, der her kaster lys på de fem store sikkerhedstemaer, vi kommer til at tale om i 2022.

1, Ransomware går ingen steder foreløbig

Ransomware-angreb vil fortsætte - og de bliver mere avancerede og konsekvenserne for virksomhederne større. Fremadrettet vil de it-kriminelle dog møde stærkere modstand i form af nye alliancer mellem regeringer og leverandører, og et tættere internationalt samarbejde vil give it-kriminelle kamp til stregen.

2, Kritisk infrastruktur er stadig sårbar

Kritisk infrastruktur, lige fra finans- til energisektor, er stadig foretrukne angrebsmål. Vi har især set adskillige angreb rettet mod sygehusvæsenet i en særlig sårbar tid, hvor COVID-19 stadig skaber ringe i vandet. Det er et lysende eksempel på, hvordan kyniske hackere er villige til at udnytte kriser. Fremadrettet bliver det afgørende, at hospitalerne forstår de tre elementer i ransomware-beskyttelse: At undgå læk af persondata, sikre beskyttet adgang til applikationer og hyppig sikkerhedskopiering af data.

3, Systemer skal arbejde bedre sammen

I 2022 bør de it-ansvarlige især have fokus på at styrke opsporing og reaktion på angreb samt at handle konsekvent, når skaden er sket. I den forbindelse kan mange med fordel sikre, at deres systemer taler bedre sammen. I alt for mange virksomheder - store som små - kæmper man med for mange værktøjer og for meget information, man ikke kan finde hoved eller hale i. Systemerne taler ikke godt nok sammen, og det kan de it-kriminelle udnytte. Konsolidering af datadrevne platforme og målrettet brug af data til at generere brugbar indsigt bliver et vigtigt værn mod it-kriminalitet.

4, XDR er kommet for at blive

Derfor vil vi også tale mere om XDR-platforme og administreret detektion og respons, som bliver stadig mere kompliceret. Fordelen er, at XDR indsamler og korrelerer data på tværs af mails, endpoints, servere, cloudbelastninger og netværk, hvilket styrker synligheden og konteksten i relation til de mere avancerede trusler. De kan herefter analyseres og afhjælpes, så man bedre forhindrer tab af data og sikkerhedsbrud.

5, Sig goddag til cybersikkerhedsheltene

Vi kan se frem til at møde de såkaldte cybersikkerheds-helte de kommende år - især i virksomheder, hvor man udvikler software. Konkret vil vi se disse helte fokusere på også at tænke sikkerhed ind i udviklingsdelen og software-forsyningskæden, herunder Open-Source-kilderne. Derudover vil rollen som sikkerhedsanalytiker blive endnu mere betydningsfuld. Der er især brug for profiler, der forstår og ser sammenhænge og har evnen til at analysere eventuelle sikkerhedshændelser og trusler. I takt med det styrkede fokus på cybersikkerhed kommer vi forhåbentlig også væk fra en ‘eventbaseret’ tilgang til sikkerhed, der i sin natur halter efter de kriminelle og får den erstattet med en proaktiv, løbende og forebyggende tilgang.

Emner

Kategorier


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014