Gå til indhold
Ny rapport: E-mail-baserede cyberangreb koster i gennemsnit nordiske virksomheder mere end 1,2 million USD

Pressemeddelelse -

Ny rapport: E-mail-baserede cyberangreb koster i gennemsnit nordiske virksomheder mere end 1,2 million USD

Virksomheder i Norden er blandt de bedste til at beskytte sig mod email-angreb. Kun 68 pct. rapporterer om succesfulde angreb. Men desværre koster succesfulde angreb i gennemsnit mere end 1,2 million USD for virksomhederne. Det er det næsthøjeste tal blandt en række forskellige lande. Det viser tal fra en ny rapport af Barracuda Networks.

Nordiske virksomheder er særligt udsatte for høje omkostninger i forbindelse med e-mail-baserede hackerangreb. Det viser tal fra en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet Vanson Bourne på vegne af Barracuda Networks. Undersøgelsen er baseret på svar fra IT-professionelle med ledelsesstillinger i virksomheder med 100 til 2.500 ansatte i en række forskellige brancher i USA, EMEA- og APAC-landene.

I undersøgelsen skiller særligt de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland sig ud. Her angiver respondenterne, at de dyreste sikkerhedsangreb i gennemsnit kostede virksomheden 1,2 millioner USD. Dette er det næsthøjeste beløb kun overgået af sikkerhedsangreb i Indien, der runder 1,3 millioner USD for virksomhederne.

“Omkostningerne, som dem vi ser i Danmark, Sverige, Finland og Norge, er meget alvorlige og kan gøre stor skade på en virksomheds mulighed for at overleve. Det er oftest de største virksomheder, der får de største omkostninger, men ifølge tal fra rapporten må 60 pct. af små- og mellemstore virksomheder, der bliver ramt af et cyberangreb, lukke deres forretning inden for seks måneder efter et angreb,” forklarer Peter Graymon, chef for Barracuda Networks i Norden.

Angreb koster ikke kun på bundlinjen - det handler om stoltheden
Den samlede pris for et sikkerhedsangreb omfatter ikke kun et økonomisk tab, men omfatter også omkostninger som driftsstop, tab af produktivitet og data og potentielt tab af indtjening på baggrund af forringet omdømme.

For de nordiske lande er tab af sensitiv eller fortrolig data sammen med forringet omdømme og direkte økonomisk tab til cyberkriminelle de tre største omkostninger for virksomheder, der er blevet ramt af et cyberangreb (se tabel 1).

“Det kan have store konsekvenser på flere niveauer at blive ramt af et cyberangreb. Derfor er det vigtigt, at virksomheder i alle størrelser sikrer, at de er bedst muligt beskyttede mod e-mail-baserede angreb, for det er langtfra kun bundlinjen, der rammes – det er også IT-afdelingens faglige stolthed, der er på spil,” siger Peter Graymon, chef for Barracuda Networks i Norden.

Tabel 1

Mere end hver tredje er ikke rustet til datatab
Ifølge undersøgelsen svarer 37 pct. af nordiske virksomheder, at de ikke er fuldt ud rustede til at håndtere risikoen for datatab (se tabel 2). På andenpladsen over sikkerhedsrisici, som virksomhederne ikke er forberedt på, er risikoen for såkaldt indsider phising (35 pct.) efterfulgt af BEC-angreb (34 pct.).

I forhold til øvrige virksomheder i andre europæiske lande er særligt datatab også en trussel. Her angiver 29 pct. i UK, 35 pct. i Frankrig, 36 pct. i DACH-landene og 19 pct. i Benelux, at de ikke føler sig godt nok forberedte til at håndtere risikoen for datatab.

Tabel 2

Læs mere om undersøgelsen her.

Hent hele rapporten: “2023 email security trends

Hvis du arbejder med sikkerhed og ønsker at tale mere om undersøgelsen, bedes du kontakte Peter Gustafsson, Barracuda Networks, telefon: 0709-17 80 14, e-mail: pgustafsson@barracuda.com

Metodologi
På vegne af Barracuda Networks foretog det uafhængige analysefirma Vanson Bourne en global undersøgelse blandt IT-chefer, ledende IT-sikkerhedsansvarlige og samt sikkerhedsbeslutningstagere i virksomheder. Undersøgelsen omfattede 1.350 deltagere fra forskellige industrier herunder landbrug, bioteknologi, byggeri, energi, offentlige myndigheder, sundhedspleje, produktion, detailhandel, telekommunikation og engroshandel. Deltagerne var fra USA, Australien, Indien og Europa. I Europa inkluderede det Storbritannien, Frankrig, DACH (Tyskland, Østrig og Schweiz), Benelux (Belgien, Holland og Luxembourg) og de nordiske lande (Danmark, Finland, Norge og Sverige). Undersøgelsen fandt sted i december 2022.

Emner

Kategorier


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com.

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014

Relateret materiale