Gå til indhold
Øget hjemmearbejde rokker ved it-sikkerheden

Pressemeddelelse -

Øget hjemmearbejde rokker ved it-sikkerheden

Flere arbejder hjemmefra, og det har skabt tydelige ændringer i it-sikkerheden.

Barracuda Networks har netop gennemført en global undersøgelse, som viser, at 85 pct. af de virksomheder, hvis medarbejdere primært arbejder hjemmefra, har oplevet sikkerhedsbrud. Anderledes ser det ud i de virksomheder, hvor medarbejderne primært er på kontoret. Her er det 65 pct., der har oplevet sikkerhedsbrud.

97 % deler internetforbindelse med andre i husstanden

Og når medarbejderne tager arbejdet med hjem, øges risikoen for sikkerhedsbrud. Især fordi stort set alle - 97 pct. - samtidig deler internetforbindelse med andre i husstanden, når de logger ind fra arbejdscomputere eller andre devices fra arbejdspladsen. Undersøgelsen viser samtidig, at internetforbindelser i hjemmet ofte er hurtige, men at de ikke nødvendigvis er pålidelige og af den nødvendige kvalitet.

SASE-teknologier kan være løsningen
For at imødegå de udfordringer, der følger af øget hjemmearbejde, herunder flere ransomware-angreb og andre cybertrusler, investerer mange virksomheder i SASE-teknologier og -tjenester (Secure Access Service Edge).

“Vi oplever en stor interesse for cloud-baserede SASE-tjenester. De giver virksomheder mulighed for hurtigt og effektivt at øge it-sikkerheden i deres egen organisation - især i tilfælde, hvor medarbejderne arbejder i et hybridmiljø, hvor enhederne bruges i forskellige miljøer og netværk," siger Peter Gustafsson, chef for Barracuda Networks i Norden. Han fortsætter:

“Med en SASE-platform er det muligt at arbejde med en moderne sikkerhedsarkitektur, hvor man kan kontrollere og sikre, at virksomhedens politik anvendes i skyen, i afdelingen og på den enkelte enhed.”

Om undersøgelsen
Den globale undersøgelse blev gennemført af det uafhængige forskningsfirma Vanson Bourne, og i alt blev 750 applikations- og sikkerhedschefer spurgt. Alle deltagerne arbejder i virksomheder med mere end 500 ansatte.

Læs mere og download undersøgelsen "The state of network security in 2021" her.

Emner

Kategorier


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Antallet af DDoS-angreb vokser - og de bliver mere avancerede

    Antallet af DDoS-angreb vokser - og de bliver mere avancerede

    Mens ransomware længe har været “talk of town” inden for cybersikkerhed, så har de såkaldte DDoS-angreb fløjet under radaren. Men de er langt fra forsvundet - tværtimod er de blevet mere avancerede, og det er især sundheds- og telesektoren, der er udsat.
    Hvor DDoS-angreb tidligere handlede om at skade en virksomhed eller organisation ved at overbelaste og dermed lægge fx hjemmesider, mailserve