Gå til indhold
 - Vi forventer, at 2019 bliver året, hvor virksomheder skal styrke deres fokus på it-sikkerhed. Hackerne bliver dygtigere til at udnytte data og mere sofistikerede i deres angreb, siger Peter Gustafsson, nordisk ansvarlig hos Barracuda.
- Vi forventer, at 2019 bliver året, hvor virksomheder skal styrke deres fokus på it-sikkerhed. Hackerne bliver dygtigere til at udnytte data og mere sofistikerede i deres angreb, siger Peter Gustafsson, nordisk ansvarlig hos Barracuda.

Pressemeddelelse -

Sådan ser det danske it-sikkerhedslandskab ud i 2019

It-sikkerhedsspecialisterne hos Barracuda Networks ser frem mod 2019 og har i den forbindelse sammenfattet de fire vigtigste forventninger for virksomheder i det danske it-landskab:

  • Øget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder. For at reducere risikoen for, at folks data bliver udnyttet, vil myndighederne i 2019 begynde at regulere, hvor mange personlige data, organisationer kan bede om fra borgerne.
  • Endnu større mangel på medarbejdere med flair for it-sikkerhed. 2019 bliver året, hvor hackerne bliver endnu dygtigere, og virksomheder mangler endnu flere medarbejdere, der er specialiseret i it-sikkerhed. Forskellen på behovet derude og mængden af eksperter i markedet vil være større end nogensinde. Det betyder, at en stor procentdel af de danske virksomheder ikke vil være i stand til at undersøge meget sofistikerede it-sikkerhedsangreb.
  • E-mailsikkerhed er stadig den vigtigste spiller. Angrebene bliver mere sofistikerede, og medarbejdere lokkes til at udlevere oplysninger. Derfor er der i stigende grad brug for, at virksomheder i 2019 får og har et højt niveau af it-sikkerhed.
  • Træning af medarbejdere bliver endnu vigtigere. En større og større brug af sociale medier giver hackerne en tilsvarende større mængde data, som de også i 2019 kan og vil bruge til at udvikle mere realistiske og overbevisende angreb. Derfor skal alle, også virksomhedens medarbejdere, være på vagt og trænes i it-sikkerhed. It-sikkerhedstræning bør være en del af alle virksomheders strategi.

”Vi forventer, at 2019 bliver året, hvor virksomheder skal styrke deres fokus på it-sikkerhed. Hackerne bliver dygtigere til at udnytte data og mere sofistikerede i deres angreb. Samtidig vil virksomhederne i 2019 opleve at mangle endnu flere it-specialister. Derfor er det nødvendigt ikke kun at have de rette løsninger, men også at medarbejderne bliver trænet i it-sikkerhed. Og det gælder alt fra enkeltmandsvirksomheden til C25,” siger Peter Gustafsson, der er nordisk ansvarlig for Barracuda Networks. 

Emner


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com

Kontakt