Pressemeddelelse -

BASF tilslutter sig Ellen MacArthur Foundation tiltag i forbindelse med cirkulær økonomi

BASF, verdens førende kemivirksomhed, annoncerede i dag sit medlemskab af to af Ellen MacArthur Foundations programmer for yderligere at fremme de eksisterende løsninger, der er baseret på cirkulær økonomi.

Ellen MacArthur Foundation blev grundlagt i 2010 og samarbejder med virksomheder, regeringer og den akademiske verden for at skabe rammerne for en økonomi, der både er genoprettende og regenerativ. Overgangen fra en lineær til en mere cirkulær økonomi kan medføre væsentlige ændringer i forretningsmodeller og skabe ekstra samfundsmæssig værdi og værdi på tværs af industrier. Formålet er at udvikle et attraktivt og holdbart alternativ til nutidens lineære model, hvor man "tager, fremstiller og smider væk". Den kemiske industri spiller en afgørende rolle i denne overgang takket være branchens innovationskraft.

"Cirkulær økonomi er meget mere end affaldshåndtering. Den kræver væsentlige ændringer i adfærd og brugen af teknologi. En tankegang, der er baseret på cirkulær økonomi, kan ikke begrænses til en virksomheds egne aktiviteter alene. Den skal gennemsyre hele værdikæden for at favne og tilføre værdi til kunder og leverandører", sagde Dirk Voeste, Vice President Sustainability Strategy hos BASF. "Et smart koncept omkring cirkulær økonomi skal integreres i produktudviklingen, produktionsprocesserne samt brugs- og genbrugssystemerne helt fra start".

BASF er også blevet medlem af fondens tiltag "Ny plastøkonomi", der samler nøgleinteressenter med det formål at nytænke og redesigne fremtidens plastprodukter med udgangspunkt i emballage. Her arbejder BASF tæt sammen med de deltagende parter for at fremme overgangen til en cirkulær økonomi i forbindelse med plastprodukter, samtidig med at fordelene som f.eks. fødevarebeskyttelse opretholdes.

Related links

Emner

  • Økonomi

Kategorier

  • sustainability
  • plast
  • ellen macarthur foundation
  • kemi
  • cirklulær økonomi
  • innovation
  • basf

Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 114.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2016 opnåede BASF en omsætning på omkring 58 milliarder euro. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk


 


 

Relateret materiale