Pressemeddelelse -

Der skal knald på farverne: Fem gode tips til indendørs maling

De hvide vægge har for alvor fået farverig konkurrence i de danske hjem: Malerpenslen bliver dyppet i alverdens farver som aldrig før. Hos malingproducenten Jotun tiljubler man tendensen og er sikker på, at de farverige takter er kommet for at blive.

- Der er ingen tvivl om, at danskerne vil have farver, og jeg er sikker på, at de farvede vægge vil være et hit længe endnu. I år er det især de lækre, rolige og dybe farver i blålige og grønlige nuancer, der hitter. Og så skal de gerne have en mat finish, fortæller Dorthe Lund, salgs- og marketingdirektør hos Jotun.

Hos byggevarehuset BAUHAUS, som forhandler Jotun-maling, mærker man også den store efterspørgsel, som nærmest er eksploderet på det seneste.

- Maling er helt sikkert den største trend i vores varehuse lige nu. Alt det i hjemmet der kan shines op, skal shines op. Her er maling en nem og billig løsning, som giver dit hjem et nyt udtryk på blot et par dage. Det tiltaler mange danskere, fortæller Vickie Dahl Matzen, indkøbschef hos BAUHAUS.

5 tips til indendørs maling

Hvis du også overvejer at hoppe med på den farvede trend, kan du sagtens selv gå i gang med projektet. Få her Jotuns og BAUHAUS’ bedste tips og tricks, så du kan være sikker på, at dine farvestrålende vægge tager sig bedst muligt ud:

1. Vær ikke bange for at følge moden Der findes selvsagt et væld af farver, og det kan føles overvældende at skulle vælge. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er tro mod din egen stil, men du skal samtidig ikke være bange for at følge moden. Skulle uheldet være ude, og du bliver træt af farven hurtigt, kan du altid male om og gå med et mere sikkert valg senere hen.

2. Maling er ikke kun til væggene Når vi snakker maling, forbinder vi det ofte med væggene, men hvorfor stoppe der? Du kan skabe et helt særligt udtryk ved også at male loft, gulv, døre eller dørkarme. Du kan fx male væg og dør i samme farve for at skabe en flot sammenhæng i rummet, eller du kan male dem i forskellige farver for at skabe kontrast. Pas dog på med at vælge farver, der er for langt fra hinanden. Nuancer, der læner sig op ad hinanden, vil sikre god sammenhæng og harmoni i rummet.

3. Leg med glansHvis du vil holde dig til én farve, men samtidig skabe kontrast i hjemmet, kan du arbejde med forskellig finish i stedet for farver. Du kan fx male en enkelt væg i din foretrukne farve kalkmaling og male de resterende tre vægge med almindelig vægmaling i samme farve. På den måde vil kalkvæggen skabe en flot kontrast, mens de resterende vægge skaber ro og harmoni.

4. Brug den rigtige maling til den rigtige opgaveSelvom både farve og finish er vigtige parametre, er det mindst lige så vigtigt, at du vælger den rigtige maling til den rigtige opgave, da maling har forskellig slidstyrke. Skal du fx male et bryggers, hvor hjemmets beboere dagligt skal ind og ud, bør du vælge en maling, der er robust i overfladen og lige til at tørre af. Skal du derimod male en opholdsstue, som ikke indbyder til vilde aktiviteter, kan du vælge en mat farve, som giver en smuk overflade. Er du i tvivl, om du vælger den rigtige maling til formålet, kan du altid få vejledning i din lokale BAUHAUS.

5. Prioritér forarbejdet Det færdige resultat bliver aldrig bedre end dit første udgangspunkt. Derfor er det vigtigste råd at gøre dit forarbejde ordentligt. Sørg for, at alle huller er spartlet, væggen er ordentligt rengjort, og malertapen sidder lige. På den måde sikrer du, at din drømmefarve kommer til sin ret i dit nymalede hjem.

Jotuns maling fås i et væld af forskellige farver og glans. Malingen forhandles hos BAUHAUS, hvor du er sikret professionel rådgivning fra start til slut. Se det store udvalg her: https://www.bauhaus.dk/farve-bolig/maling-lak-olie/indendoers-brug?varemaerke=176981

Billedtekst til medsendt materiale og vejl. udsalgspriser:

Billede 1:
Væg: Lady Pure Color - Farve: 7637 EXHALE
Dør og lister: Lady Supreme Finish Mat - Farve: 7637 EXHALE
Vejl. udsalgspris: Lady Pure Color 9L kr. 1.199,00 og Lady Supreme Finish 2,7L kr. 699,95

Billede 2:Væg: Lady Pure Color - Farve: 20143 LIVELY RED
Dør og lister: Lady Supreme Finish Superblank - Farve: 20144 GROUNDED RED
Vejl. udsalgspris: Lady Pure Color 9L kr. 1.199,00 og Lady Supreme Finish 2,7L kr. 699,95

Billede 3:Væg med struktur: Lady Supreme Finish Mat - Farve: 5490 SERENE BLUE
Væg: Lady Pure Color - Farve: 5490 SERENE BLUE
Vejl. udsalgspris: Lady Pure Color 9L kr. 1.199,00 og Lady Supreme Finish 2,7L kr. 699,95

Billede 4:
Væg: Lady Pure Color - Farve: 5490 SERENE BLUE
Dør og lister: Lady Supreme Finish Halvblank - Farve: 5490 SERENE BLUE
Vejl. udsalgspris: Lady Pure Color 9L kr. 1.199,00 og Lady Supreme Finish 2,7L kr. 699,95

For yderligere information, billeder i højere opløsning og koordinering af interviews, kontakt:
Katrine L. Zachariassen | Kommunikationsrådgiver, Perfekta PR |
T +45 3111 1679 | E-mail: katrine@perfektapr.dk

For yderligere information om produkter, kontakt: Anne Wormslev Jacobsen | kommunikations- og marketingkoordinator, BAUHAUS | T +45 8742 3875 | E-mail: awj@bauhaus.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

BAUHAUS er en af Europas største byggemarkedskæder med mere end 300 varehuse i 19 lande. Vi åbnede det første varehus i Danmark i 1988 og er i dag repræsenteret i 18 byer.

Vores stærke position i markedet skyldes blandt andet, at vi tilbyder branchens største udvalg under ét tag til både håndværkere og private. For alle som arbejder i BAUHAUS har kunden altid første prioritet.