Pressemeddelelse -
Stærkere og mere dynamisk end nogensinde: Den nye Bentley Bentayga Speed
Flere kræfter, mere dynamik, samme høje luksus. Den nye Bentley Bentayga Speed sætter endnu en gang barren som den ultimative performance-SUV.
Det kan siges kort: Den nye Bentayga Speed er den mest kraftfulde, mest dynamiske og mest medrivende SUV fra Bentley nogensinde. Den overgår endda sin forgænger med W12-motor og leverer både højere ydelse, endnu bedre præstationer samt det mest dynamiske chassis-setup nogensinde i en Bentayga – herunder for første gang en særlig funktion, der gør det muligt at slippe bagenden løs og ’drifte’ med Bentleys ultimative performance-SUV.
Hjertet i den nye Bentayga Speed er en ny 4,0-liters V8-biturbomotor, som yder 650 hestekræfter og et drejningsmoment på 850 newtonmeter. Denne drivlinje kan sende Bentleys flagskib fra 0-100 kilometer i timen på blot 3,4 sekunder – og videre til en tophastighed på 310 kilometer i timen.
Den nye Bentayga Speed byder også på markante forbedringer af bilens dynamiske egenskaber. En optimeret Sport-indstilling og en ny ESC Dynamic-funktion giver føreren maksimal involvering og mulighed for at fremtvinge en kontrolleret udskridning med baghjulene. Denne kombination af rå kræfter og et dynamisk setup, som stadig bevarer den særlige luksuriøse komfort, løfter Bentayga Speed til nye højder i segmentet for ultimative performance-SUV’er.
Karakterfyldt og medrivende lydspor
Med de ekstra kræfter overgår Bentayga Speed de øvrige Bentayga-modeller samt sin forgænger, når det gælder præstationer. Men den nye V8-biturbomotor byder ikke blot på mere power – den tilfører også endnu mere karakter. Som standard er Bentayga Speed nemlig udstyret med et særligt sportsudstødningssystem, der leverer en rig og kraftfuld lyd, som understøtter oplevelsen af den potente motor.
For dem, der ønsker en endnu mere medrivende lydoplevelse, kan der tilvælges et ekstra sportsligt udstødningssystem i titanium fra Akrapovic, som fremhæver V8-motorens kraft og lydmæssige dramatik med fire afgangsrør og en lyd, der matcher bilens rå præstationsevne.
Af de tre køreindstillinger – Comfort, Bentley og Sport – forbliver de to førstnævnte uændrede i forhold til øvrige Bentayga-modeller for at sikre høj komfort og sublime langtursegenskaber. Sport-indstillingen er imidlertid markant forbedret og byder nu på et ekstra skarpt og mere involverende styretøj samt en endnu mere afstemt undervogn med fastere dæmpning og bedre vejgreb.
Som tilvalg er det også muligt at udstyre Bentayga Speed med effektive kulfiberkeramiske bremser, hvilket åbner op for brugen af ESC Dynamic i Sport-indstillingen. Denne funktion reducerer graden af indgreb fra ESC-systemet og gør det muligt – under relevante forhold, som på en lukket bane – at opnå overstyring og ’drifte’ med bilen. ESC Dynamic inkluderer også, for første gang i en Bentayga, Launch Control for ekstra effektive starter.
Bentayga Speed er som standard desuden udstyret med firehjulsstyring, hvor baghjulene ved lave hastigheder drejer i modsat retning af forhjulene for at forbedre bilens manøvredygtighed i skarpe sving og under parkering. Ved højere hastighed – for eksempel på motorvej – drejer baghjulene i samme retning som forhjulene for at øge stabiliteten.
Et design med power
Også visuelt skiller den nye Speed sig ud fra de øvrige Bentayga-modeller på sportslig manér – blandt andet med mørktonede detaljer, krombelagte Speed-emblemer og 22-tommers Speed-fælge i enten sølvfarvet eller mørk finish. Vælges kulfiberkeramiske bremser, kan Bentayga Speed også leveres med 23-tommers Speed-fælge – de største hjul, som Bentley Motors nogensinde nogensinde har fremstillet.
Kabinen i Bentayga Speed afspejler ligeledes bilens performance-orienterede karakter. Det gælder blandt andet det Speed-specifikke digitale instrumentpanel, Speed-logoer på instrumentbordet og indstigningslisterne samt broderede Speed-emblemer i sædernes øvre dele. De klassiske Bentley-ventilationsdyser fremstår i enten mørktonet finish eller traditionelt krom, mens sædernes sidestøtter, dørsider og bagsædets ryglæn (i versioner med fire sæder) prydes af det nye kviltede Precision Diamond-mønster.
Emner
Kategorier
Fra W.O. Bentley, som grundlagde Bentley Motors i 1919, til det nuværende team på over 4.000 dedikerede medarbejdere, er virksomhedens ekstraordinære biler altid blevet designet og bygget af exceptionelle mennesker, der kun bruger de fineste materialer. Bentley har også altid været drevet af exceptionelle mennesker. Fra de passionerede Bentley Boys and Girls, der kørte racerløb med bilerne i 1920'erne, og opmuntrede W.O. Bentley for at opnå stadig større ingeniørbedrifter, til nutidens visionære Bentley-ejere, Bentley-chauffører er med til at forme verden omkring dem.
Som mærke ser vi også konstant fremad med vores teknologiske innovationer og fremtidsvisioner. Nu går vi videre, mod en mere bæredygtig fremtid. I 2020 lancerede Bentley Motors 'Beyond 100'-manifestet, som beskriver vores hensigt om at blive det mest bæredygtige luksusbilmærke i verden. Bentley Copenhagen er del af Semler Premium hvis primære fokus er at sælge og servicere biler i luksus segmentet i Norden.