Skip to main content

Ældreminister på besøg i Kastrup for at høre om tidsbesparende industrivask med færre bakterier

Pressemeddelelse   •   Aug 16, 2018 12:43 CEST

Ældreminister Thyra Frank lagde vejen forbi industrivaskeri-giganten Berendsen i Kastrup for at høre om tidsbesparende og hygiejniske vaskeprocesser. Ministeren var imponeret over virksomhedens løsninger, som både kan lette hverdagen på plejehjemmene og sikre at færre sygdomme og resistente bakterier spredes blandt ældre.

Forebyggelse af spredning af smitte med resistente bakterier er vigtigt for at undgå sygdomsspredning og øget brug af antibiotika. Særligt vigtigt er det for ældre borgere, som er mere udsatte. Ét af de steder, der kan sættes ind for at reducere spredningen af resistente bakterier, er ved at sikre, at tøjet til landets ældre vaskes bakteriologisk rent. Det ville ældreministeren gerne høre om:

Jeg er imponeret af virksomhedens tilgang til og sikring af den rigtige hygiejne og ikke mindst af deres blik for, at tænke både de ældres og plejepersonalets hverdag ind i måden de løser vaskeriopgaver på. Det har været et rigtig givtigt besøg”, siger Thyra Frank.

Mange vil genkende varemærket Berendsen fra biler og institutionsvask, men færre ved, at virksomheden har udviklet effektive metoder til at styrke hygiejnen og samtidig gøre hverdagen lettere på landets plejehjem.

Håndtering af vasketøj er en vigtig og ofte krævende opgave på et plejehjem. Jeg mindes selv fra min tid som plejehjemsleder, hvilket arbejde det ofte var at sikre, at hver enkelt beboer fik vasket sit tøj korrekt og ikke mindst leveret det tilbage igen. Dette har Berendsen flere bud på løsninger til, som har været spændende at høre om”, siger Thyra Frank

Vigtig dialog om at vaske hygiejnisk korrekt på plejecentre

Vaskeriet i Kastrup vasker tekstiler for beboerne på mange af landets plejecentre ud fra de højeste hygiejnekrav og branchestandarder. Morten Bjørn, der er Markedschef hos Berendsen, taler tit med plejecentre, om de udfordringer de kan have:

Hos Berendsen har vi jo industrimaskiner og specialudviklede vaskemidler og processer, som medvirker til, at vi kan holde en høj standard. De seneste år har medierne primært haft fokus på spredningen af bakterier i landets sygehuse, men når de ældre patienter flytter fra hospitalssengen tilbage til plejecenteret, så flytter bakterierne tit med. Derfor er en god dialog med plejehjemmene vigtig, så vi kan fastholde et højt niveau, hvor vi kommer bakterierne til livs før de bliver til fare for de ældre.

Flere varme hænder til ældrepleje

I juni 2018 indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi 2019, der prioriterer den borgernære kernevelfærd med 2,3 mia. kr. og lægger op til at øge udliciteringen af offentlige opgaver til private leverandører.

Og under Thyra Franks besøg var der både afsat tid til, at ældreministeren kunne få en rundvisning på det svanemærkede vaskeri – og høre om Berendsens erfaringer med, hvordan plejecentre ved at bruge industrivaskerier kan mindske sygdom blandt beboere og plejepersonale, og dermed frigive arbejdstimer, som de ansatte kan bruge på deres kerneopgave.

---

Berendsen er en del af Elis – en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services.Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 28 lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Koncernen har 45.000 professionelle medarbejdere i 440 produktions- og servicecentre og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. I en verden, der konstant bliver mere kompleks, er vi vores kunders foretrukne samarbejdspartner, som styrker deres daglige drift og succes. Elis er noteret på Euronext, Paris. Læs mere på: www.corporate-elis.com/en.

Berendsen Danmark tilbyder svanemærket vaskeriservice og er tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet for at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. 85 % af Berendsen Danmarks tekstiler har mindst ét af mærkerne: Svanemærket, EU-blomsten og OEKO-TEX.

Følg os på:

LinkedIn

Facebook

YouTube