Gå til indhold
Svanninge Bjerge søger kommunikationsmedarbejder

Nyhed -

Svanninge Bjerge søger kommunikationsmedarbejder

Er du god til at formidle levende og inspirerende i tekst, billeder og video? Har du erfaring med at kommunikere gennem mange forskellige kanaler? Og vil du være med til at løfte vores natursociale indsats ’Natur til et godt liv’, der arbejder for at styrke unge på kantens livsmestring igennem mødet med naturen? Så er du måske vores nye kommunikationsmedarbejder i Svanninge Bjerge.

At gå i stilhed gennem et bakket landskab, at opdage en billes overlevelsesstrategi eller at arrangere et bålmøde for sin socialrådgiver ude i skoven. Det er nogle af de naturmøder, vi arbejder med i Svanninge Bjerges natursociale indsats ’Natur til et godt liv’ for unge på kanten. Det er unge, som eksempelvis har svært ved at holde styr på hverdagen, skabe nære relationer og indgå i fællesskaber eller kæmper med lavt selvværd. Når man har de udfordringer, kan naturen noget helt særligt.

Det har vores natursociale indsats gennem de sidste 5 år vist, og nu opruster vi med en historiefortæller/ kommunikationsmedarbejder, som skal være med til at sætte Natur til et godt liv på dagsordenen og udbrede vores viden til både fagprofessionelle, ledere og beslutningstagere med fortællinger og formidling af viden, der taler til både hjerne og hjerte. Vores vision er, at alle unge på kanten skal have mulighed for at blive styrket i naturen.

I Natur til et Godt Liv arbejder vi med udvikling, beskrivelse og kvalificering af terapeutiske og socialpædagogiske metoder og indsatser hos vores partnerorganisationer, ligesom vi kapacitetsopbygger og mobiliserer aktører i det natursociale felt. Desuden stiller Bikubenfonden naturområdet Svanninge Bjerge, naturfagligt personale og en række faciliteter til rådighed for vores partnerorganisationer og kommunale tilbud, der bruger naturen som et centralt element i deres arbejde med unge på kanten.

Du kommer til at arbejde med blandt andet:

  • Formidling af vores arbejde med unge i naturen gennem tekst, lyd, billeder og video
  • Drift og udvikling af website
  • Drift og udvikling af kommunikation på sociale medier
  • Pressekontakt og opsøgende pressearbejde
  • Eventplanlægning og – afvikling, herunder kurser og konferencer mm.
  • Opsamling og formidling af viden og dokumentation bl.a. ved interviews af unge og fagprofessionelle i naturen
  • Udarbejde artikler til fagmedier
  • Redaktionelt arbejde
  • Udvikling af et særligt ‘unge ambassadørspor’ i samarbejde med det øvrige sekretariat i Natur til et Godt Liv
  • Er god til at formidle til hjerte såvel som hjerne
  • Er åben, imødekommende og kan lide at samarbejde med mange forskellige grupper
  • Befinder sig godt med at arbejde ude i naturen
  • Er idérig og forstår at sætte en dagsorden på tværs af kanaler og igennem forskellige kommunikationsformater
  • Har erfaring med at drive sociale medier
  • Har erfaring med back-end redigering af en hjemmeside
  • Har kendskab til/ erfaring med videoproduktion
  • Har erfaring med artikler til fagmedier

Vi søger en person, der:
Som kommunikationsmedarbejder vil du blive ansat i et dynamisk team med en bred vifte af arbejdsområder inden for natur og socialt arbejde. Teamet sætter både faglighed og samvær højt og er god til at løfte i fællesskab. Netop fællesskabet og stoltheden er en fællesnævner, og vi vægter hjælpsomhed, inddragelse, ærlighed og mod i vores samarbejde og daglige opgaveløsning. Arbejdet foregår i Svanninge Bjerge på Fyn, og du vil desuden have mulighed for kommunikationsfaglig sparring med Bikubenfondens kommunikationsteam, der arbejder i København.

Ansættelse
Der er tale om en 2-årig fuldtidsstilling, som ønskes besat snarest. I jobbet vil du referere til leder af Svanninge Bjerge Caroline-Marie Vandt Madsen. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Caroline på tlf. 31375682.

Ansøgning og CV sendes til job@bikubenfonden.dk eller Caroline-Marie Vandt Madsen på cmvm@bikubenfonden.dk.

Deadline: mandag d. 13. februar kl. 12.00. Samtaler afholdes d. 20. februar.

Læs mere om Natur til et godt liv her.

Svanninge Bjerge ligger på Sydfyn nord for Faaborg. Området ejes af Bikubenfonden og er udlagt til vild natur. Formålet er at fremme biodiversiteten og efterfølgende formidle de autentiske oplevelser i den vilde natur, der i kombination med vores forskelligartede og unikke landskab i Svanninge Bjerge beriger vores besøgende og ikke mindst målgruppen i den natursociale indsats Natur til et godt liv med naturoplevelser ud over det sædvanlige. Læs mere om Svanninge Bjerge her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 31 78 59 27

Bikubenfonden nyskaber muligheder for unge på kanten af samfundet og bistår kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, som arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. På det sociale område har fonden fokus på unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer og arbejder med at styrke de unges livsmestring. På kunstområdet har fonden fokus på scene- og billedkunst og bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden

Lygten 39
2400 København MV
Danmark