Pressemeddelelse

Stærkt finalefelt i Årets Brugtbil 2013

For 8. gang bliver Årets brugtbil kåret, og konkurrencen er netop gået ind i finalerunden, hvor seks biler kæmper om titlen som det bedste brugtbilkøb i øjeblikket.

To modeller fra Skoda, og en fra mærkerne Honda, Suzuki, Toyota og VW danner finalefeltet, og lige bortset fra én model, så er resten fra  2008 og én fra 2009. Dermed er deres egenskaber gennemafprøvede, og dét gør kåringen til noget særligt.

”Jurymedlemmerne kigger på deres egne erfaringer med bilerne, og deres votering danner så baggrund for kåringen af Årets Brugtbil, og de vurderer bilerne på tekniske egenskaber, totaløkonomien og hvordan bilen i det hele taget har klaret sig gennem årene,” siger motorjournalist Jan Lang, der er jurymedlem for BilBasen.

Det er journalister fra 21 medier og brancheorganisationer, der står bag kåringen. Blandt andet deltager Jyllands-Posten, Bil Magasinet og FDM i kåringen.

Vinderen offentliggøres d. torsdag d. 21. marts. Sidste år var det Honda Accord, årgang 2009, der blev kåret som Årets Brugbil.

Følg også Årets Brugtbil 2013 på facebook: http://www.facebook.com/media/set/?set=a.10151578149007265.1073741825.40354657264&type=1&l=517f15d9a6

Finalefeltet til Årets Brugtbil 2013

Honda Civic, årgang 2009

Skoda Fabia, årgang 2008

Skoda Octavia, årgang 2008

Suzuki Swift, årgang 2008

Toyota Avensis, årganng 2007

VW Golf V, årgang 2008

Tidligere vinder af Årets Brugtbil

2012: Honda Accord, årgang 2009

2011: Kia cee'd, årgang 2007

2010: Opel Astra, årgang 2005

2009: Ford Focus, årgang 2005

2008: Ford Mondeo, årgang 2004

2007: Mazda6, årgang 2003

2006: Skoda Fabia, årgang 2001


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • vinderen af årets brugtbil
  • bilbasen og årets brugtbil
  • årets brugtbil 2013
  • årets brugbil

BilBasen er Danmarks største bilsite med formidling af køb og salg af alle typer af biler. Hjemmesiden startede i 1998 som en internetversion af den trykte publikation Bil Markedet. I dag er BilBasen en forretningsenhed i koncernen eBay Classifieds Group med mere end 300.000 besøgende hver måned. BilBasen er indholdsleverandør af bilstof til nogle af Danmarks ledende medier inden for motorbranchen.

Kontakt