Gå til indhold
På familiedagen åbnede BKI bl.a. dørene op til risteriet, så store som små kunne få indblik i, hvordan kafferistning går til.
På familiedagen åbnede BKI bl.a. dørene op til risteriet, så store som små kunne få indblik i, hvordan kafferistning går til.

Pressemeddelelse -

Familiedag trak 700 besøgende til BKI foods

Omkring 700 gæster lagde vejen forbi BKI foods, da virksomheden slog dørene op for alle medarbejdere og deres nærmeste i forbindelse med den særlige familiedag. Ifølge den fællesskabsorienterede virksomhed afspejler den populære dag et særligt sammenhold og værdisæt blandt medarbejderne

Den første lørdag i september bød på et usædvanligt højt aktivitetsniveau på BKI foods kafferisteri i Højbjerg. Virksomheden havde nemlig inviteret alle 250 medarbejdere og deres nærmeste til en begivenhedsrig familiedag. Der var lagt tid og kræfter i dagen med et program, der var tilrettelagt store som små. For de omkring 700 deltagende var der arrangeret frokost, kaffesmagning, rundvisning på risteriet og fremvisning af produkter. Derudover bød dagen på diverse lege og aktiviteter for små og unge, såsom ansigtsmaling og hoppeborg.

Sådan et arrangement kræver selvsagt en del ressourcer, men de er godt givet ud, mener Brand Activation Manager Line Skov Lauritsen, der selv havde taget sine forældre, storebror og kæreste under armen til familiedagen:

“Det er virkelig værdifuldt, at vi prioriterer sådan en dag. Det, at der bliver gjort så meget ud af det, gør jo også, at vi husker det, og at det er en oplevelse vi deler både med familie, kolleger, chefer og ansatte. Det betyder meget for sammenholdet på vores arbejdsplads, at man kender hinanden godt og har gode fælles oplevelser og referencepunkter udover det faglige,” fortæller hun.

Fællesskabet længe leve

Siden BKI blev grundlagt af Svend Mathiesen i 1960, har sammenholdet haft en afgørende betydning for virksomhedens sjæl og succes. I dag er det tredje generation af familien Mathiesen, der driver virksomheden, og fællesskabet er fortsat en høj prioritet. Det var også familien Mathiesen, der besluttede, at det igen var tid til at afholde en familiedag for medarbejderne, som de har tradition for at gøre med jævne mellemrum.

Ifølge Steen Kampmann Johansen, der er HR Manager i BKI, er det netop tiltag og arrangementer som disse, der gør det muligt, at bevare det stærke fællesskab blandt de mange ansatte på tværs af afdelingerne landet over.

“Vi er en fællesskabsorienteret virksomhed, og det har vi altid været. Vi prioriterer at samles om alt fra frokost og sommerfester til halvårlige statusmøder, hvor vi sætter alt på pause for at mødes og tale om, hvordan det går, hvad sker der i de forskellige afdelinger – eller ganske enkelt for at hygge os, som vi gjorde det på familiedagen,” forklarer HR Manageren, og understreger:

”Det er meget værdifuldt, og fællesskabet er en forankret del af vores DNA.”

Medarbejdertrivsel i top

Noget tyder på, at fællesskabet virker for kollegerne i BKI foods. I hvert fald hvis man kigger på de årlige trivselsundersøgelser. Her fremgår det gang på gang, at BKI er et rart sted at være, og et sted, man har lyst til at blive. Ikke nok med at der er kommet knap 100 nye medarbejdere til virksomheden i løbet af de sidste par år, så er der næsten lige så mange, der har været en del af arbejdspladsen i over ti år. Det er noget, der kan mærkes på gangene, hvis man spørger Line Skov Lauritsen:

“Det hører ikke sjældenhederne til, at nogen har rundt jubilæum, og det fejrer vi sammen, frem for at det udelukkende er noget, der foregår i de enkelte afdelinger. På den måde oplever jeg også, at BKI er et sted med kultur og traditioner, som er godt rodfæstet. Det er en arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive i mange år, fordi fællesskabet bliver prioriteret højt.”

Det familiedrevne kafferisteri har da også flere gange konkurreret om titlen som Danmarks bedste arbejdsplads. En nominering, der har givet ledelsen en god fornemmelse af, hvordan det står til med medarbejdernes trivsel, og at det betaler sig at dyrke fællesskabet.

“Det er afgørende, at vi bliver ved med at sikre os, at vi lever op til det, vi står for. Jeg tror ikke, at der er mange andre virksomheder, der som os, lægger så mange kræfter og ressourcer i at arrangere en familiedag, hvor alle vores kolleger stolt inviterer deres familier med ind i vores fællesskab – om end det kun er for en dag. Vores fællesskab har indflydelse på trivslen og i sidste ende også virksomhedens succes,” understreger HR Manager Steen Kampmann Johansen.

Related links

Emner

Kategorier


I BKI importerer vi kaffe fra hele verden, som vi med stor omhu og ekspertise rister og pakker på vores moderne risteri i Aarhus. Vi er blandt de største aktører på det danske kaffemarked med salg til både detail og foodservicesektoren, en omfattende private label produktion samt stigende eksport. Gennem årene har vi udvidet vores aktiviteter, og foruden kaffe forhandler vi i dag en lang række special- og delikatessefødevarer, ligesom vi i mere end 30 år har leveret professionelle kaffeløsninger til det danske erhvervsliv.

Kontakt

Anders Fisker Olesen

Anders Fisker Olesen

Pressekontakt Head of Marketing & Innovation +45 21 21 80 90

Kvalitetskaffe siden 1960

BKI blev stiftet i 1960 af Svend Mathiesen, hvor han for første gang langede nyristet, brasiliansk, kaffe over disken i hans lille forretning Brasil Kaffe Import. Siden da er BKI kun vokset stødt. I dag importerer vi kaffe fra hele verden, som vi med stor omhu og ekspertise rister og pakker på vores moderne risteri i Aarhus. Vi er blandt de største aktører på det danske kaffemarked med salg til både detail og foodservicesektoren, en omfattende private label produktion samt stigende eksport. Gennem årene har vi udvidet vores aktiviteter, og foruden kaffe forhandler vi i dag en lang række special- og delikatessefødevarer, ligesom vi i mere end 30 år har leveret professionelle kaffeløsninger til det danske erhvervsliv.

BKI foods
Søren Nymarks Vej 7
8270 Højbjerg
Danmark