Gå til indhold
BLÅKLÄDER SENDER SINE KUNDER UD I RUMMET!

Pressemeddelelse -

BLÅKLÄDER SENDER SINE KUNDER UD I RUMMET!

Svenske Blåkläder offentliggør samarbejde med den amerikanske rumfartspioner XCOR Aerospace.

Den svenske producent af arbejdstøj, Blåkläder, offentligjorde i dag, at virksomheden indgår i et samarbejde med den amerikanske virksomhed XCOR Aerospace, der udvikler udstyr til private ture i rummet og raketmotorer, hvor planen er at sætte Blåkläders tøj i kredsløb omkring Jorden – og længere ud i rummet.

Svenljunga, Sverige, 10. marts 2016

Svenske Blåkläder, der nyder stor respekt som en af verdens bedste producenter af førsteklasses arbejdstøj, er vant til kunder, der arbejder i store højder og under farlige forhold, men virksomheden har dog begrænset sig til levering af tøj til folk med begge ben på jorden. Det ændrer sig nu med offentliggørelsen af et spændende nyt samarbejde med den amerikanske rumfartspioner XCOR Aerospace.

XCOR udvikler og producerer ikke alene drivsystemer og rumfartsteknologi til leverandører i luft- og rumfartsindustrien samt statslige organisationer, men bygger også sine egne rumfartøjer. XCOR® Lynx® Mark I og Lynx Mark II er konstrueret til at flyve private passagerer ud af jordens atmosfære og ud i rummet, hvorved XCOR bliver en af de første virksomheder i verden, der kan virkeliggøre privatpersoners drøm om rumrejser. Passagererne vil sidde sammen med piloten i cockpittet under det store gennemsigtige Lynx-cockpittag og opleve den vægtløshed, stilhed og udsigt til Jorden, som kun 500 personer nogensinde har oplevet. Turen vil tage omkring en time og koste cirka USD 150.000.

Blåkläders marketingchef, Kalle Larsson, fortæller, at samarbejdet ikke er så underligt, som det umiddelbart kan virke, og anser de to virksomheder for at være lig hinanden på mange måder. "Blåkläder har altid stillet meget store krav til funktion, kvalitet og design. På den måde er vi lige som raketforskere! Og da vi også gerne hylder "hverdagens helte", er vi naturligvis begejstrede for at producere tøj til en virksomhed, der vil forvandle almindelige jordboere til ægte rumrejsende."

XCOR-bestyrelsesmedlem Michiel Mol er enig i, at Blåkläder er godt klædt på til opgaven. "Vores ingeniører arbejder ofte under vanskelige forhold: den ekstreme varme ved en testaffyring af løfteraketter, den ekstreme kulde ved en installation med flydende nitrogen og naturligvis forholdene ved vores anlæg midt i Mojave-ørkenen. Vores medarbejdere skal være sikre og kunne bevæge sig frit. Og fordi vores medarbejdere altid får vores virksomhed til at tage sig godt ud, vil vi naturligvis gerne gøre gengæld. Blåkläder gør et virkelig godt stykke arbejde med at sikre, at vi ikke alene er de bedst beskyttede raketforskere nogensinde, men også de mest velklædte!"

Samarbejdet vil også medføre andre og mere spændende fordele, fortæller Kalle Larsson. "Vi vil få mulighed for at sende nogle af vores kunder ud i rummet med Lynx Mark I og Mark II – alene at kunne sige det virker mildest talt ret surrealistisk! På nuværende tidspunkt ved vi dog ikke, hvordan vi vil gøre det, men det er noget, vi vil komme tilbage til."

Blåkläder vil levere arbejdstøj, der sikrer XCORs raketforskere de bedst mulige arbejdsbetingelser takket være tøj, der mere end opfylder deres præcise og unikke behov. Blåkläder vil også designe en speciel træningsdragt til alle virksomhedens rumrejsende. Denne dragt skal bruges under hele træningsforløbet, hvor passagererne forberedes på de ekstreme mentale og fysiske forhold, de vil blive udsat for, f.eks. et tryk på 4 g og vægtløshed.

Blåkläder er en ud af få særligt udvalgte samarbejdspartnere, der alle er internationalt førende på deres område, herunder KLM, Philips, Unilever, Luminox og Heineken, som XCOR har valgt til at deltage i programmet.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kalle Larsson, marketingchef

AB Blåkläder, Prästagärdet 3, Svenljunga, Sverige, SE-51253

Om Blåkläder Blåkläder udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj til folk, der arbejder hårdt og længe og har brug for tøj, der kan holde til det. Vi stiller utroligt høje krav til funktionalitet, kvalitet og design, og vi stiller os aldrig tilfredse med mindre end det absolut bedste tøj. Vi er lige så stolte af vores produkter som af de hårdtarbejdende mænd og kvinder, der dagligt tester dem til det yderste. Vores hovedsæde og produktudviklingsafdeling ligger i Svenljunga, Sverige, og vores produkter sælges overalt i verden via forhandlere og direkte salg til store virksomheder. Vi har vores egne produktionsanlæg i Vietnam og Sri Lanka og producerer omkring 2 millioner stykker Blåkläder-tøj om året. Med 14 helejede datterselskaber i Europa og USA og en årlig omsætning på omkring USD 97 millioner (DKK 660 mio.) er vi en af markedets største producenter af arbejdstøj. Du kan se mere om os og vores seriøst gode arbejdstøj på blaklader.com.

Om XCOR Aerospace

XCOR Aerospace ligger i Mojave, Californien, og er for nuværende i gang med at opbygge et forsknings- og udviklingscenter i Midland, Texas, og et drifts- og produktionsanlæg ved Kennedy Space Center i Florida med hjælp fra Space Florida. XCOR fremstiller mere sikre, mere pålidelige raketdrevne fartøjer, der kan genbruges, fremdriftssystemer, avancerede brandsikre kompositmaterialer og raketstempelpumper. Gennem virksomhedens helejede datterselskab i Amsterdam, XCOR Space Expeditions, tilbyder XCOR træningsprogrammer, som er rettet mod rumfart, og som omfatter en række forskellige medicinske undersøgelser og specielle træningsmissioner, til fremtidige XCOR Lynx-passagerer.

Læs mere på www.xcor.com

Emner

Kategorier


BLÅKLÄDER, et selskab indenfor arbejdsbeklædning, udvikler, producerer og sælger arbejdstøj, handsker og sko til fagfolk med høje krav til funktion, kvalitet og design. Hovedkontor og produktudvikling er i Svenljunga. Egne produktionsenheder er beliggende i Vietnam og Sri Lanka. Blåkläder AB, er med sine 14 datterselskaber i Europa og USA, en af de største spillere på markedet indenfor arbejdstøj og havde en omsætning på ca. SEK 800 mio. i 2015.

Kontakt

Relateret materiale

  • BLÅKLÄDER ÆRER ALLE NATURAL BORN WORKERS

    BLÅKLÄDER ÆRER ALLE NATURAL BORN WORKERS

    BLÅKLÄDER ÆRER ALLE NATURAL BORN WORKERS! I dag bliver kataloget 2016 fra Blåkläder lanceret! Denne gang, fokuserer virksomheden på alle de mænd og kvinder rundt om i verden, som hver dag udfører udfordrende opgaver i hårde, men spektakulære omgivelser, som om de var født til opgaven – Natural Born Workers!

  • BLÅKLÄDER SPONSERER TOUGHEST 2016.

    BLÅKLÄDER SPONSERER TOUGHEST 2016.

    Efter sidste års succes vælger Blåkläder at forlænge deres kontrakt med Toughest i 2016. 8 km, 40 forhindringer, strafrunder og overhalingsbaner, det er ikke for ingenting at Toughest er Nordens hårdeste og mest udfordrende forhindringsløb. Ruten består af bunker af tang, baller af hø, dæk og vandpassager plus en række andre udfordrende forhindringer.

  • JAPAN ER NÆSTE STOP FOR BLÅKLÄDER WORKWEAR

    JAPAN ER NÆSTE STOP FOR BLÅKLÄDER WORKWEAR

    Konsekvent og langsigtet hårdt arbejde giver resultater, selv uden for Europa. Japan har nu åbnet deres øjne for Blåkläder Workwear og det svenske selskab tager sine første skridt ind i Asien. "Dette er et vigtigt skridt i vores udvikling, da vi arbejder hen imod at blive det førende globale brand indenfor arbejdstøj" siger Anders Carlsson, administrerende direktør i Blåkläder Workwear.

  • KVINDERNE OVERTAGER BLÅKLÄDER!

    KVINDERNE OVERTAGER BLÅKLÄDER!

    Kvinderne overtager Blåkläder – en ny og mere omfattende dame kollektion vil give samme muligheder Der er få kvinder i byggebranchen, noget der også afspejles i udvalget af arbejdstøj. Blåkläder’s motto, "klæd dig rigtigt, sikkert og stilfuldt, indefra og ud" diskriminerer ikke mellem kønnene. Dette er grunden til at virksomheden fra Svenljunga i Sverige, vil udvide sin dame kollektion.

  • BLÅKLÄDER GÅR GLOBALT MED ENGELSKE PREMIER LEAGUE

    BLÅKLÄDER GÅR GLOBALT MED ENGELSKE PREMIER LEAGUE

    Lørdag d. 15. September, kl. 19:35:00 lokal tid, cementerede Blåkläder endnu en milepæl i firmaets næsten 60-årige historie. Da kampen mellem Watford og Manchester United nåede tidspunktet 05.03 eksploderede Blåkläders logo på den globale scene.

  • DU VIL MED SIKKERHED VÆRE LET PÅ TÅ!

    DU VIL MED SIKKERHED VÆRE LET PÅ TÅ!

    DU VIL MED SIKKERHED VÆRE LET PÅ TÅ! Sikkerhedssko er lavet for at beskytte dine fødder mod forskellige typer af risici, som de er udsat for dagligt. Det er dog mere reglen end undtagelsen, at sko med beskyttelse anses for tunge og besværlige. Med deres nye sko kollektion, ønsker Blåkläder at bevise at det er muligt at udvikle en sko, der er let og fleksibel uden at gå på kompromis

  • BLÅKLÄDER LANCERER BUKSER MED STRETCH!

    BLÅKLÄDER LANCERER BUKSER MED STRETCH!

    BLÅKLÄDER LANCERER BUKSER MED STRETCH MATERIALE! FUNKTIONELLE MED EKSTRAORDINÆR BEVÆGELSESFRIHED De nye servicebukser fra Blåkläder er designet i et smidigt og let materiale, der er meget slidstærkt. Bukserne har stretch paneler på nøje udvalgte steder, såsom på bagdelen, knæ og i skridtet for optimal bevægelsesfrihed, og har en smal pasform samt formsyede knæ for højere komfort.

  • NY MODEL I STRETCH - BLÅKLÄDER TAGER HÅNDVÆRKERBUKSEN TIL ET NYT NIVEAU!

    NY MODEL I STRETCH - BLÅKLÄDER TAGER HÅNDVÆRKERBUKSEN TIL ET NYT NIVEAU!

    BLÅKLÄDER LANCERER HÅNDVÆRKER BUKSER MED STRETCH! SLIDSTÆRKE, FUNKTIONELLE OG ELASTISKE. Vær først med det nyeste! De nye og holdbare håndværker bukser fra Blåkläder er lavet i Cordura®Denim med stretch funktionalitet og tilbyder alt det, den moderne håndværker har brug for. Bukserne har lav talje, koniske ben og modellen har en perfekt pasform.