Gå til indhold
Anders Warming modtager Designrådets Pris 2015

Pressemeddelelse -

Anders Warming modtager Designrådets Pris 2015

MINI’s danske designchef modtog i dag prisen på Designmuseum Danmark i København.

Designrådets begrundelse for, at det netop var Anders Warming, der modtog prisen:

Prisen gives for hans livsværk, hvori mange fremragende designs indgår – fra BMW Z4 til MINI Clubman. Anders Warmings designs er fremtidsorienterede og har været normdannende for den stærkt skulpturelle og organiske stil, der har præget bildesign de seneste 15 år”.

Danske bildesignere er en sjældenhed.
Designrådet har siden 1980 uddelt prisen til danske designere, der gør en ekstraordinær indsats for at fremme designfaget. Prisen går i år til Anders Warming. Det er usædvanligt for en dansker at nå den stjernestatus inden for bildesign, som Anders har opnået.

Jens Martin Skibsted, formand for Designrådet, motiverer prisen: ”Anders Warming har dedikeret sit designvirke til bilen og fået lov til at arbejde med nogle af de væsentligste personligheder inden for bildesign. Hans begejstring og interesse for bilen har ført ham frem til at være en af de mest betydningsfulde bildesignere i vor tid. Han er et eksempel på, at med flid, fordybelse, dybtfølt interesse og talent kan man nå toppen og skabe noget nyt – også selv om man kommer fra en cykelnation”.

Bildesign fandtes ikke i bogen ”Hvad kan jeg blive?”.
Bildesign står for de fleste designere som noget af det ypperste inden for design, fordi en bil indeholder et meget stort antal designelementer både udvendigt og indvendigt. Men selv om mange designere drømmer om at designe biler, går drømmen sjældent i opfyldelse.

Da Anders gik ud af gymnasiet, var der ikke rigtigt nogen, der kunne vejlede ham til en designuddannelse. Bildesign fandtes dengang ikke som en mulighed for karriereretning.

Anders søgte to gange ind på Arkitektskolen i København, men fik begge gange afslag. Det tvang ham til udlandet, hvor han i stedet uddannede sig på en af verdens fremtrædende designskoler, Art Center College of Design.

Her lærte han at kæmpe med de bedste formgivere i verden på et benhårdt kommercielt grundlag, hvor forbrugerens dom er altafgørende og nådesløs: ”Alle sagde, at jeg ikke kunne. Og jeg har hårdt skåret ting fra i mit liv for at fokusere. Når andre gik ud og festede, tegnede jeg. Hvis jeg skulle levere 50 tegninger, leverede jeg 100”, fortæller Anders Warming.

Når jeg sidder alene og tegner, bruger jeg mine empatiske evner. Jeg forestiller mig, hvordan ejeren sætter sig ind i bilen og starter den. Den glæde, det må give ham, bliver min glæde”.

BMW Group producerede sidste år et uddybende portræt af Anders Warming, som kan ses på: https://www.youtube.com/watch?v=dmkuwPiDIvoMost car designers can say they've designed cars since they were a little kid". Head of MINI Design Anders Warming is no different. See what else this creative powerhouse has to say about inspiration both inside and outside the office and how it helps shape the incredible thing we know and love called MINI.

Om Designrådet.
Designrådet blev oprettet i 1977 af en kreds af designere og virksomhedsejere. Formålet var at skabe et dansk designcenter, der skulle øge kendskabet til design blandt danske virksomheder og at udbrede kendskabet til dansk design internationalt.

Dansk Design Center er siden blevet en selvejende institution, der i overvejende grad betjener det offentlige Danmarks nationale designfremmeinitiativer. Designrådet er i dag et selvstændigt råd, uafhængigt af økonomiske, kommercielle eller politiske særinteresser.

Designrådets op til 60 medlemmer repræsenterer som gruppe højden og bredden i dansk design og tæller de vigtigste designprofiler inden for industri, uddannelse, design, forskning og kommunikation. Fælles for de valgte medlemmer er, at de er professionelle med relation til design i bred forstand, og at de demonstrerer en aktiv interesse for udvikling og kendskab til området. Designrådet arbejder fortsat på at fremme kendskabet til design i Danmark og dansk design i udlandet.

Læs mere om Designrådet på: www.designraadet.dk

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de tre mærker BMW, MINI og Rolls-Royce, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. Som en global koncern har BMW Group 30 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I regnskabsåret 2015 solgte BMW Group cirka 2.247.000 biler og 137.000 motorcykler på verdensplan. Overskuddet før skat i regnskabsåret 2014 var 8,71 mia. euro med en samlet indtægt på 80,40 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2014 en global arbejdsstyrke på 116.324 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.