Pressemeddelelse -
BMW i4: Ny version med op til 478 km rækkevidde og hurtig levering
BMW fortsætter modeloffensiven af de fuldelektriske modeller og tilføjer nu en ny model til BMW i4-familien: eDrive35. Den nye model kan bestilles hos de danske forhandlere allerede fra i dag og leveres fra april måned.
BMW i4 eDrive35 har den nyeste Gen5 eDrive-teknologi, der også findes i dens søskende BMW i4 eDrive40 og M50 samt i BMW iX.
BMW i4 eDrive35 har 286 hestekræfter og en elektrisk rækkevidde på op til 478 km. Den leveres med samme standardudstyr som eDrive40-udgaven, hvilket inkluderer blandt andet BMW Live Cockpit Plus med curved display, Connected Package Professional, Parking Assistant med bakkamera, 3-zoners klimaautomatik, automatisk bagklap, Cloth/Sensatec-indtræk og 17” alufælge.
Modeloversigt BMW i4
Model | Hk | Rækkevidde | Batteri | Opladning DC 10-80% | Pris i kr. |
eDrive35 | 286 | Op til 478 | 70,2 kWh | 32 min v. 180 kW | 469.500 |
eDrive40 | 340 | Op til 585 | 83,9 kWh | 31 min v. 205 kW | 513.908 |
M50 | 544 | Op til 513 | 83,9 kWh | 31 min v. 205 kW | 611.688 |
BMW i4 eDrive35 kan allerede nu bestilles hos de danske BMW forhandlere og leveres fra april måned.
Der er Åbent Hus hos alle autoriserede forhandlere i weekenden den 14.-15. januar fra kl. 11-16.
#
Emner
Kategorier
BMW Danmark A/S
BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.
Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.
BMW Danmark er i 2022 – for 11. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.