Gå til indhold
#20 BMW M Hybrid V8

Pressemeddelelse

BMW M Team WRT fejrer første samlede podieplacering siden 1999

I deres tredje forsøg kunne BMW M Team WRT fejre sin første store succes ved det legendariske 24-timersløb i Le Mans i Frankrig. I et spændende løb sikrede Robin Frijns fra Holland, René Rast fra Tyskland og Sheldon van der Linde fra Sydafrika sig andenpladsen i #20 BMW M Hybrid V8. Det var BMW M Motorsport’s første samlede podieplacering ved Le Mans siden sejren med BMW V12 LMR i 1999.

En gentagelse af den historiske triumf var inden for rækkevidde, men til sidst manglede finalekøreren Frijns 10,9 sekunder op til den vindende Toyota.

Bil #20 startede fra fjerdepladsen og lå flere gange i front gennem de 24 timer. Til sidst var det altså blot 10,9 sekunder, der adskilte de to forreste biler.

Den historiske weekend begyndte allerede torsdag, da Kevin Magnussens bil #15 sikrede sig pole position. Set med danske briller blev det dog et skuffende løb.

Kevin Magnussen og hans to teamkammerater måtte desværre udgå af løbet. Efter en uundgåelig kollision og en punktering var det i sidste ende en teknisk defekt, der tvang bilen til at udgå.

Kevin Magnussen udtalte efter løbet: “Det var bare ikke vores race. Nogle få ting gik galt, men sådan kan Le Mans også være. Heldigvis lykkedes det for vores søsterbil at score en fantastisk podieplacering. Det er i sidste ende en kæmpe succes for os alle. Og for os i bil #15: Vi kommer stærkere tilbage.”

Næste afdeling af FIA World Endurance Championship finder sted på Interlagos-banen i São Paulo i Brasilien den 12. juli.

#

Emner

Kategorier

Regions


Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

Kontakt

Relateret materiale