Gå til indhold
BMW M3 CS i farven Signal Green
BMW M3 CS i farven Signal Green

Pressemeddelelse -

BMW M3 CS: Power og racergener

BMW skyder året i gang med lanceringen af endnu en specialmodel fra M-afdelingen. BMW M3 CS produceres på fabrikken i München i en begrænset periode begyndende i marts 2023. Den firepersoners sedan byder på en sekscylindret benzinmotor med 550 hestekræfter, ottetrins M Steptronic-automatgear, M xDrive firehjulstræk, aktivt M-differentiale og en acceleration fra 0-100 km/t på 3,4 sekunder.

Power og racergener
Kræfterne kommer fra en opgraderet version af den omdrejningsvillige rækkesekser med M TwinPower Turbo-teknologi, som er udviklet til BMW M3- og M4-modellerne. Denne 3,0 liters motor danner også grundlaget for den specialudviklede motor i BMW M4 GT3, som med Sheldon van der Linde bag rattet vandt DTM i 2022. Motoren i BMW M3 CS besidder derfor også en masse teknologiske detaljer, som er hentet direkte fra racerbilsudgaven.

De skræddersyede optimeringer har resulteret i en forøgelse på 40 hestekræfter i forhold til BMW M3 Competition Sedan med xDrive. Dette er opnået via en optimering af motorens M TwinPower Turbo-teknologi uden på nogen måde at gå på kompromis med hverken stabilitet eller holdbarhed. Den ottetrins M Steptronic-automatgearkasse med Drivelogic betjenes enten ved hjælp af den M-specifikke gearvælger på midterkonsollen eller skiftekontakterne i kulfiber på rattet. Ved hjælp af Drivelogic-knappen kan der vælges mellem komfort-, sports eller baneoptimerede indstillinger.

Der kan aktivt skiftes fra det standardmonterede firehjulstræk til sport-mode, som tillader mere kraft til baghjulene. Sammen med det aktive M-differentiale sikres den karakteristiske M-følelse ved kørsel i sving eller acceleration. Sprinten fra 0-100 km/t sker på bare 3,4 sekunder. Turen fra 0-200 km/t klares på 11,1 sekunder. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 302 km/t. Bilen kommer som standard monteret med banedæk og M Compound-bremser med bremsekaliber i enten rød eller sort. Derudover kan tilvælges M Carbon keramiske bremser i enten matguld eller rød.

Motorens ydeevne er akkompagneret af et soundtrack, som kommer fra det dobbelte udstødningssystem med elektrisk styrede klapper, en lyddæmper i titanium med vægtreduceret design samt to par udstødningsrør i matsort. Ved at vælge motorindstillingen SPORT eller SPORT+ aktiveres der et lydbillede med racerbilsundertoner, som især aktiveres ved gearskifte og deraf følgende ændring af omdrejningshastigheden.

Letvægtskonstruktion med karbon
Det omfattende brug af letvægtsmaterialer spiller en stor rolle i formgivningen af den nye BMW M3 CS. Både udvendigt og indvendigt er der komponenter fremstillet af kulfiberforstærket plast (CFRP), herunder taget, motorhjelmen, luftindtag, spejlkapper, diffusoren bag og bagspoileren. Indvendigt er midterkonsollen, skiftekontakterne på rattet samt interiørlisterne fremstillet af CFRP. De standardmonterede M Carbon formstøbte sæder holder ligeledes vægten nede. Alt sammen resulterer i en vægtbesparelse på omkring 20 kg sammenlignet med BMW M3 Competition Sedan med xDrive.

Via et tryk på en knap på midterkonsollen kan bilens motor, undervogn, styretøj og bremser indstilles individuelt efter kørselssituationen. Funktionerne M Drift Analyzer og M Laptimer-funktion holder styr på både kørefærdighederne og præstationerne på banen.

Kend den på farven
Den nye BMW M3 CS fås i den for modellen eksklusive farve Frozen Solid White. Derudover fås den i farverne Signal Green, Brooklyn Grey eller Sapphire Black. BMW laserlys med gult skær er med til at give bilen sin skarpe karakter sammen med den specielt designede nyregrill.

De formstøbte M Carbon-sæder er betrukket med Merino-læder og et eksklusivt design i sort og rødt med karakteristiske kontrastsyninger, hvilket også går igen på bagsæderne. Som standard har modellen M-sikkerhedsseler i de velkendte BMW M-farver.

BMW M i halvtreds år
I 2022 var det halvtreds år siden, at den første BMW M-model blev lanceret, og siden da har en række legendariske modeller med bogstavet M i betegnelsen begejstret ægte BMW fans rundt omkring i verden – lige fra lanceringen af ikonet BMW M1 til de mange generationer af BMW M3 og M5. Gennem de sidste halvtreds år er de køreglade modeller kommet som perler på en snor. I jubilæumsåret 2022 trak BMW klædet af både den helt nye BMW M4 CSL, BMW M3 Touring, BMW M2 samt den helt specielle BMW 3.0 CSL. BMW M-festen fortsætter ind i 2023 med lanceringen af BMW M3 CS.

#

BMW M3 CS. 550 hk. Forbrug 9,6-9,9 km/l. CO2-udledning 229-234 g/km.
Forbruget kan påvirkes af bl.a. kørestil, terræn, vejrforhold og tilvalg af udstyr.

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

BMW Danmark er i 2022 – for 11. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Relateret materiale

  • BMW 3.0 CSL

    BMW 3.0 CSL: En moderne fortolkning og en hyldest til legenden – limited edition

    BMW M, som står bag de mest sportslige modeller fra BMW, kan i år se tilbage på 50 historiske år. Nu, hvor jubilæumsåret går på hæld, er tiden kommet til at pakke den sidste gave ud: den helt nye BMW 3.0 CSL – den mest eksklusive specialmodel, som selskabet nogensinde har produceret.

    Siden 1972 har en række legendariske modeller med bogstavet M i betegnelsen givet gåsehud hos BMW entusiaste

  • BMW M2

    BMW M2: Ren og rå køreglæde i kompakt form

    Året 2022 har i sandhed været en fest for fans af biler produceret under mærket BMW M. Og nu løfter BMW så sløret for den helt nye BMW M2, som leverer ægte M-køreglæde i koncentreret form. Med 460 hestekræfter, sekscylindret rækkesekser, valgfri sekstrins manuel gearkasse og baghjulstræk, er der lagt i ovnen til en vaskeægte BMW M-oplevelse.

  • BMW M4 CSL – nyfortolkning af en legende

    BMW M4 CSL – nyfortolkning af en legende

    Som en del af fejringen af sit 50-års jubilæum i år, præsenterer BMW M GmbH en helt speciel model – BMW M4 CSL, der blander passionen for old school racing med innovativ teknologi. Resultatet er en helt uforlignelig køreoplevelse. Produktionen er limiteret til 1.000 eksemplarer.

  • BMW M4 CS i farven Frozen Isle of Man Green

    BMW M4 CS: En kraftfuld letvægter

    Det går stærkt hos BMW M GmbH, som nu præsenterer endnu en specialmodel fra M-afdelingen. BMW M4 CS med modelspecifik undervogn, minimeret vægt ved brug af kulfiberforstærket plast, avanceret udstyr og eksklusivt design, som gør bilen til noget helt unikt – både på bane og vej.

  • BMW M3 CS Touring

    BMW M3 CS Touring: Racing DNA møder hverdagsfunktionalitet

    BMW M-afdelingen præsenterer den første M3 CS Touring nogensinde. Specialudgaven, der produceres i et begrænset antal, kombinerer kompromisløse baneegenskaber med praktisk hverdagsbrug takket være 550 hestekræfter og masser af plads.