Gå til indhold
BMW R 18: Moderne cruiser med historiske rødder

Pressemeddelelse -

BMW R 18: Moderne cruiser med historiske rødder

Med den nye BMW R 18 går BMW Motorrad nu ind i cruiser-segmentet. Som ingen anden BMW motorcykel trækker denne nye model tråde til historiske modeller – både rent teknisk, men også designmæssigt. Den retter fokus mod det vigtigste - nemlig teknik uden dikkedarer og boksermotoren som centrum for den ægte køreglæde.

Den stærkeste BMW boksermotor nogensinde

Den nye BMW R 18 er en moderne fortolkning af det ikoniske retro-design. Fra det samlede indtryk ned til den mindste detalje, har den nye R 18 kendetegn fra klassikere som BMW R 5 fra 1936. Det stilfulde design og den sorte finish med hvide dekorative striber er med til at drage paralleller til historien.

Kronjuvelen er selvfølgelig den nyudviklede boksermotor, også kaldet ”Big Boxer”. Motoren er baseret på de traditionelle luftkølede boksermotorer, som BMW Motorrad har brugt siden produktionen startede helt tilbage i 1923.

”Big Boxer” er den mest kraftfulde tocylindrede boksermotor nogensinde i en serieproduceret motorcykel med sine 1.802 kubik og 91 hestekræfter ved 4.750 o/min samt et drejningsmoment på 158 Nm.

Designet er autentisk i metal med for- og bagskærme, sidepaneler og forlygtehus produceret i pladestål. Den dråbeformede 16-liters tank er hentet direkte fra R 5. Den nye R 18 er bevidst designet for at skabe det klassiske look og muliggøre en høj grad af individualisering.

Sikkerhed og komfort

BMW R 18 tilbyder som standard tre kørselsindstillinger: ”Rain”, ”Roll” og ”Rock” for tilpasning til den aktuelle kørselsituation. Derudover LED-lys, Keyless Ride (fjernbetjening), stabilitetskontrol samt antispinsystem.

Affjedringen har helt bevidst ingen elektroniske justeringsmuligheder. I stedet for sikres kontrol og komfort ved hjælp af teleskopgaffel og central støddæmper med justerbar dæmpning.

BMW R 18 First Edition

Fra lanceringen i efteråret vil det være muligt at bestille en ”First Edition”. Denne specielle udgave kombinerer det klassiske R 18-look med eksklusivt udstyr som speciel maling og specielle detaljer i krom samt diverse ”First Edition”-detaljer.

First Edition-udgaven forventes at få en startpris på 369.900 kr.

Se mere om BMW R 18 på den internationale presseside og BMW Motorrads hjemmeside.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

BMW Group har et globalt salgsnet, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi. 

BMW Danmark er i 2019 – for ottende år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relaterede events

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.