Gå til indhold
BMW X5 xDrive50e i farven Blue Ridge Mountain
BMW X5 xDrive50e i farven Blue Ridge Mountain

Pressemeddelelse -

BMW X5 og X6: Omfattende opdatering til begge modeller

Nyt og friskt design, nye motorer med plug-in-hybrid og mild-hybrid-teknologi samt digitale innovationer er blot nogle af højdepunkterne for de opdaterede modeller, der rammer de danske veje i april måned.

Highlights for BMW X5
Opdateringen byder på en helt ny plug-in-hybrid i form af BMW X5 xDrive50e med en sekscylindret benzinmotor og en yderst effektiv elmotor, der giver en elektrisk rækkevidde på op til 110 km. Tilsammen yder de to motorer 489 hk (inklusive den midlertidige boost-effekt på 12 hk) og et maksimalt drejningsmoment på 700 Nm. Bilen kører fra 0-100 km/t på 4,8 sekunder og har en tophastighed på 250 km/t.

Som standard kommer modellen med xLine designelementer, som giver den et endnu mere robust udseende. Fronten præges af de nydesignede forlygter, som nu er 35 mm slankere end forgængeren, samt de trekantede luftindtag med detaljer i krom. Som tilvalg til de sekscylindrede versioner fås illuminerede BMW nyrer med Iconic Glow.

Den markante bagende fuldendes af de skulpturelle baglygter i L-form, som skaber et oplyst X-motiv.

Bilen har som standard 19 tommer aluminiumsfælge - 21 tommer til topmodellen BMW X5 M60i xDrive. Der kan bestilles op til 22 tommer fælge.

Til BMW X5 xDrive40i og BMW X5 xDrive30d kan der vælges en tredje sæderække, så bilen får syv sæder.

Highlights for BMW X6
Den opdaterede BMW X6 har ligeledes slankere forlygter end sin forgænger og mulighed for BMW nyrer med Iconic Glow. Den dynamiske karakter fremhæves endnu mere med M Sportspakken, som er standard. Den ottekantede frontsignatur med brug af sorte overflader understreger den karakteristiske profil.

M Sportspakken inkluderer ligeledes M Highgloss Shadowline - og når man ser bilen bagfra, understreges det visuelle udtryk af de trapezformede udstødningsrør.

Som standard kommer bilen med 20 tommer aluminiumsfælge - 21 tommer til topmodellen BMW X6 M60i xDrive. Derudover kan der bestilles op til 22 tommer fælge.

Sæt kulør på tilværelsen
Der er nye metallak-farver, som fås eksklusivt til topmodellerne: M Marina Bay Blue til BMW X5 M60i xDrive og M Isle of Man Green til BMW X6 M60i xDrive. Derudover fås nu også nye farver til alle modeller, herunder Blue Ridge Mountain, Brooklyn Grey, Skyscraper Grey, Frozen Pure Grey samt flere BMW Individual speciallakeringer.

Kabine med nye digitale muligheder og udstyr
Integrationen af BMW Operating System 8 og den seneste generation af iDrive-betjeningen arbejder sammen med det 12,3 tommer store informationsdisplay og det 14,9 tommer store kontroldisplay bag rattet. Flere knapper er erstattet af digitale funktioner.

Standardspecifikationen for begge modeller inkluderer et instrumentpanel med Sensafin-læderlook og elementer i træ. En anden ny funktion er det illuminerede Ambient Light-panel med LED-belysning og enten X5 eller X6 grafik.

Komfortsæder til fører og passager kan vælges som alternativ til de standardmonterede sportssæder med Sensafin-betræk. Ligeledes kan der tilvælges BMW Individual Merino-læder, aktiv sædeventilation og massage i sæderne, som vil gøre de lange køreture endnu mere behagelige og afslappende.

På ekstraudstyrslisten finder man desuden en ny Comfort-pakke med opvarmning af armlæn/paneler og termo-funktion til kopholderne, Sky Lounge panoramaglastag illumineret med LED-enheder samt Bowers & Wilkins Diamond Surround Sound-system og et helt nydesignet Travel & Comfort-system.

Nye motorer og ny sportsautomatgearkasse
De to opdaterede modeller kan begge bestilles med enten en ottecylindret- eller sekscylindret benzinmotor samt en sekscylindret dieselmotor, som alle har 48V mild-hybrid-teknologi, som tillader ren elektrisk kørsel ved meget lave hastigheder. Derudover fås X5 som plug-in-hybrid.

Alle udgaver har en ottetrins Steptronic sportsautomatgearkasse med gearskiftekontakter på rattet. Kræfterne fordeles til underlaget via det intelligente BMW xDrive firehjulstræk.

For at understrege den sportslige karakter får de to topmodeller en ny 4,4 liters V8-benzinmotor med M TwinPower Turbo-teknolgi, der deler gener med motorer fra BMW M-afdelingen. Den giver en ydelse på 530 hk og et maksimalt drejningsmoment på 750 Nm. Disse værdier sender både BMW X5 M60i xDrive og BMW X6 M60i xDrive fra 0-100 km/t på blot 4,3 sekunder.

Adaptiv affjedring er standard på BMW X5 og adaptiv M affjedring på BMW X6. Som ekstraudstyr kan vælges adaptiv luftaffjedring på begge aksler, xOffroad-pakke og adaptiv M affjedring Professional inklusive M sportsdifferentiale samt Integral Active Steering (standard i topmodellerne).

Nye og endnu flere førerassistentsystemer
Til det omfattende standardudstyr hører frontkollisionsadvarsel med udvidede funktioner som advarsel for modkørende trafik ved venstresving samt advarsel for gående og cyklister ved højresving, Speed Limit Assist, aktiv navigation, trafiklys-advarsel samt vejbane- og fletteassistent.

Som tilvalg fås en helt ny Parking Assistant Professional, som muliggør automatisk parkering ind og ud af parkeringsbåse på en distance helt op til 200 m ved brug af My BMW App på en Apple iPhone.

Modeloversigt med forbrugstal
Forbrug kan påvirkes af bl.a. kørestil, terræn, vejrforhold og tilvalg af udstyr. Bilerne er vist med ekstraudstyr.

BMW X5 xDrive50e. Plug-in-hybrid med 489 hk, elektrisk rækkevidde 94-110 km, forbrug benzinmotor 90,9-125 km/l, forbrug elmotor 22,9-27,0 kWh/100 km, CO2-udledning benzinmotor 18-26 g/km.

BMW X5 xDrive40i. Sekscylindret benzinmotor med 48V mild-hybrid, 381 hk, forbrug 10,1-11,8 km/l, CO2-udledning 193-224 g/km.

BMW X5 M60i xDrive. V8-benzinmotor med 48V mild-hybrid, 530 hk, forbrug 8,0-8,7 km/l, CO2-udledning 261-284 g/km.

BMW X5 xDrive30d. Sekscylindret dieselmotor med 48V mild-hybrid, 298 hk, forbrug 12,2-14,1 km/l, CO2-udledning 186-215 g/km.

BMW X6 xDrive40i. Sekscylindret benzinmotor med 48V mild-hybrid, 381 hk, forbrug 10,4-11,8 km/l, CO2-udledning 192-219 g/km.

BMW X6 M60i xDrive. V8-benzinmotor med 48V mild-hybrid, 530 hk, forbrug 8,1-8,8 km/l, CO2-udledning 258-280 g/km.

BMW X6 xDrive30d. Sekscylindret dieselmotor med 48V mild-hybrid, 286 hk, forbrug 12,7-14,3 km/l, CO2-udledning 184-209 g/km.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

BMW Danmark er i 2022 – for 11. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.