Gå til indhold
Mette Bøgeskov Lolholm, BMW Danmark og Jacob Davids Thomsen, Sixt Danmark
Mette Bøgeskov Lolholm, BMW Danmark og Jacob Davids Thomsen, Sixt Danmark

Pressemeddelelse -

Danmarks største aftale om bilkøb

Biludlejningsfirmaet Sixt Danmark har indgået en gigantisk aftale med BMW Danmark. Intet mindre end op til 3.000 biler indgår i denne historiske aftale, som skal supplere flåden hos Sixt med et endnu bredere udvalg af udlejningsbiler.

Danmarkshistoriens hidtil største bilaftale er indgået med BMW i Danmark. Den enkeltstående aftale på op til 3.000 biler svarer til cirka en tredjedel af årets forventede samlede indkøb hos Sixt Danmark i 2021. Det er en aftale, der er til at tage og føle på – og da også en aftale, der skaber stolthed internt i biludlejningsfirmaet:

Når man investerer i vækst på den måde, sender det også et signal internt om, at vi ikke står stille hos Sixt Danmark. Vi tror på fremtiden - uafhængigt af Covid-19. Både private og erhvervskunder efterspørger billøsninger, hvor man ikke binder sig til lange økonomiske forpligtelser. Usikkerheden om, hvordan ens verden ser ud om 4-12 måneder, har stor indflydelse på beslutningen om, hvordan man skal have bil i fremtiden. Skal man eje, leje eller lease? Beslutningen er lettere, når forpligtelserne er kortere. Jeg vil mene, at hvis vi skal gøre en forskel, skal vi have modet til at gøre tingene anderledes, også i svære tider”, siger Jacob Davids Thomsen, indkøbsdirektør hos Sixt Danmark.

Hos BMW Danmark er man også stolte over aftalen:

Det er stort at lave en aftale af denne størrelsesorden. Vi er begejstrede for at skulle levere så mange biler i løbet af det næste år. Sixt har valgt produktporteføljen hos BMW på grund af vores innovative og bæredygtige løsninger, og Sixt oplever høj efterspørgsel på netop vores mærke. Vi ser meget frem til at udbygge vores samarbejde med Sixt, som har været tæt, siden Sixt startede op i Danmark for 15 år siden”, siger Mette Bøgeskov Lolholm, kommunikationschef hos BMW Danmark.

BMW er for de fleste den perfekte kombination af luksus, kvalitet og ren køreglæde. Og næsten uanset, hvilken model forbrugeren er faldet for, er den nu en del af flåden hos Sixt Danmark. De fleste af BMW’s modeller indgår nemlig i den nye aftale:

Vi køber selvfølgelig ind med øje for vores kunder. Vi har et ønske om at tilbyde flere biler, derfor er det en milepæl for os at indgå danmarkshistoriens største aftale. Aftalen sikrer, at forbrugerne får lidt mere for pengene, når de handler hos os. Vi er enormt stolte af altid at have premium biler til konkurrencedygtige priser”, slutter Jacob Davids Thomsen.

___

Se mere på sixt.dk og mini-lease.dk

For yderligere information eller uddybende spørgsmål, kontakt venligst CEO Henrik Isaksen: hi@sixt.dk - telefon: 4059 4000 eller kommunikationschef Mette Bøgeskov Lolholm: mette.lolholm@bmw.dk - telefon 2213 9229.

#

(billedet er taget før Covid-19)

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

BMW Group har et globalt salgsnet, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi. 

BMW Danmark er i 2020 – for niende år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.