Gå til indhold
Den nye BMW 2-serie Active Tourer

Pressemeddelelse -

Den nye BMW 2-serie Active Tourer

I 2014 så BMW 2-serie Active Tourer dagens lys - et helt nyt bilkoncept for BMW - og har siden på verdensplan solgt over 430.000 eksemplarer. Til februar lyder så startskuddet til den anden generation af bilen til den aktive livsstil. Den nye model byder på både nye motorer, ny teknologi og et helt nyt designsprog. Plug-in-hybrid udgaverne, som lanceres til sommer, har en elektrisk rækkevidde på op til 80 km.

Moderne og fleksibel crossover
Bilen er vokset i forhold til forgængeren og er 4.386 mm lang (+32 mm), 1.824 mm bred (+24 mm) og 1.576 mm høj (+21 mm). Bagagerummet er på 415 liter og kan med bagsæderne nede rumme 1.405 liter. Bagsæderne kan skubbes op til 13 mm frem for endnu større fleksibilitet. Automatisk bagklap er standard.

Fra lanceringsstarten i februar vil man i Danmark kunne bestille BMW 220i Active Tourer med en 1,5 liters trecylindret benzinmotor, BMW TwinPower Turbo-teknologi, 48V mild hybrid-teknologi samt syvtrins Steptronic dobbeltkoblingsgearkasse. Bilen yder 170 hestekræfter, går fra 0-100 km/t på 8,1 sekunder, topfarten er 221 km/t og WLTP-forbruget er 15,4–17,0 km/l. Senere på året får denne model følgeskab af to nye plug-in-hybrid udgaver.

Nyt og eksklusivt designsprog
Udvendigt kendetegnes den nye model af mere sportslige linjer, større BMW nyrer og smalle LED-forlygter. Den dynamiske silhuet og lange akselafstand giver sammen med den karakterfulde bagende med de smalle LED-baglygter og integrerede udstødningsrør et moderne crossover-look.

Indvendigt er der sket en revolution af designet. Det standardmonterede BMW Curved Display kopierer stilen i flagskibet BMW iX med et informationsdisplay på 10,25 tommer og et kontroldisplay på 10,7 tommer. Den ”flyvende” midterkonsol med integreret kontrolpanel huser den helt nydesignede gearvælger sammen med andre funktionalitetsknapper. Der er ekstra store aflægningsrum og kopholdere og pladsen til den trådløse opladning af mobiltelefonen har også fået et helt nye look.

Førerassistance på højt niveau
BMW 2-serie Active Tourer har som standard det helt nye BMW Operating System 8, som ligeledes er at finde i BMW iX og BMW i4. Mængden af standardudstyr tæller blandt andet tozones klimaautomatik, sportslæderrat, navigationssystem, Parking Assistant med Reversing Assist, fartpilot med bremsefunktion, frontkollisionsadvarsel samt seneste generation af iDrive operativsystemet inklusive BMW Curved Display og BMW Intelligent Personal Assistant.

De nye My Modes ændrer bilens funktioner, displays og interiørlys i forhold til temperament, og der kan vælges mellem PERSONAL, SPORT og EFFICIENT mode. Bilen har Apple CarPlay og Android Auto-integration.

To nye plug-in-hybrider på vej
Med lanceringen af de to kommende plug-in-hybrider udvides modelprogrammet med BMW 230e xDrive Active Tourer med 326 hestekræfter og BMW 225e xDrive Active Tourer med 245 hestekræfter. Begge modeller har femte generations BMW eDrive-teknologi, firehjulstræk, et batteri på 16,3 kWh brutto og en elektrisk rækkevidde på op til 80 km på en opladning (foreløbige data).

Danske priser

BMW 220i Active Tourer M Sport: kr. 459.000
BMW 225xe Active Tourer M Sport: kr. 459.000
BMW 230xe Active Tourer M Sport: kr. 485.000

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

BMW Group har et globalt salgsnetværk, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi.

BMW Danmark er i 2021 – for 10. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.