Pressemeddelelse —
Den nye BMW F 450 R: Lav vægt og stærke præstationer i A2-klassen
Den nye BMW F 450 R fører BMW roadsterens karakter ind i A2-klassen. Modellen er udviklet som en selvstændig naked bike i F 450-familien og kombinerer lav vægt og smidige køreegenskaber med et markant design inspireret af BMW S 1000 R.
Med en effekt på 48 hk og en køreklar vægt på blot 175 kg er BMW F 450 R skabt til at føles responsiv og let at kontrollere. Den fungerer godt i bytrafik, til daglig pendling og på snoede landeveje. Dermed er den både velegnet til indehavere af A2-kørekort samt motorcyklister, der genopdager køreglæden såvel som erfarne kørere, der ønsker en kompakt og alsidig roadster.
Motor og præstationer
Hjertet i BMW F 450 R er en nyudviklet, væskekølet tocylindret rækkemotor på 420 cm³, som yder 48 hk (35 kW) ved 8.750 o/min. og leverer et maksimalt drejningsmoment på 43 Nm ved 6.750 o/min. Allerede fra 3.000 o/min. er 80 % af det maksimale drejningsmoment til rådighed, hvilket giver en stærk og anvendelig acceleration uden konstant behov for høje omdrejningstal.
Motoren er særligt afstemt til landevejskørsel og kombinerer jævn kraftudvikling med tydelig karakter og markant lyd. En sekstrins gearkasse overfører kraften via kædetræk. Shift Assistant Pro er standard på alle varianter undtagen Base-modellen og muliggør hurtige op- og nedgearinger uden brug af koblingsgrebet. Systemet kan eftermonteres på Base-modellen.
BMW F 450 R kører 26,3 km/l. Sammen med brændstoftanken på 14 liter giver det en teoretisk rækkevidde på mere end 350 km under optimale forhold.
Easy Ride Clutch
Easy Ride Clutch fås som ekstraudstyr og øger komforten og brugervenligheden – især i bytrafik, ved hyppige stop og igangsætninger samt ved manøvrering. Systemet til- og frakobler automatisk koblingen afhængigt af motorens omdrejningstal.
I kombination med Shift Assistant Pro kan føreren sætte i gang, standse og skifte gear uden manuelt at betjene koblingsgrebet. Koblingsgrebet forbliver tilgængeligt for førere, der foretrækker fuld manuel kontrol.
Smidigt roadsterchassis
BMW F 450 R er bygget op omkring en stålrørsramme, hvor motoren indgår som bærende element. De kompakte mål, den korte akselafstand på 1.405 mm og den landevejsorienterede chassisgeometri er udviklet til præcis indstyring, direkte feedback og stabile køreegenskaber.
Sikkerhed og køreprogrammer
Tre køreprogrammer er standard: Rain, Road og Dynamic. Rain giver blødere gasrespons og maksimal stabilitet på våde veje. Road tilbyder en afbalanceret opsætning til hverdagskørsel, mens Dynamic giver en mere direkte respons til sportslig kørsel på tør vej.
Standardudstyret omfatter BMW Motorrad ABS Pro, Dynamic Brake Control og Dynamic Traction Control. ABS Pro hjælper føreren med at bremse sikkert, selv når motorcyklen er lænet ind i et sving. Dynamic Brake Control reducerer risikoen for utilsigtet gasgivning under kraftige opbremsninger. Derudover advarer et dynamisk bremselys trafikanter bagved om hårde opbremsninger.
Riding Modes Pro, som følger med M Sport-varianterne, tilføjer det individuelt konfigurerbare køreprogram Dynamic Pro.
Design og ergonomi
BMW F 450 R følger BMW Motorrads designsprog for naked bikes med en lav front, hævet bagende og kompakte proportioner. Det bøjleformede LED-kørelys, det skulpturelle tankområde og de markante sidepaneler skaber visuel forbindelse til BMW S 1000 R, samtidig med at BMW F 450 R bevarer sin egen identitet.
Den oprejste kørestilling er udviklet til at kombinere tryghed, komfort og kontrol. Standardsædet er todelt med en sædehøjde på 790 mm. Ekstraudstyrssæder kan sænke sædehøjden med 15 mm eller hæve den med 20 mm for at passe forskellige førere.
Connectivity og udstyr til hverdagen
LED-belysning er standard. En 6,5-tommer TFT-skærm viser køreinformationer tydeligt og intuitivt. Smartphone-forbindelsen understøtter telefonopkald, musik og trinvis navigation via BMW Motorrad Connected-appen. Et USB-C-stik er placeret i cockpitområdet.
Opvarmede håndtag er standard.
Generelle specifikationer
• Motor: væskekølet tocylindret rækkemotor, 420 cm³
• Effekt: 48 hk (35 kW) ved 8.750 o/min.
• Maksimalt drejningsmoment: 43 Nm ved 6.750 o/min.
• Køreklar vægt: 175 kg; 176 kg med Easy Ride Clutch
• Sædehøjde: 790 mm
• Brændstoftank: 14 liter
• Brændstofforbrug: 26,3 km/l
• Acceleration: 0–100 km/t på 5,7 sek.
• Tophastighed: 169 km/t
Fire forskellige udstyrsvarianter
-
BMW F 450 R Base: 84.995 kr.
Leveres i Cosmic Black og indeholder de centrale funktioner inden for motor, chassis, sikkerhed, belysning og connectivity.
-
BMW F 450 R Exclusive: 89.495 kr.
Leveres også i Cosmic Black, men har Shift Assistant Pro og sportsaffjedring som standard.
-
BMW F 450 R M Sport: 91.795 kr.
Leveres i Snaefell White/M Motorsport med hvid ramme og fælgdetaljer i BMW M-farver. Udstyret omfatter Riding Modes Pro, Shift Assistant Pro og sportsaffjedring.
-
BMW F 450 R M Sport ERC: 96.595 kr.
F 450 R M Sport med Innovation Package: Bygger videre på M Sport-udstyret og tilføjer Easy Ride Clutch.
Lancering
BMW F 450 R forventes lanceret på det danske marked i foråret 2027.
#
Emner
Kategorier
Regions
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
BMW Danmark A/S
BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.
Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.