Gå til indhold
BMW R 1300 GS
BMW R 1300 GS

Pressemeddelelse -

Helt ny BMW R 1300 GS: Et nyt niveau på to hjul

For mere end fire årtier siden etablerede BMW Motorrad segmentet for Touring/Enduro motorcykler. Siden da har GS-modellerne med boksermotor ført an og fået en meget trofast fanskare blandt motorcyklister, der både er til grus og asfalt. Den helt nye BMW R 1300 GS konsoliderer sin position med nyt design, ny teknologi, lavere vægt - og tager samtidig GS til et nyt niveau.

Den helt nye BMW R 1300 GS er essensen af funktionel køreglæde på to hjul. Den nye generation opfylder GS-traditionen med et mere kompakt design, en ny boksermotor, ny affjedring, nyt design samt en vægtbesparelse på 12 kg sammenlignet med sin forgænger.

Designet afspejler dynamikken i motorcyklen, især gennem den fladere brændstoftank. Matrix LED-forlygten med innovativt design og funktion, moderne LED-lysenheder og blinklys integreret i håndbeskytterne er nogle af de andre kendetegn. En række farve- og designvarianter er tilgængelige for personlige præferencer og udtryk. Flere muligheder for sædehøjde gør det også muligt at optimere førerens siddeposition.

Pioner med klassisk hjerte
BMW Motorrad betragtes som en pioner inden for sikkerhed og innovation på to hjul. Den helt nye R 1300 GS følger naturligvis op på denne arv.

Rammen er lavet af stål, som er stivere end i den forrige generation. Den bageste del af rammen, som tidligere var en stålrørskonstruktion, er nu en konstruktion i formstøbt aluminium.

Den elektroniske affjedringsjustering er også optimeret og kombinerer nu den dynamiske justering af dæmpningen foran og bag med en tilsvarende justering af affjedringshastigheden - afhængigt af den valgte kørselstilstand, kørselsforhold og manøvrer. Dette giver en endnu skarpere køreoplevelse på alle underlag.

Hjertet i den helt nye BMW R 1300 GS er, som i tidligere generationer, den legendariske tocylindrede boksermotor. Det nye design er mere kompakt end nogensinde før takket være gearkassens placering under motoren og en ny knastaksel. Motoren på 1300 cc yder 145 hk (107 kW) ved 7.750 omdr./min. og et maksimalt drejningsmoment på 149 Nm ved 6.500 omdr./min. Det er dermed den mest kraftfulde serieproducerede BMW boksermotor nogensinde.

Indstil til helt nye oplevelser
Den helt nye BMW R 1300 GS tilbyder nu fire kørselstilstande som standard: „Enduro“, hvor indstillingen er skræddersyet til terrænkørsel, mens „Rain“ og „Road“ tilpasser egenskaberne efter kørselsforholdene. Med „Eco“-indstillingen opnår man maksimal rækkevidde på en tank brændstof - til de længere etaper.

Det multifunktionelle instrumentpanel med 6,5-tommer fuldfarvet TFT-skærm har en række funktioner som standard. Hvis ønsket leveres den nye generation også med en række førerassistentsystemer, der tidligere kun var tilgængelige til de firehjulede køretøjer, såsom adaptiv fartpilot med afstandsregulering, frontkollisionsadvarsel med bremseindgreb samt advarsel om vognbaneskift, der overvåger kørefelterne til venstre og højre og assisterer dermed ved skift af vognbane.

Lancering og pris
Den helt nye BMW R 1300 GS lanceres den 4. november 2023.

Startprisen er 289.000 kr.

Den nye generation vil – traditionen tro – blive bygget på BMW Motorrad-fabrikken i Berlin, Tyskland. Siden den første BMW R 80 G/S i 1980 er der trillet over en million GS'er ud fra fabrikken.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.