Gå til indhold
BMW XM
BMW XM

Pressemeddelelse -

Helt ny BMW XM: Kraft og luksus, der bryder med alle konventioner

Fejringen af de første 50 år for BMW’s motorsportsafdeling, M GmbH, fortsætter. Indtil videre har de helt nye modeller BMW M4 CSL og BMW M3 Touring haft premiere i år. Inden længe vil den helt nye BMW M2 også blive vist frem. Men før det; byd BMW XM velkommen – en karakteristisk SUV med kraft og luksus, der bryder alle konventioner.

BMW M GmbH står bag en række af BMW’s mest ikoniske modeller. For mange BMW fans er M-modellerne selve essensen af ren køreglæde. Den helt nye BMW XM bærer derfor en stærk arv og engagement med sig – samtidig med, at den med garanti vil udfordre på de samme områder. BMW XM bliver den første selvstændige BMW M-model siden den legendariske BMW M1 for 50 år siden. Med sin størrelse, design og drivlinje kan man sige, at forskellene næsten ikke kunne være større.

Ekstrovert køreglæde for ekstroverte kunder
"BMW er ikke bange for at turde provokere. Firmaets historie er fuld af eksempler, der viser, at BMW går sine egne veje med bestemte modeller. Den helt nye BMW XM er et tydeligt eksempel på netop det. Det er ikke en bil for alle, men det er heller ikke meningen. De største markeder bliver USA, Kina og Mellemøsten, hvor mange kunder værdsætter udadvendt luksus frem for det traditionelle”, siger Mette Bøgeskov Lolholm, Corporate Communications Manager hos BMW Danmark.

Bilens ydre er både modigt og ekspressivt, og afspejler bilens enestående ydeevne og dynamik. Den nyudviklede M Hybrid-drivlinje forener kræfterne fra en 4,4 liters omdrejningsvillig V8-benzinmotor og en kraftig elmotor med en kombineret maksimal effekt på 653 hk og et drejningsmoment på 800 Nm. 0-100 km/t klares på 4,3 sekunder, akkompagneret af et markant lydbillede fra de sekskantede dobbelte udstødningsrør, placeret over hinanden – for første gang på en BMW M-model.

Den helt nye BMW XM er den første plug-in-hybrid fra BMW M – og et stærkt signal om, at teknologi og filosofi for elektrificering går hånd i hånd i fremtiden. Det er en brobygger til den første fuldelektriske BMW M-model, som allerede er under udvikling. Med et lithium-ion højspændingsbatteri med en nettokapacitet på 25,7 kWh, og en elektrisk rækkevidde på 82 til 88 km, kan BMW XM stort set køres elektrisk i det daglige – inden al kraft slippes løs, når det ønskes.

Kræfterne genereret af den dynamiske drivlinjeduo kanaliseres til jorden via M xDrive firehjulstræksystemet. I 4WD Sports-indstillingen prioriteres kraften til baghjulene, men føreren kan også vælge den helt nye 4WD Sand-indstilling, der er specielt udviklet til kørsel over strand og klitter. M Sports-differentialet på bagakslen er også fuldstændig variabelt.

Sofistikerede undervognssystemer gør det muligt for den nye BMW XM at tilbyde en bred vifte af køreglæde, fra arketypisk M-dynamik til uovertruffen kørekomfort.

Kraftfulde proportioner og luksuriøse omgivelser
Den helt nye BMW XM måler 5.110 mm i længden, 2.005 mm i bredden, 1.755 mm i højden og har en akselafstand på 3.105 mm. Hvis det ønskes, leveres den med 23" store fælge. Bilen forsøger på ingen måde hverken at skjule sin størrelse eller det udadvendte og individuelle eksteriør og interiør.

Forlygterne er opdelt i to separate enheder. Nyregrillen har guldfarvede rammer og gennemgående konturbelysning og de store luftindtag dominerer fronten. Set fra siden er den klare indramning under vinduerne et fremtrædende element. Bagfra er de mest iøjnefaldende detaljer BMW logoerne indgraveret i ruden - som en hyldest til BMW M1 - samt de skulpturelle baglygter.

Det udtryksfulde design har også fundet vej ind i interiøret. Kabinen og forsæderne er designet til en aktiv køreoplevelse. På bagsædet bidrager plads og materialer fra øverste hylde til en markant og eksklusiv M Lounge. Audiofile vil sandsynligvis sætte pris på muligheden for et Bowers & Wilkins Diamond Surround-lydsystem med 20 højttalere.

Af de mere praktiske funktioner kan nævnes, at bagagerumsvolumen stiger fra 527 til 1.820 liter, hvis bagsæderne lægges ned. Skulle der opstå behov for at trække en trailer, er den godkendte anhængervægt 2.700 kg.

Lanceres i 2023 – med mere i vente
Produktionen af BMW XM starter på BMW Group Plant Spartanburg i USA i december i år, inden den lanceres rundt omkring i verden i foråret 2023. Startprisen er estimeret til 2.170.000 kr.

For dem, der har lidt ekstra tålmodighed og vil have noget endnu mere specielt, bør man notere sig efteråret 2023. Så kommer BMW XM "Label Red" - en specialudgave af den helt nye BMW XM. Den bliver den mest kraftfulde serieproducerede bil i BMW M GmbH’s historie med en samlet effekt på 748 hk og et drejningsmoment på 1.000 Nm.

Vi er selvfølgelig helt klar over, at vi udfordrer både normer og historie ved at lancere en bil som BMW XM. Men BMW er i en unik position med en historisk motorsportsarv på den ene side og en ny og elektrisk modelportefølje på den anden. Netop derfor kan vi tillade os at tilbyde begge dele. BMW M-festen er ikke slut med den helt nye BMW XM. Vi har flere esser i ærmet fremover”, slutter Mette Bøgeskov Lolholm.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

BMW Danmark er i 2022 – for 11. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.