Gå til indhold
MINI introducerer nye elektrificerede specialmodeller

Pressemeddelelse -

MINI introducerer nye elektrificerede specialmodeller

De nye specialmodeller fra MINI viser ekspressivt design og individuel stil.

Fra marts 2022 udruller MINI nye specielle versioner af sine vigtigste modeller. De nye edition-modeller "Resolute" og "Untamed" er begge kendetegnet ved unikt design og funktioner, som er udviklet eksklusivt for at fremhæve de respektive modellers kvaliteter.

I Danmark tilbydes Resolute Edition til den fuldelektriske MINI Cooper SE samt Untamed Edition til plug-in-hybriden MINI Cooper SE Countryman ALL4.

MINI Cooper SE Resolute Edition
MINI Cooper SE kombinerer den klassiske MINI 3-dørs med elektrisk køreglæde. Med Resolute Edition forstærkes modellens karakter med eksklusive designelementer, som giver bilen et klart og rent designsprog både udvendigt og indvendigt. 

Interiøret kombinerer den klassiske sporty stil med nye farver og materialer. Den eksklusive fornemmelse forstærkes af sportssæderne med Black Pearl/Light Chequered-indtræk og sorte armlæn. Farven Rebel Green matcher perfekt med de sorte og gyldne detaljer og gør bilen meget harmonisk.

De traditionelle eksteriørfarver er uden kromelementer, som vil være standard på fremtidige MINI modeller med bæredygtighed for øje. Bilens karakteristiske detaljer er udført i den eksklusive Resolute Bronze. Dette omfatter rammen omkring forlygter og baglygter, kølergrillen, de forreste sidepaneler, håndtagene på dørene og bagklappen. MINI Cooper SE har 17 tommer alufælge i Electric Collection Spoke-design.

Den nyeste generation af MINI's operativsystem giver en både hurtigere og mere intuitiv styring af funktioner som lyd, kommunikation, navigation og apps. Med Live Widgets på den 8,8 tommer touch-skærm kan man vælge menualternativer med en swipe-bevægelse som på en smartphone.

Danske priser fra 323.150 kr.

MINI Cooper SE Countryman ALL4 Untamed Edition

MINI Countryman har etableret sig som den stilfulde all-round bil. Med fire døre, en stor bagklap, fem sæder og ALL4 firehjulstræk, leverer MINI Cooper SE Countryman ALL4 i al slags vejr og vejforhold. Den er den perfekte følgesvend - både i bytrafik og til de længere udflugter med varieret terræn.

Edition-modellens eksklusive design og funktioner fremhæver det robuste udseende og bilens terrænpotentiale og opmuntrer føreren til at begive sig ud i naturen og udforske nye veje og steder. Interiøret er domineret af naturinspirerede nuancer af grøn og blå. Den eksklusive farve i Highland Green er kombineret med blå og grønne kontrastsyninger på sportssæderne i MINI Yours Leather Lounge design.

Foruden de designmæssige detaljer inkluderer Untamed Edition også lyspakke, MINI Excitement-pakke og MINI Driving Modes.

Danske priser fra 514.291 kr.

MINI’s fremtidige strategi – BIG LOVE
Siden den første MINI så dagens lys i 1959, har arven efter at stræbe efter en effektiv udnyttelse af ressourcerne været i fokus. Den første model blev skabt under en oliekrise, baseret på tanken om at spare brændstof og transportere fire passagerer samt deres bagage, med det mindst mulige fodaftryk. MINI præsenterer nu en ny langsigtet strategi, som er opsummeret under navnet BIG LOVE. Strategien viser, hvordan MINI vil arbejde med bæredygtighed, mangfoldighed, innovation, lønsomhed og optimisme. Læs mere her.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

BMW Group har et globalt salgsnetværk, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi. 

BMW Danmark er i 2021 – for 10. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.