Gå til indhold
Ny teknologi med nanofibre renser luften

Pressemeddelelse -

Ny teknologi med nanofibre renser luften

I løbet af efteråret 2020 introducerer BMW Group en ny luftfiltrering, som renser bilens interiør for støv, mikropartikler og allergifremkaldende stoffer ved hjælp af nanofiberteknologi.

Høj luftkvalitet er et af de vigtigste aspekter af velvære i en bil. For at opnå dette, er det vigtigt at bortfiltrere forskellige luftbårne partikler. BMW Group har siden starten af 1990'erne brugt avancerede filtreringssystemer, som kan bortfiltrere sådanne partikler.

Nu kan BMW Group præsentere et stort fremskridt på området, med en helt ny type partikelfilter som ved hjælp af nanofibre renser luften. Denne teknik gør det muligt, at rense luften endnu bedre i bilen for ultrafine partikler, særlige mikrobielle partikler og allergener.

Med nanofiberteknologien opnås et helt nyt niveau af effektivitet, og luften renses for stort set alle partikler på mindre end to minutter gennem bilens luftcirkulationssystem.

Uanset hvilken filtreringsteknologi der anvendes, er nogle biler fra BMW Group allerede i dag udstyret med udvendige luftkvalitetsdetektorer, som automatisk aktiverer luftrecirkulationen i bilen, hvis kvaliteten af den omgivende luft kræver det. Dette renser hurtigt luften ved at lade den ”flyde” gennem kabinen gentagne gange.

Luftcirkulationen kan aktiveres og deaktiveres manuelt af føreren - og ikke kun inde fra bilen. Med BMW Connected appen kan man fjernbetjent vælge mellem at ventilere med det samme, som forberedelse til en kommende rejse, eller efter køreturen.

Den nye teknologi vil blive implementeret i efteråret, hvor det bliver standard i Rolls-Royce. Næste år vil det blive monteret i en bredere vifte af modeller. I første omgang i BMW 7-serien og 8-serien samt X5, X6 og X7. Flere modeller vil blive tilføjet løbende.

Teknologien vil ligeledes blive tilbudt som en eftermonteringsmulighed, så mange af de nuværende modeller også kan udstyres med en endnu mere effektiv måde til at bortfiltrere skadelige partikler.

#

Emner

Tags


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

BMW Group har et globalt salgsnet, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi. 

BMW Danmark er i 2020 – for niende år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse bilejere.

Pressekontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager +45 22 139 229

Relateret materiale