Gå til indhold
BookBeat_Photoshoot
BookBeat_Photoshoot

Pressemeddelelse -

BookBeat fortsætter med at vækste – indtægterne steg 69 procent i løbet af årets første ni måneder

I løbet af årets første ni måneder øgede BookBeat sine indtægter med 69 procent, sammenlignet med den tilsvarende periode i 2019. Væksten i 2020 betyder, at indtægterne på helårsbasis (de sidste 12 måneder, inklusiv fjerde kvartal 2019) nu overstiger 450 millioner SEK. I tredje kvartal kunne BookBeat desuden notere den højeste kundeloyalitet, som selskabet hidtil har målt blandt deres betalende brugere, på de tre største markeder, Sverige, Finland og Tyskland. I september rullede de første brede lanceringskampagner ud i Danmark og Polen.

- Væksten fortsatte i tredje kvartal på alle vores kernemarkeder, som nu også inkluderer Danmark og Polen. I år har vi bemærket en forskydning i forhold til hvornår væksten sker. På et normalt år, sker den største vækst typisk hen over sommeren, men i år oplevede vi denne tilvækst allerede i foråret. En anden ting, vi noterer os i tredje kvartal, er, at vi opnåede den højeste kundeloyalitet nogensinde. Aldrig har så lille en andel af betalende brugere afsluttet deres abonnement, hvilket vidner om at det vi gør, er det helt rigtige, siger Niclas Sandin, administrerende direktør for BookBeat.

BookBeat skønnes at passere 500 millioner SEK i helårsomsætningen i 2020, og at nå milepælen på 400.000 betalende brugere inden årsskiftet.

- For hver måned der går, lykkes vores fantastiske team med at få flere mennesker til at opdage BookBeat, og gøre os til en naturlig del af brugernes hverdag. For fem år siden havde vi stadig ikke lanceret vores beta-app, og nu, ganske kort tid efter, nærmer vi os 400.000 betalende brugere, siger Niclas Sandin.

Emner


BookBeat er en af Europas ledende streamingtjenester for e- og lydbøger. Virksomheden blev grundlagt i 2015 og ejes af Bonnier Books. I maj 2016 lancerede tjenesten på det svenske marked, og i dag har BookBeat, som har hovedkontor i Stockholm, over 100 ansatte.

På nuværende tidspunkt er BookBeat tilgængelig på 28 europæiske markeder, og har mere end 400.000 betalende brugere, hvoraf størstedelen er at finde på kernemarkederne, Sverige, Finland og Tyskland.

For mere information, besøg www.bookbeat.dk

Kontakt

Josefin Nordin

Josefin Nordin

Pressekontakt Country Manager Netherlands, Belgium & Denmark +46 73 743 03 63

Relateret materiale

Om BookBeat

BookBeat er en af Europas ledende streamingtjenester for e- og lydbøger. Virksomheden er ejet af Bonnier Books og blev grundlagt i 2015. BookBeat har været virksom i Sverige siden 2016 og siden 2020 i Danmark. I dag har BookBeat, som har hovedkontor i Stockholm, over 150 ansatte.

På nuværende tidspunkt er BookBeat tilgængelig på 30 europæiske markeder, og har mere end 700.000 betalende brugere, hvoraf størstedelen er at finde på kernemarkederne Sverige, Finland, Tyskland, Danmark og Polen.

For mere information, besøg www.bookbeat.dk

BookBeat
Sveavägen 56
11134 Stockholm
Sweden
Besøg vores andre nyhedsrum