Gå til indhold
Sander Nielsen er terminalchef hos Bring i Greve.

Pressemeddelelse -

Bring håndterer toldfri lageropbevaring for Sea to Summit

Bring har indgået en aftale med Sea to Summit. Samarbejdet betyder, at Bring ikke blot lagerfører virksomhedens produkter, men også har ansvaret for pluk og distribution af ordrer til kunder på det danske marked.

Som en del af aftalen håndteres Sea to Summits varer i et toldfrit område på Brings terminal i Greve. Det betyder, at produkterne kan opbevares uden betaling af toldafgifter. Først når varerne plukkes og sendes fra Brings lager til kunden, pålægges told. Det toldfrie område (såkaldt bonded warehouse) er godkendt af de danske toldmyndigheder.

– Denne løsning giver en smidig og omkostningseffektiv logistikmodel, hvor toldafgifter først opstår, når varerne rent faktisk forlader lageret med henblik på levering til kunden, siger Sander Nielsen, terminalchef for Brings terminal i Greve.

Sea to Summit er et internationalt outdoorbrand med rødder i Australia. Virksomheden blev grundlagt i 1980’erne af en ung eventyrer, som begyndte at sælge usædvanligt lette soveposer – en markant innovation inden for outdoorsegmentet på daværende tidspunkt. Fokus på lav vægt, funktionalitet og kompakt pakbarhed har siden været kernen i virksomhedens produktudvikling.

I dag henvender Sea to Summit sig til erfarne campister, der opholder sig i naturen i flere døgn ad gangen. Produktsortimentet omfatter blandt andet vandtætte og meget lette produkter. Vandrensere, håndklæder der kan pakkes ekstremt kompakt samt biologisk nedbrydeligt barberskum er blot nogle eksempler.

Gennem samarbejdet med Bring får Sea to Summit en logistikpartner, der kan håndtere både lager, pluk og leverancer til hele Danmark.

– Bring kombinerer lokal ekspertise, pålidelige løsninger til toldfri lageropbevaring og et skalerbart partnerskab, der understøtter vores fortsatte vækst på det nordiske marked, siger Stephan Laukemper, Operations Director EMEA hos Sea to Summit.

Emner

Kategorier

Regions


Bring løser hverdagslogistikken for både privatpersoner og virksomheder i hele Norden. Vi håndterer både bud, gods – og pakker leveret Co2 frit til næsten 3 millioner danskere. Vi har som mål at alle pakkeleveringer med varebil skal være 100 % elektriske på last mile i hele Danmark i 2025.

Kontakt