Gå til indhold
Bring investerer i den norske startup Sharefox. På billedet: Åsgeir Helland, CEO i Sharefox og Anett Berger Sørli, investeringsdirektør i Bring
Bring investerer i den norske startup Sharefox. På billedet: Åsgeir Helland, CEO i Sharefox og Anett Berger Sørli, investeringsdirektør i Bring

Pressemeddelelse -

Bring investerer i udlejningssuccesen Sharefox

Bring går ind på ejersiden af den norske startup-succes Sharefox. De har en løsning, der gør det nemmere for e-handlere, detailhandlen og eksisterende udlejningsfirmaer at udleje deres ting og har allerede flere af Norges største netbutikker på deres kundeliste.

Sharefox lancerede i Oslo i 2019 og hjælper virksomheder med smarte udlejningsløsninger. Ved hjælp af Sharefox' digitale løsning kan netbutikker nemt administrere hele udlejningsprocessen af eksempelvis sportsudstyr og havemaskiner digitalt. Bring investerer i Sharefox, fordi de har en stærk tiltro til, at cirkulære løsninger og deleøkonomien vil vokse i de kommende år.

- En stor del af ejendelene i en normal husstand bruges meget sjældent, og i mange tilfælde kunne man faktisk leje i stedet for at eje. Vi investerer i Sharefox, fordi vi tror meget på forretningsideen. Vi er også overbeviste om, at vores brede ekspertise inden for logistik og vores nordiske netværk har meget at bidrage med, siger Anett Berger Sørli, investeringsdirektør i Bring Ventures.

    Bergans, Felleskjøpet og DNT er tre kunder, som i dag bruger Sharefox-løsningen. Og med logistikgiganten Bring med ombord, håber de at kunne skalere op og tilbyde smarte udlejningsløsninger til flere e-handlere og detailbutikker, både i Norden og resten af Europa.

    - Vi ser, at flere og flere vælger at tilbyde udlejningskoncepter som et supplement til det traditionelle salg, og de etablerede udlejningsydelser bliver digitaliseret og fornyet. Markedet udvikler sig, og der lanceres nye tjenester såsom selvbetjeningsudlejning af maskiner eller abonnement på sportsudstyr og børnetøj, siger Åsgeir Helland, adm. direktør hos Sharefox.

      Om Sharefox
      Sharefox blev lanceret i 2019 og har hovedkontor i Oslo. Sharefox tilbyder et digitalt udlejningssystem, hvor kunden kan opbygge deres udlejningstjenester med integreret online butik til booking og administrationssystem. Løsningen bruges af kunder i alt fra sport, tøj og børneartikler til værktøj, maskiner og lokaler. Sharefox har i dag kunder over hele Norden, USA og Australien.

      Emner

      Kategorier


      Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i hele Norden. Hos os får du hjælp til alt fra e-handel til lægemiddeltransporter. Vi håndterer pakker, bud, post og gods. Vi kan lagre dine varer og har erfaring med tempereret fødevarelogistik. Vi kan installere den bestilte vaskemaskine for dine kunder, bære den nyindkøbte sofa ind og samle den.

      Kontakt

      Matilda Adelborg

      Matilda Adelborg

      Pressekontakt Presschef Sverige och Danmark +46 73 58 39 335

      Finding New Ways

      Bring er en del af Posten Bring-koncernen – den fjerdestørste post- og logistikaktør i Norden. Vi er et stort og kompetent hold med omkring 13.000 medarbejdere.

      Bring Danmark
      Postboks 1500 Sentrum
      1 Oslo
      Norway
      Besøg vores andre nyhedsrum