Gå til indhold
Bring-koncernen har reduceret sine udledninger med 55 procent siden 2012

Pressemeddelelse -

Bring-koncernen har reduceret sine udledninger med 55 procent siden 2012

Posten Norge og Bring-koncernen har reduceret sine kuldioxidudledning med 55 procent siden 2012. Det viser den integrerede årsrapport, der offentliggøres i dag. Bring leverer nu pakker med elbiler i 16 danske byer. Det betyder, at en million danskere i dag får leveret deres pakke med en elbil.

Brings mål er at alle leveringer med varebiler i Danmark, ved udgangen af 2025, alene sker med biler der er drevet af fossilfrie brændstoffer. I løbet af 2022 kunne Bring tilbyde pakkeleveringer med elbiler i fem nye byer.

- Vi er meget stolte over, at det er lykkedes at reducere udledningen samtidig med, at vi er vokset. Siden 2019 har vi øget vores pakkevolumen med 50 procent. Vi startede med København, hvor vores distribution blev omlagt til el i oktober 2021. Siden har vi udvidet til flere områder, og det arbejde vil fortsætte med øget kraft i løbet af 2023 hvor vi vil udvide både på pakkedistribution og tungere gods, siger Bjarne Lauritsen, driftsdirektør hos Bring i Danmark.

Bring har i løbet af 2022 udskiftet varebiler drevet af fossile brændsler med elektriske i Fredericia, Vejle, Kolding, Sjølund og Hejls. De områder, der i dag modtager leverancer med elbiler, er København, Valby, Frederiksberg, Glostrup, Greve, Ishøj, Brøndby, Rødovre, Tårnby, Dragør, Fredericia, Vejle, Kolding, Sjølund, Hejls og på Samsø.

Emner

Kategorier

Regions


Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i hele Norden. Hos os får du hjælp til alt fra e-handel til lægemiddeltransporter. Vi håndterer pakker, bud, post og gods. Vi kan lagre dine varer og har erfaring med tempereret fødevarelogistik. Vi kan installere den bestilte vaskemaskine for dine kunder, bære den nyindkøbte sofa ind og samle den.

Kontakt

Matilda Adelborg

Matilda Adelborg

Pressekontakt Presschef Sverige och Danmark +46 73 58 39 335

Relateret materiale

Finding New Ways

Bring er en del af Posten Bring-koncernen – den fjerdestørste post- og logistikaktør i Norden. Vi er et stort og kompetent hold med omkring 13.000 medarbejdere.

Bring Danmark
Postboks 1500 Sentrum
1 Oslo
Norway
Besøg vores andre nyhedsrum