Gå til indhold
Brings nye app skal mindske risikoen for at blive udsat for svindelforsøg.
Brings nye app skal mindske risikoen for at blive udsat for svindelforsøg.

Pressemeddelelse -

Bring lancerer app – skal gøre det sværere for svindlere

Bring lancerer en ny app, der skal gøre det nemmere både at spore og afhente din pakke. Bring-appen er vores officielle kommunikationskanal med kunder, og den mindsker risikoen for at blive udsat for svindelforsøg.

Den nye app fra Bring gør det nemmere at spore og afhente pakker bestilt online. Med appen ønsker Bring samtidig at gøre det sværere for svindlere at snyde modtagere.

– Desværre er antallet af svindelforsøg stigende. Disse forsøg sker oftest gennem falske e-mails og sms'er, som hævder, at en pakke er på vej og kræver betaling. Svindlere er blevet så dygtige, at det kan være svært at vurdere hvad der kommer fra Bring. Med appen mindsker vi risikoen for at blive udsat for forsøg på svindel. Kunderne vil altid have fuld kontrol over de pakker, der er på vej, og de beskeder de modtager – og den nye app vil også tilbyde nogle helt nye services, der gør kundernes hverdag nemmere, siger Rasmus Ferdinandsen, sikkerhedschef hos Bring.

    I de senere år er Brings logo og navn i stigende grad blevet brugt af svindlere. Svindlere er blevet så dygtige, at det mange gange kan være svært at afkode, om det reelt er Bring, der kontakter dig. Med den nye app øges sikkerheden, da al kommunikation om dine pakker undervejs foregår ét og samme sted.

    Bring udsender aldrig sms'er eller mails med links til sider, hvor kunder skal indtaste betalingsoplysninger. Kunder kan finde opdateret information om pakker i Bring-app'en og på vores hjemmeside.

    Kort om appen

    • Bring-app'en holder dig opdateret om din pakke – hvornår den kan afhentes og hvornår levering til dig er planlagt. I app'en finder du både et kort over afhentningsstedet og en afhentningskode, som du skal vise ved afhentning.
    • Du kan trygt dele adgang til din pakke med et familiemedlem eller en ven, som kan hente for dig ved behov
    • Du kan se udvidet information om pakken, og forlænge afhentningstiden med 7 dage, hvis du ikke når inden for afhentningsfristen.
    • Du kan vælge at få besked, når din pakke er på vej, når den er klar til afhentning, når der er forsinkelser eller afvigelser, og hvis pakken kræver tolddokumentation eller betaling.
    • Du kan også vælge at få besked, når du er tæt på en pakke, der kan afhentes.

    Emner

    Kategorier

    Regions


    Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i hele Norden. Hos os får du hjælp til alt fra e-handel til lægemiddeltransporter. Vi håndterer pakker, bud, post og gods. Vi kan lagre dine varer og har erfaring med tempereret fødevarelogistik. Vi kan installere den bestilte vaskemaskine for dine kunder, bære den nyindkøbte sofa ind og samle den.

    Kontakt

    Brings pressetelefon

    Brings pressetelefon

    +47 951 48 000

    Finding New Ways

    Bring er en del af Posten Bring-koncernen – den fjerdestørste post- og logistikaktør i Norden. Vi er et stort og kompetent hold med omkring 13.000 medarbejdere.

    Bring Danmark
    Postboks 1500 Sentrum
    1 Oslo
    Norway
    Besøg vores andre nyhedsrum