Gå til indhold
Bring satser på cirkulær handel  – lancerer samarbejde med second-hand markedspladsen Tradera

Pressemeddelelse -

Bring satser på cirkulær handel – lancerer samarbejde med second-hand markedspladsen Tradera

Bring har i mange år leveret pakker fra webhandlen til private forbrugere. Nu begynder leveringsfirmaet også at levere pakker mellem private – og startskuddet er et nyt samarbejde med Nordens førende markedsplads for brugtvaresalg, Tradera.

Brings Labelfree fragtløsning gør det nemt og bekvemt at sælge dine brugte varer på markedspladser, der muliggør direkte handel mellem private. Nu lancerer Tradera en kampagne, hvor sælger gratis kan opslå annoncer og sende de solgte varer på Tradera til en ny ejer. Sælger behøver ikke engang at printe en pakkelabel, men modtager i stedet en kode, som skrives direkte på pakken, gennem den integrerede fragtløsning med Bring.

Hvert år køber godt halvdelen af danskerne (54 %) brugt, viser en undersøgelse, som Userneeds har lavet for IDA. Og mest populært er det blandt kvinder. 66 procent af kvinderne køber brugt, mod 42 procent af mændene.

- Med vores C2C tjeneste som muliggør handel mellem private, vil vi gøre det nemmere at købe og sælge brugt i hele Danmark, ikke kun i nærområdet hvor du har mulighed for afhentning. At handle mere brugt og mindre nyt er vigtigt, set fra et bæredygtighedsperspektiv, hvor vi alle kan bidrage og gøre en stor forskel, siger Matilda Adelborg, pressechef i Bring.

    Brugtvaresalget er i kraftig vækst. I løbet af det seneste år er udbuddet hos Tradera i Norden steget med 25 procent. Hver dag er der 5 millioner brugte ting til salg på Tradera. Cirka 1.000 nye auktioner bliver lagt ud hver time, og hvert tredje sekund skifter ting hænder.

    - For at fremme væksten i bæredygtigt forbrug er vores ambition at tilbyde enkel, hurtig og sikker e-handel på Tradera. Fleksible og enkle fragtløsninger, som den vi nu lancerer med Bring i Danmark, er en vigtig brik i puslespillet i den sammenhæng, siger Henrik Rasmussen, landechef for Tradera i Danmark.

    For mere information kontakt:

    Henrik Rasmussen, landechef Tradera Danmark, Telefon: +45 51 36 80 48

    Eller

    Matilda Adelborg, pressechef Bring, Telefon: +46 73 58 39 335

    Om Bring
    Bring er en nordisk logistikvirksomhed og en del af Posten Norge koncernen. Norden er vores hjemmemarked, og vores store netværk sikrer god kvalitet og hurtige leverancer til hele markedet. Med 375 års erfaring, er koncernen en pålidelig og solid samarbejdspartner.

    Bring arbejder ambitiøst med den grønne omstilling, og har et mål om at levere med fossilfri drivmiddel til hele Danmark i 2025. Lige nu leverer vi med eldrevne køretøjer til 1 million danskere og vi udvider hele tiden vores flåde af elektriske køretøjer og energieffektive bygninger.

    Her kan du læse mere om Brings Labelfree fragt.

    Om Tradera

    Tradera er Nordens største marked for secondhand varer, og virksomhedens vision er at være en drivkraft i omstillingen til en mere cirkulær økonomi. Hos Tradera er der cirka 5 millioner brugte ting til salg. Cirka 1.000 nye auktioner bliver lagt ud hver time, og hvert tredje sekund skifter ting hænder på Tradera. Det store udvalg omfatter alt fra designertøj, designertasker og børnetøj til boligindretning, antikviteter, elektronik og samlerobjekter. I over tyve år har Tradera arbejdet med cirkulært forbrug. Men måske har det aldrig været mere aktuelt end i dag. I en tid, hvor nye ting og tøj er både billigere og lettere tilgængeligt, er Traderas rolle som formidler af bæredygtig shopping vigtigere end nogensinde før.

    Emner

    Kategorier

    Regions


    Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i hele Norden. Hos os får du hjælp til alt fra e-handel til lægemiddeltransporter. Vi håndterer pakker, bud, post og gods. Vi kan lagre dine varer og har erfaring med tempereret fødevarelogistik. Vi kan installere den bestilte vaskemaskine for dine kunder, bære den nyindkøbte sofa ind og samle den.

    Kontakt

    Matilda Adelborg

    Matilda Adelborg

    Pressekontakt Presschef Sverige och Danmark +46 73 58 39 335

    Finding New Ways

    Bring er en del af Posten Bring-koncernen – den fjerdestørste post- og logistikaktør i Norden. Vi er et stort og kompetent hold med omkring 13.000 medarbejdere.

    Bring Danmark
    Postboks 1500 Sentrum
    1 Oslo
    Norway
    Besøg vores andre nyhedsrum