Nyhed -

Eliteleverandør til det offentlige i 2019

Brogaarden ApS har i mere end 30 år været leverandør til offentlige kunder, lige fra børnehaver til forskningsinstitutioner.

Med en omsætning på over 8 mio. kr. i 2018 har Brogaarden ApS den 30.9 modtaget beviset på, at vi indenfor kategorien "Korn- og foderstoffer" er Danmarks næststørste leverandør til det offentlige.

"Vi er selvsagt stolte af den tillid de offentlige kunder viser os gennem den øgede samhandel vi har oplevet de senere år. Vi er særligt stolte af at vi gennem mere end 30 år har været fast leverandør af foder til universiteternes forskningsdyrestalde. Det er også med til at løfte os, og er en af grundede til, at vi i år har gennemgået en proces med ISO-9001 certificering", siger Rolf Momberg, medejer af Brogaarden ApS.

Samarbejdet med de offentlige danske virksomheder er også godt for danske virksomheders internationale konkurrenceevne.

"De stadig højere krav der sættes til offentlige leverandører betyder også at virksomhederne øger mulighederne for at søge kontrakter med andre landes offentlige kunder. Vi kan se, at det at vi kan fremvise en lang samhandel med danske offentlige kunder, har hjulpet os til at kunne vinde udbud i vores nabolande. Derfor betyder anerkendelsen som "Eliteleverandør til det offentlige 2019" fra Udbudsvagten virkelig noget for vores forretning", siger Rolf Momberg.

Certifikat vedhæftet som pdf-fil

Related links

Emner

  • Kontrakt, ordre

Kontakt

Rolf Momberg-Jørgensen

Pressekontakt Salgs- og marketing direktør, ejer Ansvarlig for salg, markedsføring, rådgivning, sponsorater og kontakt til uddannelsesinstitutioner 26817080