Pressemeddelelse -

Brother scorer en hel stribe britiske awards

Priser og ”awards” findes der mange af, men kun få er så svære at opnå som dem fra engelske Buyer’s Lab (BLI).

De uddeles nemlig først efter måneders hård afprøvning under realistiske dagligdags forhold. I testene indgår produkter fra en række forskellige fabrikanter.

Seks af Brothers nyeste printere, alt-i-én maskiner og scannere klarede sig i denne omgang igennem BLI’s nåleøje og fik en ”Outstanding Achievement Award” for at være det bedste produkt i deres kategori.

Buyer’s Lab har samtidig givet Brothers maskiner certifikater for driftssikkerhed og pålidelighed med på vejen, ligesom BLI anbefaler at købe de testede Brother produkter.

Buyer’s Lab betragtes som en af verdens førende uafhængige testlaboratorier inden for ”document imaging”. Det vil sige produkter som f.eks. printere, scannere og kopimaskiner.

I deres vurdering af Brothers produkter fremhæver eksperterne fra BLI bl.a. elementer som innovation, brugervenlighed, pålidelighed, lavt strømforbrug og valuta for pengene.

Henning Elkjær, der er Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær hos Brother Nordic A/S, er glad for de britiske BLI awards:

”Vores printere og scannere er blevet prøvekørt af nogle af branchens skrappeste testfolk. Det giver ikke kun et skulderklap til Brother, men er også et godt fingerpeg for professionelle købere om, hvilke produkter de får mest ud af at investere i.”

De seks Brother-produkter, der har modtaget aktuelle Outstanding Achievement Awards fra Buyer’s Lab, er:

  • HL-L5000 serien af printere i kategorien ”Small Workgroup Printers.”
  • MFC-L5000 familien af alt-i-én printere i kategorien ”MFPs for Small Workgroups.”
  • Brothers MFC-L6900 serien i kategorien ”Multi Function Printers for Mid-Size Workgroups.”
  • HL-L6400 familien i kategorien ”Printers for Mid-Size Workgroups.”
  • ADS-3600W skanneren i kategorien ”A4 Network Scanners”.
  • De mobile scannere DS-820W og DS-920DW i kategorien ”Outstanding Achievement in Innovation.”

Derudover modtog en række af Brothers øvrige scannere certifikater som ”Highly Recommended” og ”Reliable”.


Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Kontakt

Torben Christensen

Key Account Manager, Solutions 23991637

Relateret materiale