Pressemeddelelse -

Danskerne vil have laserprintere med farver og multi

I de senere år er markedsudviklingen gået bort fra traditionelle printere, der kun kan udskrive - og nix weiter. I stedet er de såkaldte alt-i-én printere og multifunktionsmaskiner blevet mere og mere populære.

Både til professionelt brug på kontorer og i virksomheder, men i høj grad også i danske hjem og hjemmekontorer, hvor det er smart og nemt at have farveprinter, fotokopi, skanner og måske også telefax samlet i én kompakt enhed.

Denne udvikling bekræftes af de nyeste danske salgstal for første kvartal af 2010, som analysefirmaet DMR har udarbejdet.

DMRs tal viser, at det totale danske printersalg ligger godt 10 pct. over første kvartal i 2009. Og at der er ét segment inden for printere, der oplever en særlig stor fremgang:

Det er alt-i-én farveprintere med laser eller LED. Her er Brother markedets bedst sælgende med en markedsandel på 29,6 pct. Sammenlignet med første kvartal af 2010 er Brother gået hele 78,8 pct. frem.

"Vores nye generation af LED-baserede printere har fået en flot modtagelse på det danske marked, og Brother har en særlig stor ekspertise indenfor alt-i-én printere," forklarer marketingchef Henning Elkjær fra Brother International (Danmark).

Alt-i-én farveprintere med laser eller LED anvendes primært til professionellle formål på kontorer, virksomheder og i den offentlige sektor. De generelt faldende priser på disse avancerede multiprintere har samtidig gjort, at flere og flere små og mindre virksomheder har råd til at investere i dem.

 

Stor efterspørgsel på billige alt-i-én til hjemmebrug

Brother lancerede for nylig en ny familie af særligt prisbillige alt-i-én maskiner på inkjet basis til brug i hjemmet eller i små virksomheder.

Disse nye Brother modeller er imidlertid blevet så populære i Danmark - og i resten af verden - at Brother slet ikke kan følge med efterspørgslen. Faktisk kunne Brother sælge fem-seks gange flere, end man i øjeblikket kan levere.

"Vi gør alt, hvad vi kan for at skaffe de eftertragtede modeller hjem, men det tager desværre tid. Omvendt viser printernes store popularitet jo, at Brother har fat i det helt rigtige," siger en lidt ærgerlig Henning Elkjær.

De nyeste analyser fra DMR viser i øvrigt, at Brother placerer sig i toppen inden for mange områder af det danske printermarked. Brother er f.eks.den suverænt største leverandør af telefax. Brother er nummer to inden for sort/hvide laserprintere og nummer ét blandt både farve og sort/hvide alt-i-én maskiner med laser og LED.

 

Grønt ikke det store argument

Selvom størstedelen af Brother's printere lever op til de skrappe tyske Blauer Engel miljøkrav, og yderligere et antal er de første på det danske marked med den nordiske Svanemærkning, er det ikke grønt it, som kunderne efterspørger allermest hos Brother's forhandlere.

Brother kan mærke, at der er størst efterspørgsel efter grønne printere blandt hjemmebrugere. Typisk familier, som har ladet sig påvirke af de mange energikampagner. Blandt professionelle indkøbere i erhvervslivet og det offentlige er salget af grønne printere først ved så småt at komme i gang.

 

Forslag til billedtekst:

 

Brother's nye linie af alt-i-én farveprintere med LED er blevet populær på danske kontorer, virksomheder og i den offentlige sektor. Her er det Brother DCP-9010CN som har indbygget hurtig farveprinter, farvekopi og farveskanner.

 

 

Flere fotos
Billeder i højere opløsning kan downloades fra adressen http://www.brother.dk/billeder

 

 

Yderligere information til pressen fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S, telefon 43 31 31 31, email: he@brother.dk

 

eller Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, tlf: 33 98 00 00, email leif@kommunikationsgruppen.dk

 

 

 

Om Brother

 

Brother International (Danmark) A/S er en førende leverandør til det danske marked. Selskabet er eneimportør af printere, multifunktionsmaskiner, telefax, mærkningssystemet P-touch, skrivemaskiner og symaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et landsdækkende net af forhandlere og distributører. Brother International (Danmark) har 32 medarbejdere på sit kontor i Ishøj. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

 

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kontakt

Henning Elkjær

Pressekontakt Sales Director, Denmark & Norway

Carina Pedersen

Pressekontakt Nordic Marketing Director